Disney advarer mod egne film

Over ti millioner amerikanere har allerede tegnet abonnement på Disneys nye streamingplatform Disney+ siden lanceringen 12. november.

Men når de nye brugere trykker play, vil de blive mødt af en advarsel, inden en del af de klassiske tegnefilm starter:

- Dette program bliver præsenteret i den form, som det oprindeligt var. Det kan indeholde forældede kulturelle fremstillinger.

Se også

Jacob Haugaard slettede ordet 'neger': - Det er fuldstændig gakkelak

De såkaldte forældede fremstillinger har flere former i Disney-universet. Både sorte krager i 'Dumbo', siameserkatte i 'Aristocats' og "rødhuder" i 'Peter Pan' er tvivlsomme figurer, som nu først kan ses efter advarslen.

Casper Christensen, der er filmekspert og anmelder, mener ikke, at Disney havde noget valg:

- Når de siamesiske katte har skæve øjne, spiller på klaver med spisepinde og har tyk accent, så lægger de fleste mærke til, at filmene er fra en anden tid, siger han.

Den slags fremstillinger har skabt problemer for en hel række film, serier og bøger.

Herunder er fem af de film, der har fået "kulturelle advarsler":

'Dumbo', 1941:

I 'Dumbo' er det særligt én sekvens, hvor en gruppe ansigtsløse, mørke arbejdere synger om at arbejde ”hele dagen” og ”hele natten” og aldrig at have lært at læse og skrive.

I filmen er der endnu en ømtålelig scene med en gruppe krager. En af fuglene hedder Jim, en reference til øgenavnet for afroamerikanere, Jim Crow.

Senere blev navnet også forbundet med USA's raceopdelingslove. Det hele fuldendes af, at de (hvide) skuespillere, der lægger stemme til, taler med en overdreven accent for at lyde som afroamerikanere.

'Peter Pan', 1953:

Filmen om drengen, der aldrig bliver voksen, har også fået en advarsel om upassende indhold.

Her er det især sangen ’What Made the Red Man Red’ ('Hvad gjorde den røde mand rød', red.), og de hvide børn med fjerdækkede hovedbeklædninger (ituha, red.), der er problematiske.

'Lady og Vagabonden', 1955:

Advarslen skyldes siameserkattene, der med smalle øjne og stereotype skingre stemmer, synger 'Siameserkattesangen'.

De to siameserkatte er desuden tegnet med store fortænder – en karikatur af asiater, der blev brugt en del i 40’erne og 50’erne.

En anden stereotyp, der er med i filmen om det forelskede hundepar, er de italienske kokke, som serverer kødboller i en af filmens mest legendariske scener.

Casper Christensen peger på dem som et eksempel på nogle af de "forældede kulturelle fremstillinger", der er mere i en gråzone.

- Nogle stereotyper er meget klare, men mange andre er i grænselandet, for eksempel italienerne med deres overdrevne accent og pasta. Og kønsrollerne i de fleste film kunne jo også godt bruge en disclaimer, siger han.

'Junglebogen', 1967:

Filmen har mødt kritik for sin skildring af orangutanger, der bliver set som en racistisk karikatur af afroamerikanere. Kong Louie, der sandsynligvis er inspireret af jazzsangeren Louis Armstrong, er en af de mest fremtrædende og ikoniske karakterer fra filmen - men også en af dem, kritikken særligt drejer sig om.

'Aristocats', 1970:

Igen er det siameserkattene, der er på spil, men denne gang i en mere jazzet version. Her spiller katten klaver og taler om asiatisk mad med en kraftig accent.

Det er en af de scener, der står særligt ud for Casper Christensen. Hans datter på to år ser 'Aristocats' med jævne mellemrum, og når hun en dag er lidt ældre, vil han tale med hende om netop siameserkatten med de skæve øjne.

- Det er nok det, Disney gerne vil opnå: At folk bliver opmærksomme på de her ting og taler med deres børn om det. Og så vil de selvfølgelig redde sig selv i de her dage, hvor krænkelsesdebatten lever i bedste velgående, siger han.

'Song of the South', 1946:

Listen af film på Disney+ er lang og fuld af de fleste klassikere, men alligevel er der en film, der ikke klarede cuttet. 'Song of the South' foregår på en plantage i sydstaten Georgia kort tid efter den amerikanske borgerkrig, og filmen har stort set siden sin udgivelse været anset som meget kontroversiel for sin idylliske og stereotype skildring af afroamerikanere.

Syvårige Johnny er hovedpersonen i filmen, hvor han bliver venner med slaven Uncle Remus, der fortæller historier om Br'er Rabbit (Brother Rabbit, red.) og andre animerede dyr i et idyllisk plantageunivers.

Filmen er aldrig blevet udgivet på video i USA og kendt som "filmen, Disney ikke vil have folk til at se".

Det rigtige at gøre

Filmeksperten Casper Christensen er glad for Disneys model.

- De lader filmhistorien bestå. Det er ret fedt, siger han.

Inden lanceringen af Disney+ var der nemlig spekulationer om, at Disney helt ville klippe de problematiske sekvenser ud.

Løsningen er ifølge filmeksperten god, fordi brugerne får adgang til klassikerne, samtidig med at de bliver oplyst om, at filmene blev til i en anden tid med en anden kulturel forståelse.

Og så skal man huske på, at Disney ikke står alene med problemet.

- Alle film fra den tid har en snert af noget, der føles forkert i dag, siger Casper Christensen.