Vild med dans

Det skal de danse i 'Vild med dans'

Sidste fredag fejrede 'Vild med dans' den mexicanske højtid Día de Muertos, også kendt som De Dødes Dag.  Martin Sylvest / Ritzau Scanpix

Aftenen byder på rumba, pasodoble, slowfox og en ønskedans. Derudover skal parrene danse deres første holddanse.

Fredag aften går 'Vild med dans'-parrene på gulvet to gange.

Ud over deres individuelle danse skal de nemlig danse sæsonens første to holddanse. En udfordring, der også har været med i tidligere år af 'Vild med dans'.

Her deles de seks par op i to hold, som i år har lavet hver sin koreografi til en Disney-sang.

Ud over holddansene skal parrene på gulvet i stilarterne rumba, pasodoble, slowfox og en ønskedans.

Se, hvem der skal danse hvad, i listen nedenfor.

Det skal de danse i 'Vild med dans' program 9

  1. Rumba

    Parrene på gulvet sidste fredag.

    Oscar Bjerrehuus og Asta Björk skal finde den sensuelle side frem på fredag. Det samme skal Coco O. og Morten Kjeldgaard. 

    Begge par skal nemlig på gulvet i den forførende rumba, der kendes som den eneste langsomme latindans med masser af bløde hoftebevægelser. 

  2. Slowfox

    Mikkel Kessler og Mille Funk på gulvet sidste fredag.

    Mikkel Kessler og Mille Funk bliver fredagens eneste par, der skal på gulvet i en slowfox. 

    Den vurderes til at være blandt af de sværeste standarddanse, fordi man skal bevæge sig langsomt og glidende hen over gulvet. 

  3. Pasodoble

    Parrene på gulvet sidste fredag.

    De sidste fredage har budt på pasodoble, og fredag er ingen undtagelse. 

    Nu er turen kommet til parrene Neel Rønholt og Michael Olesen samt Jakob Fauerby og Silas Holst, der begge kaster sig ud i den temperamentsfulde tyrefægterdans.  

  4. Ønskedans

    Christopher og Karina på gulvet sidste fredag.

    Sæsonens sidste ønskedans danses af Christopher Læssø og Karina Frimodt. 

    Parret kunne vælge mellem stilarterne moderne, street og showdans – og valget faldt på moderne dans. 

  5. Holddans

    Alle parrene på gulvet sidste fredag i deres fælles paradeintro.

    For første gang i årets sæson går parrene på gulvet i to holddanse. 

    Det første hold består af parrene: Jakob Fauerby og Silas Holst, Christopher Læssø og Karina Frimodt og Mikkel Kessler og Mille Funk. 

    Det andet hold består af parrene: Oscar Bjerrehuus og Asta Björk, Neel Rønholt og Michael Olesen og Coco O. og Morten Kjeldgaard. 

    Hvert hold har lavet koreografi til en sang fra Disney-universet.