Løvehjerter

Det kom som et chok, da han forlod et af verdens bedste hold - og kort efter ramte virkeligheden som en hammer

Han blev hyret til at føre North til tops. Men for Markus var skiftet meget mere end det. Han følte, han satte sit navn og sin karriere på spil.

Flammerne skød op fra scenegulvet i den store Ericsson Arena i Stockholm en septemberaften i 2018.

Fra glasburet havde Markus direkte udsyn til de tusindvis af tilskuere. De brølede, viftede med bannere og lyste med deres mobiltelefoner.

Dreamhack-turneringen var i fuld gang, og det var tid til den store finale.

Markus Kjærbye og hans fire holdkammerater sad side om side ved deres computere. Sammen udgjorde de e-sportsholdet North, som endelig havde spillet sig til en finale.

Og det var ikke mod hvem som helst. Det var mod ærkerivalerne fra Astralis.

Et hold Markus kendte ualmindeligt godt. For hans sorte og røde Astralis-trøje var for et halvt år siden blevet skiftet ud med den mørkeblå North-trøje. På hans ryg stod spillernummeret 7 og hans gamernavn, ’Kjaerbye’.

Dengang talte alle i e-sportsverdenen om ’Kjaerbye’. Markus blev kaldt forræder, slange og modtog dødstrusler. Og til dato er hans skifte det mest omtalte nogensinde i e-sport.

Efter måneders nedtur på holdet havde han chancen. Nu kunne han vise verden, at skiftet var det hele værd.

Det krævede bare, at de slog hans gamle venner fra Astralis.

Adrenalinen pumpede rundt i Markus’ krop, da træneren råbte bag hans ryg:

- Kom så boys!

Markus var nervøs, men samtidig klar. Han ville bare vinde. Men statistisk set er der ikke mange, der slår Astralis.

Vil være verdens bedste

Over et år har TV 2 fulgt e-sportsholdet North, der er ejet af FCK. Det er blevet til PLAY-serien ’Løvehjerter’, der er sponsoreret af Elgiganten.

En af seriens hovedpersoner er Markus Kjærbye.

Han er 21 år og lever af at være professionel e-sportsspiller. Det har han gjort, siden han var 16 år. Siden har han vundet det, der mest af alt kan sammenlignes med Champions League i fodbold og Wimbledon i tennis. Og så har han været kåret til MVP – den mest værdifulde spiller.

Men Markus Kjærbye har ikke nået sit mål. Han vil være verdens bedste Counter Strike-spiller. Udover et stort talent kræver det, at man træffer de rigtige valg på de rigtige tidspunkter.

De to største valg, Markus har taget, har haft stor betydning for hans liv og karriere. Første valg tog han allerede i gymnasiet. Det andet vigtige valg blev taget, da hans karriere toppede. Han skulle føre et nyt dansk e-sportshold til tops, men det gik langt fra som forventet.

Men før vi når til valgene, skal vi tilbage til dengang Markus var otte år. Det var nemlig her, han stiftede bekendtskab med Counter Strike.

Fanget fra første skudsalve

Første gang Markus Kjærbye spillede computer var hos hans bedste ven Viktor.

Spillet er et førstepersonsskydespil, hvor man spiller i to hold – terrorister og antiterrorister. Man styrer sin karakter rundt i baner, hvor det i korte træk gælder om at udslette modstanderne.

Det actionprægede Counter Strike-spil fangede ham fra den første skudsalve, han affyrede. Det blev et frirum, hvor han følte, han kunne være i nuet. Og konkurrenceelementet var lige noget for ham.

Markus hadede at tabe. Selv når han spillede Ludo med familien, gik det ham på, hvis han tabte. Han ville være bedst.

De næste par år spillede Markus ofte en times tid hver dag. Men først efter han havde været i skole, til fodboldtræning, havde spist aftensmad og lavet lektier. Det var aftalen med hans mor.

Der gik ikke længe, før han var den bedste til at spille Counter Strike blandt vennerne. Han var så god, at han kunne spille alene mod tre af sine venner og alligevel vinde.

Derfor fandt han i stedet jævnbyrdige online. Og de nye Counter Strike-venskaber endte med at blive afgørende for hans fremtid.

En unik mulighed

Da Markus var 15 år, blev han tilbudt at være afløser på et dansk Counter Strike-hold til en turnering i Finland. Holdkammeraterne kendte han fra spillet, så han havde aldrig mødt dem i virkeligheden.

Men det gjorde ikke noget. Da han fik muligheden, var han ikke i tvivl.

Nu havde han chancen for at prøve kræfter med den professionelle e-sportsverden.

Det lykkedes Markus at overtale sine forældre til, at han måtte tage afsted alene. To uger senere sad han på et fly på vej til ASUS ROG Tournament i Helsinki.

Inden turneringen gik i gang, var Markus spændt på, om han ville kunne følge med de andre. Det her var en unik chance, han ikke måtte spilde.

Men da de vandt hele turneringen og 5000 dollars, gik det op for ham, at han var ligeså god – hvis ikke bedre – end mange af de andre. Og de andre var væsentligt ældre end ham og meget mere erfarne i turneringer.

Det var faktisk muligt at flytte Counter Strike fra hobbyplan til en professionel karriere. Det var aldrig noget, han havde tænkt på før nu. Han havde jo bare spillet, fordi det var sjovt.

Men det skulle vise sig at kræve disciplin og svære valg at nå til tops.

Frygtede at blive stemplet som nørd

Alligevel startede han i 1.g på markedsføringslinjen på Niels Brock Gymnasium i København efter sommerferien. Han var helt ukendt på det nye gymnasium, men i Counter Strike-verdenen var han allerede et kendt navn.

Han lå på verdensranglistens top-20 og spillede nogle gange mod verdens bedste spillere.

Men i klasselokalet holdt han på sin hemmelighed. For Markus skammede sig over at bruge så meget tid på at spille computer. Hvad hvis klassekammeraterne ikke forstod det?

Markus var bange for at blive stemplet som nørd. Det var jo ikke ligeså sejt som at være god til fodbold.

Derudover kunne Markus godt lide at holde spillet og hans sociale liv på gymnasiet adskilt.

Ofte meldte han afbud til festerne. Ikke fordi han ikke gad med, men fordi han skulle spille nogle vigtige kampe hjemme foran computeren.

Han var splittet mellem gymnasielivet og Counter Strike-universet.

For han havde lyst til at investere i begge verdener. Men han følte sig forpligtet til at se, hvad han kunne drive sit talent til.

Afsløret

Men en dag kunne han ikke holde sit talent skjult mere.

- Hvad er det for noget?, spurgte vennen nysgerrigt og viste Markus et billede fra Finland, hvor han stod med pokalen. Billedet havde vennen fundet på Facebook.

- Jamen det laver jeg så i min fritid, svarede Markus afventende.

Vennerne syntes, det var sejt.

Det betød meget for Markus, at de ikke så anderledes på ham efter den dag. Og heldigvis slap han for hele tiden at fortælle om spillet og de mange turneringer, han spillede. For det var vigtigt for ham, at gymnasielivet kunne handle om alt andet end Counter Strike.

Opslugt af spillet

Få måneder efter skrev Markus sin første kontrakt med holdet Dignitas. Hen over sommeren spillede han mere og mere. Da han startede i 2. g, spillede han både turneringer i udlandet med holdet og soloturneringer fra sin computer på værelset.

Han var kun 16 år, men allerede et talent, folk kendte til på den anden side af jordkloden.

Han sad i timevis på sit værelse og spillede. På teenageværelset var der en seng og et tøjskab og selvfølgelig et skrivebord med computer og den karakteristiske store sorte gamerstol.

Ved midnat vidste Markus godt, at han burde gå i seng. Men det var bare umuligt at forlade computeren, når turneringen stadig var i gang. Markus var opslugt af spillet, taktikken og ikke mindst af at spille mod nogle af verdens bedste.

Da klokken blev to, lagde han sig i sin seng og lukkede øjnene. Kroppen var fuld af adrenalin. Han forsøgte at blive træt, men han var lysvågen.

Han satte sig i stolen, tog høretelefonerne på og lod sig opsluge af spillet igen. Først da klokken blev fem, var han færdig og kunne lægge sig til at sove. Tre timer inden han skulle møde til time på gymnasiet.

Og sådan nogle nætter var der efterhånden mange af. Det var svært at passe skolen, og fraværsprocenten steg. Markus måtte træffe et svært, men nødvendigt valg.

Farens forslag

Valget blev taget på en køretur. Markus sad i bilen med sin far. De snakkede om, at Markus havde svært ved at passe skolen på grund af de mange turneringer og de søvnløse nætter.

Uanset hvad faren spurgte om, kunne Markus ikke samle ord til et ordentligt svar. Han var splittet og stresset.

Faren kørte ind til siden og standsede bilen.

- Du kan jo altid bare droppe ud, sagde han.

Det var en kæmpe lettelse for Markus, at faren foreslog det. For han havde ikke selv turde tænke tanken om at droppe ud.

Markus var opdraget med mantraet, at man skal forfølge sine drømme. Men det havde alligevel altid ligget i kortene, at han skulle tage en gymnasial uddannelse.

Derfor overraskede det Markus, at faren foreslog det.

Men måske vidste hans far godt, at det ville have været umuligt at stoppe ham i at spille Counter Strike.

Markus var 17 år. Droppet ud af gymnasiet. Og var nu professionel e-sportsudøver på fuldtid.

Et tilbud, der trickede

Han skiftede kort efter fra Dignitas til det nyopstartede Astralis, som strøg til tops på verdensranglisten. Holdet red på en bølge af succes og vandt blandt andet Eleague Major i januar 2017 i Atlanta.

Her kæmpede 16 professionelle hold fra hele verden om pokalen og en pengepræmie på 500.000 dollar. Astralis vandt, og Markus blev kåret som den mest værdifulde spiller. Han var i 2016 og 2017 også en af de 20 bedste spillere i verden.

Men selvom holdet vandt gang på gang, kunne Markus mærke tvivlen brede sig i ham. Han elskede holdkammeraterne og de mange sejre. Det sikre valg var at blive, men han havde fået et tilbud, der trickede ham.

Det nyopstartede hold, North, som var ejet af FCK, bejlede til ham, og Markus blev smigret. Man mente, at Markus kunne være den sidste og afgørende brik i puslespillet for at få North til tops på verdensranglisten.

Efter knap to år hos Astralis var det tid til et skifte. Det var anden gang i Markus’ liv, at han stod over for et svært valg. For det var ikke nemt at skulle skifte fra Astralis til North.

Et skifte, som man bedst kan sammenligne med at skifte fra Real Madrid til FC Barcelona.

Aftalen om kontrakten var kommet i stand på blot fire dage. Og det hele var foregået i hemmelighed.

Så Markus fik ikke mulighed for at fortælle sine holdkammerater, at han forlod dem til fordel for rivalerne.

Så de fire Astralis-holdkammerater så måbende til, da pressemødet gik i gang, og danske og internationale medier breakede nyheden, der sendte chokbølger ud i e-sportsverdenen.

En mareridtsdag

Med Parkens grønne græsplæne i baggrunden gik 19-årige Markus Kjærbye ind foran pressen. Han var iført FCK-tøj fra top til tå og stod roligt med armene foldet bag ryggen. Men inden i væltede følelserne rundt. Alle følelser var i spil.

Det var en mareridtsdag. For selvom han var glad for sit valg, gjorde det også ondt at se de skuffede Astralis-venner sidde uforstående tilbage.

Ved siden af Markus stod holdets administrerende direktør, E-sportsdirektøren og FCKs pressechef.

- Velkommen til, alle sammen. Tak, fordi I gad kigge forbi til denne præsentation af Markus Kjærbye, som skifter i dag med øjeblikkelig virkning til North. Han har tidligere spillet for Astralis, lagde pressechefen Jes Mortensen ud.

Og med de ord var Astralis fortid.

Lagt for had

Forventningerne til Markus var skyhøje.

Men kunne en 19-årig ung mand løfte North til tops? For Markus’ vedkommende var skiftet meget mere end det. Han følte, han satte sit navn og sin karriere på spil. Han modtog dødstrusler og var lagt for had blandt fans.

Folk kaldte ham ”slangen”.

Og det gik på ingen måder, som Markus og resten af North havde regnet med.

Gang på gang tabte North de vigtige kvalifikationskampe og store turneringer. Hver gang de tabte, fik Markus en kæmpe skyldfølelse, der overdøvede alt.

Han spillede langt fra ligeså godt, som han havde drømt om. Det skuffede ham.

Og han skammede sig over, at han ikke kunne leve op til alle de forventninger, der var til ham.

Han skulle jo føre North til tops. I stedet røg de tit for tidligt ud af de store turneringer.

Imens kunne Markus Kjærbye skæve til de tidligere holdkammerater fra Astralis, der stadig lå i det øverste felt på verdensranglisten.

Forventningspresset voksede, og Markus var ikke glad i det første halve år på North. Han begyndte at stille sig selv spørgsmålet:

Var det overhovedet det her værd?

Det blev et surt job, hvor han ikke satte pris på de mange oplevelser, der også fulgte med.

- Det, at jeg kunne leve af min hobby, gik i glemmebogen.

Derfor var alt på spil til turneringen i Stockholm i efteråret 2018. Og at finalen var mod Astralis, gjorde kun det hele endnu mere nervepirrende.

Nervepirrende finale

Nu var de så tæt på. Markus og holdkammeraterne kunne se ud på den store sølvfarvede pokal med håndtag og ’Masters’ skrevet hen over siden.

I glasburet stillede Markus og resten af holdet sig i en rundkreds med armene rundt om hinanden. De lænede hovederne ind mod midten:

”1, 2, 3, NORTH!!!!”

Første bane vandt de overbevisende 16-1, og selvtilliden steg i glasburet. Nu manglede de bare to runder, før de kunne løfte trofæet.

Men næste runde kiksede for Markus og holdkammeraterne, og de tabte 6-16. Holdene stod lige, og det fik arenaen til at koge af spænding.

I den tredje og afgørende runde gav Markus alt, hvad han havde. Han hoppede og skød i luften som aldrig før. Til sidst gav han bare slip og tænkte ikke meget over selve taktikken. Modstanderne skulle bare skydes.

Spillet var lige. 9-9.

Så fik North tre point og lagde sig i spidsen. Men kun for en kort stund:

12-10.

12-11.

Men så tog det fart.

13-11.

14-11.

15-11.

Sejren var næsten i hus. Da sidste spiller fra Astralis var skudt, lød der et brøl fra glasburet, der smeltede sammen med et endnu større brøl i arenaen.

Holdkammeraterne flåede høretelefonerne af, sprang op fra deres stole og omfavnede hinanden.

Men midt i sejrsrusen sad Markus Kjærbye forstenet tilbage. Med hænderne foran ansigtet bøjede han sig fremover.

Han fik flashback til de sidste mange måneder, der havde været fyldt med nederlag, frustrationer, tvivl og tristhed.

Efter et par sekunder vendte han tilbage til virkeligheden i glasboksen, hvor hans holdkammerater hoppede og råbte. Markus smed høretelefonerne og gik hen til de andre.

De krammede og highfivede.

Endelig havde de vundet. Og endda en vigtig turnering.

I et virvar af guldkonfetti, røg og fyrværkeri trådte de fem spillere og deres træner ind på scenen foran det hujende publikum.

Markus gik i midten. Han trådte frem og greb om den store sølvfarvede pokal og løftede den i vejret.

Nu gav det hele mening igen.

- Det var den vildeste følelse. Når jeg står på scenen, føler jeg, at det, jeg laver, er vigtigt og har betydning for mange mennesker.

Lever som delvist ukendt superstjerne

Markus Kjærbye har nu levet af at være professionel Counter Strike-spiller i fem år. Og han lever godt af det. For der er rigtig mange penge i e-sport. Udover lønninger, der matcher superligaspilleres, så er der ofte store pengepræmier på højkant til turneringer. Eksempelvis vandt North 1,7 millioner kroner ved Dreamhack i Stockholm i 2018.

For nylig købte den 21-årige sin egen lejlighed på 5. sal med udsigt over Østerbros hustage.

Mange af hans vågne timer bruger han på Counter Strike. Han går på arbejde i Parken, hvor han træner med sine holdkammerater fra 11 til 17. De snakker taktikker og spiller træningskampe mod andre tophold.

Men udover den høje løn adskiller hans liv sig især fra andres på rejsedagene.

Det lyder som en drøm at rejse verden rundt, bo på fine hoteller med pool og fitnesscenter og lave det, man elsker. Men rejserne er bagsiden af medaljen for Markus.

For der er rigtig mange rejser. Op mod 200 rejsedage på et år. Og bare i oktober måned var han bortrejst i 22 ud af 31 dage.

Derfor har North en rider, ligesom mange superstjerner har, hvor der står, hvad der skal være på hotellerne, de skal bo på. Eksempelvis skal hotellet være 4-stjernet og have fitnesscenter.

Markus forklarer, at det kan være svært at opretholde en nogenlunde normal hverdag, når man er så meget på farten, og derfor er kravene til hotellerne vigtige.

En ung professionel

Markus trådte ind i den professionelle e-sportsverden i en meget ung alder - måske endda i en for tidlig alder, tænker han selv nogle gange.

I hvert fald har han været nødt til at træffe beslutninger, hvor han ikke altid har haft sig selv helt med. Det er han blevet opmærksom på efterfølgende.

I dag husker han at stille sig selv spørgsmålet: Gør jeg det her, fordi jeg selv vil eller for at gøre andre tilfredse?

Vil stadig være verdens bedste

Markus Kjærbye har i dag været en del af North i næsten to år. Trods sejren i Stockholm er det stadig ikke lykkedes ham at føre holdet til tops.

Men nederlagene rammer ham ikke længere ligeså hårdt.

For nogle gange kan man ville noget for meget. Så meget, at man brænder ud. Det har Markus lært.

Da han var allerlængst nede mentalt, spillede han også allerdårligst.

Hans mål er stadig at blive verdens bedste. Og nu ved han, at det bliver han kun, hvis kampen inden for og uden for banen er sjov.

Du kan se Markus Kjærbye og hans holdkammerater i serien 'Løvehjerter' på TV 2 PLAY.