Underholdning

'Blade Runner' foregår i november 2019 - her ramte den plet… og helt ved siden af

November 2019 er et oplagt tidspunkt at tjekke, om verden er, som 'Blade Runner' spåede.

En dystopisk fremtidsverden fuld af lysende reklamer, stemmestyret teknologi og en verdensomspændende klimakrise… Lyder det bekendt?

Fremtiden er nu.

I hvert fald hvis man forholder sig til science fiction-klassikeren 'Blade Runner'. Den foregår nemlig i november 2019.

Et af filmens allerførste billeder fortæller, at den udspiller sig i den næstsidste måned af 2019.

Filmen fra 1982 viser en verden, hvor biler flyver, robotter er slaver, og Harrison Ford er en ulykkeligt forelsket detektiv. Men hvordan er virkelighedens 2019 sammenlignet med instruktøren Ridley Scotts dystopiske filmversion?

Ifølge to af nutidens fremtidsforskere rammer filmen både plet og helt ved siden af.

- På nogle punkter er Ridley Scott lidt forud for sin tid, men han rammer alligevel ret godt i sin skildring, siger fremtidsforsker Anne Skare Nielsen.

Fem ting, der blev til virkelighed

  1. Videoopkald

    Videotelefonen i Blade Runner-universet.

    Hovedpersonen Richard Decker foretager et videoopkald - godt nok fra noget så old school som en telefonboks, men videoopkaldsteknologien er ganske almindelig i dag med eksempelvis Skype og FaceTime.

  2. Klimaforandringer

    Skylinen i filmens åbningsscene.

    Ildspyende skorstene, konstant regn og robotversioner af dyr i stedet for den ægte vare: Klimaforandringerne har ramt Los Angeles i filmen, men er i høj grad også aktuelt i virkelighedens 2019. 

  3. Vi taler med vores computere

    Selvom computerskærmen ligner noget fra 1982, er teknologien mere 2019.

    Decker bruger et Photoshop-lignende program, hvor han med sin stemme får computeren til at zoome. I de senere år er stemmestyrede elektroniske apparater blevet stadig mere almindelige, og Alexa og Siri er flyttet ind i mange hjem, så den stemmestyrede teknologi rammer virkeligheden.

  4. Sexrobotter

    Daryl Hannah som robotten Pris.

    Daryl Hannah spiller robotten Pris, som er en 'basic pleasure model' - altså en sexrobot. En teknologi, der findes i 2019 med både silikonehud og mulighed for at styre dem fra smartphonen. 

  5. Store lysende reklamer

    Enorme lysende reklamer præger filmens 2019-samfund.

    FIlmen er fyldt med store lysreklamer. I dag er Times Square i New York eller vores egen Rådhusplads steder, hvor neonlysene blinker både nat og dag. 

Anne Skare Nielsen fortæller, at inden filmen skulle optages, satte en gruppe eksperter og fremtidsforskere sig sammen og brainstormede på, hvordan verden kunne se ud anno 2019.

Hun er ikke overrasket over, at de flyvende biler har fået en fremtrædende rolle, selvom de ikke er en del af infrastrukturen i virkelighedens 2019.

- De flyvende biler er enhver ingeniørs våde drøm. Når man spørger mænd, hvad deres forestilling om fremtiden er, så er det flyvende biler, dørtelefoner og robotter, der kan lave alt det, vi ikke gider – og så skal det klart også være nogen, man kan knalde med, siger hun.

Problemet opstår, fordi man glemmer at tænke over, om den science fiction-udtænkte verden ville give mening at leve i for mennesker. Og det er her, at 'Blade Runner' kommer lidt på afveje med nogle af sine forudsigelser, mener fremtidsforskeren.

I 'Blade Runner' er det nemlig ikke behageligt at være til, og udviklingen er kørt så meget af sporet, som det sjældent ville være i virkeligheden, mener Anne Skare Nielsen.

Overdrivelse fremmer forståelsen

Skal man hurtigt og effektivt vise, at noget foregår i fremtiden, er der, ifølge fremtidsforsker Klaus Æ. Mogensen, tre genveje: Futuristisk arkitektur, flyvende biler og robotter. Tre ting, der alle er med i 'Blade Runner'-universet.

- Der er områder, hvor filmen rammer ved siden af. Vi har hverken replikanter (syntetiske mennesker, red.) eller flyvende biler i dag. De er med, fordi overdrivelse fremmer forståelsen, siger Klaus Æ. Mogensen.

Ifølge Klaus Æ. Mogensen kan fremtidsfilm have svært ved at spå om virkeligheden, fordi de tager udgangspunkt i en nutid.

- Al science fiction handler i virkeligheden om nutiden - det skal være relevant for dem, der lever nu. Så det skal have en kobling til verden i dag, siger fremtidsforskeren.

... og fire, der ikke gjorde

  1. Flyvende biler

    Udsigten fra en flyvende bil.

    Politikorpset i 'Blade Runner' rykker ud i flyvende i biler, såkaldte Spinners. Selvom virkelighedens teknologi er kommet langt med både droner og selvkørende biler, er der stadig et stykke vej, til de flyvende køretøjer bliver hverdag.

  2. En verden med masser af røg

    Røgtågerne hænger tykt i rummet i filmens første scene.

    I dag er vi vant til rygeforbud på de fleste arbejdspladser og offentlige steder. Her rammer filmen forkert, for en tyk cigaretrøg stiger til vejrs i flere af scenerne. 

  3. Overtagelsen af andre planeter

    I 'Blade Runner' bliver andre planeter løsningen på, at jorden er i forfald.

    I filmen har en stor del af befolkningen forladt jorden, fordi krig og klimaforandringer har gjort den ubeboelig. Men selvom vi i dag kæmper med de samme problemer, er vi indtil videre blevet på planeten Jorden.  

  4. Replikanter

    Rachael er en 'replikant', en menneskelignende robot.

    Sel om vi i dag har forskellige former for robotter, der hjælper med alt fra rengøring til seksuel tilfredsstillelse, er der langt til "replikanterne" fra 'Blade Runner', der er så godt som umulige at kende fra ægte mennesker og har egne minder, vilje og ikke selv ved, at de er robotter. 

I en anden kendt fremtidsfilm fra 1980'erne, 'Tilbage til fremtiden'-trilogien, rejser hovedpersonerne frem til år 2015. Her kan du se, hvor dén fik ret i sine forudsigelser.