Vild med dans

Grove beskeder fik Umut til at trække sig - anden ‘Vild med dans’-profil har oplevet det samme

Danser Silas Holst støtter Umut Sakarya efter hans exit.

Danseren Silas Holst har selv oplevet, hvor hård tonen er på de sociale medier.

Umut Sakarya er ikke alene om at have oplevet nedsættende og hadefulde ord på sociale medier i forbindelse med sin medvirken i 'Vild med dans'.

Den professionelle danser Silas Holst skriver på sin Instagram-profil, at han også kender til den hårde tone, som torsdag fik den 29-årige kok til helt at trække sig fra programmet.

- Tonen er hård. For hård, konstaterer Silas Holst.

Umut Sakarya og dansepartner Jenna Bagge efter deres samba.

Han er selv - blandt meget andet - blevet kaldt “pædofile svin” på de sociale medier, ligesom at han har fået skrevet “Fuck af, danse-bøssesvin!” henover ruderne på sin bil. Og det er alene igennem denne sæson af programmet.

Direkte mobning

Umut Sakaryas exit, som betyder, at han ikke vil være at se med sin dansepartner, Jenna Bagge, på fredag, er ifølge Silas Holst et udtryk for en trist kultur.

- At voksne mennesker angriber ham og mobber ham i en alt for voldsom grad med trusler om boykot (af Umut Sakaryas restaurant Guldkroen, red.) og meget andet, er simpelthen ikke acceptabelt, skriver danseren.

Selv siger kokken til TV 2, at han har kunnet se gennem fingre med de personlige angreb, der startede allerede første fredag i 'Vild med dans' for syv uger siden.

Men angrebene mod hans restaurant er over hans grænse.

- Det påvirker mig, når en person skriver, at han ikke kan forstå "alle de idioter, som spiser på Umuts restauranter", siger han.

Håber på holdningsændring

Silas Holst er fuldstændig uforstående over for, hvad der får folk til at skrive så groft om enkelte personer i et program som 'Vild med dans', som udelukkende er sat i verden for at underholde.

Uden Umut Sakarya kommer programmet til at mangle et "festfyrværkeri af en mand" på dansegulvet, mener han.

- Jeg håber af hele mit hjerte, vi kommer tilbage til at være et samfund, der vender tommelfingeren opad, når vi støder på folk/holdninger, der er anderledes end os selv og vores egne, i stedet for vi bruger den midterste finger. Vi skal passe på hinanden, slutter Silas Holst.

Umut Sakarya og Jenna Bagges pasodoble i 'Vild med dans knækker cancer' den 25. oktober blev deres sidste dans.

Dette budskab er flere danskere tilsyneladende enige i.

"Det kan blive for surt"

TV 2 Nyhedernes Facebook-side er det strømmet ind med kommentarer til Umut Sakarya - denne gang af den støttende slags - efter nyheden kom frem.

- Sørgeligt, at folk blander dit professionelle liv ind i et underholdningsprogram. Dit humør, danseglæde og fantastiske outfits opvejede 100 procent danseevner. Tak for underholdning, skriver brugeren Susanne Holmbo.

- Jeg er ked af at høre, du trækker dig, Umut, men kan sagtens forstå dig. Det kan også blive for surt og yderst personligt, skriver Svend Joost Michaelsen.

Se flere kommentarer her:

Tak for dansen, Jenna og Umut. Negative kommentarer på sociale medier fik Umut til at trække stikket fra Vild Med Dans. Det kan du læse om her: https://link.tv2.dk/Umut-trækker-sig

Posted by TV 2 NYHEDERNE on Thursday, October 31, 2019

Tak for dansen, Jenna og Umut. Negative kommentarer på sociale medier fik Umut til at trække stikket fra Vild Med Dans. Det kan du læse om her: https://link.tv2.dk/Umut-trækker-sig

Posted by TV 2 NYHEDERNE on Thursday, October 31, 2019

Tak for dansen, Jenna og Umut. Negative kommentarer på sociale medier fik Umut til at trække stikket fra Vild Med Dans. Det kan du læse om her: https://link.tv2.dk/Umut-trækker-sig

Posted by TV 2 NYHEDERNE on Thursday, October 31, 2019

En trist dansepartner

Også Umut Sakaryas professionelle dansepartner, Jenna Bagge, er ærgerlig over, at parret ikke fortsætter i 'Vild med dans'.

- Jeg ville ønske, at vi stadig kunne danse videre, men sådan skulle det ikke blive. Jeg må bare acceptere, at Umut har brug for at stoppe det hele her, skriver Jenna Bagge i et opslag på sin Instagram.

Umut Sakarya og Jenna Bagge nåede at danse syv fredage i alt.

Med den utidige afslutning i konkurrencen vil der denne fredag ikke være nogen par, der forlader 'Vild med dans'. Men parrene tager deres dommerpoint og sms-stemmer med videre til næste uge.

Se 'Vild med dans' fredag klokken 20 på TV 2 eller TV 2 PLAY.