Bag den glade facade på tv er livet barsk: - De smadrer det hele

Jesper Olsen er 38 år og fisker i Thorup Strand i Nordjylland. Han hiver sin løn op ad havet. Men havet har aldrig givet så lidt som nu.

Vækkeuret ringer klokken 4.30. Det er en halv time, før Jesper Olsen skal møde på arbejde. Så han har sovet et par timer længere, end han plejer. Udenfor er natten ikke færdig med at mørklægge det lille fiskerleje Thorup Strand i Nordjylland. Vinden suser gennem områdets grantræer, som er lagt ned af den evindelige skubben.

Jesper Olsen bor alene. Hunden Pippi sover også i sengen, selvom den egentlig ikke må.

Jesper Olsen har fisket, siden han var 16 år gammel. Som barn arbejdede han nogle gange til langt ud på natten med at filetere fisk, før han mødte i skole få timer senere.
Jesper Olsen har fisket, siden han var 16 år gammel. Som barn arbejdede han nogle gange til langt ud på natten med at filetere fisk, før han mødte i skole få timer senere. Foto: Tue Skals / TV 2

Han tager joggingtøj på. Mørke bukser, mørk hættetrøje, kasket, stribede strømper og træsko uden hælkappe. Han synes ikke, at det er pænt tøj. Men det er det bedste at arbejde i under det tykke orange regntøj, han bærer på sit arbejde.

Jesper Olsen er fisker og medvirker i TV 2-programmet ’Gutterne fra kutterne’.

Jesper Olsen trækker en smøg ud af pakken med tænderne og tænder den. Det gør han ofte. Han ryger 30-40 cigaretter om dagen. Han tænker på dagens fangst.

Der er plads til ti tons fisk i bådens lastrum. Det kræver minimum ét ton fisk per fisketur at sikre en dagløn.

Den seneste fangst var på 150 kilo. Næsten ti gange for lidt.

Dette er historien om en af de få kutterfiskere i Danmark. Et stædigt og arbejdsomt væsen, som bider tænderne sammen og gør det hårde arbejde.

Men spørgsmål er, om det er nok til at sikre dagens fangst og overlevelse?

Det ligger til familien

Jesper Olsen er bygget som en bulldozer. Fingrene er tykke og hænderne stærke. Jesper Olsen er knap 180 centimeter høj. Skuldrene er brede. Det skal de være for at holde sammen på den store brystkasse under ansigtet med skægget hage og blå øjne.

På håndryggen mellem pegefinger og tommelfinger er tatoveret et anker. Det er tværet lidt ud. Han kigger på det hver dag.

- Et anker betyder tryghed, siger han.

Tryghed finder han også i sit hus fra 1938. Der bor han alene med sin hund. Det er 130 kvadratmeter og ryddeligt. Sådan foretrækker han det. Han købte det for 220.000 kroner, da han var 19 år gammel. Det ligger 300 meter fra barndomshjemmet. Han skulle slå til hurtigt dengang. Ifølge ham bliver husene i den lille by solgt med det samme.

Flere af fiskerne fra Thorup Strand har et anker tatoveret på hånden.
Flere af fiskerne fra Thorup Strand har et anker tatoveret på hånden. Foto: TV 2

Han har selv sat det i stand. Han har lavet gulve og vvs. Han har lavet et soveværelse under taget og bygget en varmepumpe fra et gammelt skib ind i skorstenen. Han har lavet badeværelse og køkken. Han har sat videoovervågning op, så han kan se og tale til Pippi, når han er på søen i mange timer.

Det var hans far, Niels Olsen, og farfar Marinus også. Ofte var faren taget afsted, når lille Jesper Olsen stod op om morgenen. Så kom han hjem om eftermiddagen eller måske om aftenen, fik en bid mad, sludrede lidt og gik i seng. Andre dage var det ikke fiskevejr, og så fik Jesper Olsen mere kvalitetstid med sin far.

Jesper Olsen som seksårig. Fiskeriet har været en del af hans liv, lige siden han blev født.
Jesper Olsen som seksårig. Fiskeriet har været en del af hans liv, lige siden han blev født. Foto: Privat

- Så fik jeg lov til at hjælpe med garn nogle dage i stedet for at gå i skole, siger Jesper Olsen.

Men fiskeriet blev ikke lovprist i den lille familie.

- ”Det er et lorte-erhverv og ikke værd at røre ved. Ingen unge mennesker vil fiske, og der er ikke penge i det”. Det sagde min mor og far dengang, fortæller Jesper Olsen.

Jesper Olsen er 38 år. Han har ingen børn, men drømmer om at få dem snart.
Jesper Olsen er 38 år. Han har ingen børn, men drømmer om at få dem snart. Foto: TV 2

Hænderne sad godt og var vant til at blive brugt, så Jesper Olsen begyndte på tømreruddannelsen på Teknisk Skole i Thisted.

Men så snart der skulle tegnes streger, skrives og regnes, vandrede hans blå øjne mod vinduerne. Han følte, at på den anden side af glasset ”løb de vilde heste frit”, og det trak i ham.

Efter syv måneder stoppede hans kammerat på uddannelsen for at fiske. Fire dage senere stoppede Jesper Olsen. Han ville tænke over, hvad han så skulle.

- Du kan tænke på havet. Vi tager afsted i morgen tidlig, sagde hans far.

Sådan gik det til, at Jesper Olsen som 16-årig blev fisker. Det lå i luften. Men Jesper Olsen var alligevel betænkelig.

Han blev altid meget søsyg.

Løn fra havet

Fem minutter før Jesper Olsen skal møde på stranden, kører han hjemmefra i sin kassevogn. Han har ikke engang en kilometer på arbejde. På vejen henter han sin far, som ofte kommer med ud at fiske.

Få minutter senere parkerer de på Thorup Strand. Det er stadig mørkt. Store projektører lyser sandet op. Det huserer en af de største og sidste kystlandingspladser for fiskerbåde. Bag bådene råber bølgernes brænding i det sorte hav.

Bådene er malet i den klassiske lyseblå farve med rødt bånd og hvide kulfiberplader på dækket. Midt i det hele ligger strandens største båd, HM 94. Den bærer navnet EM Olsen 1. EM står for Elly og Marinus, som var Jesper Olsens farmor og farfar.

Jesper med sin otte år yngre lillebror, Bo. De har fisket sammen i ti år. De bander af hinanden, men bliver aldrig uvenner. De har tegnet vulgære tegninger på hinandens regntøj i drilleri.
Jesper med sin otte år yngre lillebror, Bo. De har fisket sammen i ti år. De bander af hinanden, men bliver aldrig uvenner. De har tegnet vulgære tegninger på hinandens regntøj i drilleri. Foto: TV 2

- Vi hænger os ikke så meget i, at en båd skal have et pigenavn, siger Jesper Olsen.

En bøjet stige fører op på dækket. Jesper Olsens otte år yngre lillebror, Bo, kører en traktor forbi med plastikkasser med is. En lille kran på båden løfter de tunge kasser ned i bådens lastrum.

De pakker masser af is og håber, at de får brug for det hele. Det gør de ikke for tiden.

Tidligere løftede Jesper Olsen og hans bror selv kasserne med is og fisk til og fra borde. De vejer omkring 50 kilo, når de er pakket med fisk. Men en diskusprolaps i Jesper Olsens ryg betyder, at han ikke kan løfte mere. I lang tid så det ud til, at han helt måtte droppe fiskeriet.

Kasser med is lastes ombord, inden kutteren sejler ud. Til venstre ses Jesper og Bo Olsens far, Niels. Han har fisket i Skagerak i 50 år. Han siger, at det aldrig har været så svært at fiske som nu.
Kasser med is lastes ombord, inden kutteren sejler ud. Til venstre ses Jesper og Bo Olsens far, Niels. Han har fisket i Skagerak i 50 år. Han siger, at det aldrig har været så svært at fiske som nu. Foto: TV 2

- Jeg kom ned i mit køkken en morgen, og pludselig forsvandt benene under mig. Så lå jeg der på gulvet med ondt i ryggen, siger han.

Nogle dage er smerterne ikke så slemme. Andre dage stråler det ned i benet. Han sover ikke mere end fem timer om natten. Hvis han ligger længere, får han ondt i ryggen.

Han nægter at tage smertestillende medicin.

- Det skidt skal jeg ikke have noget af, siger han.

Så Jesper Olsen har brugt flere år på at få sin ryg til at fungere. For et år siden fik familien ny båd, som de byggede om, så Jesper Olsen kunne arbejde på den. Dårlige arbejdsstillinger og tunge løft blev erstattet af kran og arbejdsstationer i ergonomisk korrekt højde. Smerterne har han lært at leve med.

Lugen til lastrummet er tung og lukker med et dybt brag. Bagerst på båden brummer motoren.

En tyk metalwire trækker båden væk fra sandet og ud i det sorte havvand. Det sker i ryk, fordi wiren skiftevis spændes op og slækkes, fordi båden er næsten for tung.

Det er Jesper Olsens tur til at have skippervagten. Det betyder, at han sejler de halvanden til to timer ud på havet. Hans lillebror og far lægger sig i køjerne i lukafet.

Livet på en fiskekutter er en verden af koldt rustfrit stål, vådt træ og havsalt i vinden.

Det er det liv, Jesper Olsen kender og elsker. Han har levet sådan altid.

Men livet er blevet svært.

Jesper Olsen kigger på sin skærm med kort over Skagerak. Det er fyldt med farverige kruseduller. Det er steder, hvor de tidligere har fisket.

Hver streg på søkortet er et 'træk' på havet i Skagerak. Det er steder, hvor Jesper Olsen og besætning har fisket. De gode træk med god fangst gemmer man til sig selv.
Hver streg på søkortet er et 'træk' på havet i Skagerak. Det er steder, hvor Jesper Olsen og besætning har fisket. De gode træk med god fangst gemmer man til sig selv. Foto: TV 2

Han skal bruge sin erfaring til at bestemme et nyt sted. Hvis han tager fejl i dag, vil de igen ikke få det ton fisk, det kræver at få regnskabet til at gå op.

De seneste ti år er vejret blevet mere ustabilt. Der er færre fiskedage, fordi for meget vind og strøm gør det umuligt at fange fisk. På nuværende tidspunkt har Jesper Olsen og familien på HM 94 kun fanget halvdelen af den fisk, de må. Derfor sejler de ud, så snart det er muligt.

Jesper Olsen vil gerne fange søtunge. De har den bedste kilopris. Rødspætter er også gode. I øjeblikket er det dem, som holder økonomien flydende.

Men ifølge Jesper Olsen hænger en større trussel i horisonten.

- Det kan ikke passe, at jeg passer på havet som min egen baghave, og så kan de smadre det hele, siger han.

Drømmen om et fiskerliv

"De" er fiskere fra Holland i bomtrawlere. Enorme fiskerskibe, nærmest små fabrikker, som slæber en tonstung bom med tykke kæder over havbunden. Fisk og skaldyr hvirvles op og kan nemmere fanges.

Desværre har den type fiskeri også den konsekvens, at det ødelægger havbunden og dermed de gode fiskeområder, som Jesper Olsen, hans far, farfar og alle de andre fiskere fra Nordjylland har fisket i i årtier.

Jesper Olsen ved, at han og mange andre er dybt afhængig af, at havet er sundt.

Derfor plager det ham at se andre få lov til at smadre det hele og tilmed hale tonsvis af fisk op af havet.

square to 16x9

Ved vodfiskeri sætter de først et anker på bunden. Derefter sejler kutteren to 250 meter lange reb ud med et net i midten. Det tager cirka halvanden time. Derefter trækkes nettet ind. Det tager lidt over en time. Det er først, når nettet kommer op til overfladen, at fiskerne ved, om det bliver en god fangst.

Jesper Olsen og de andre fiskere fra Thorup Strand har været i København og demonstreret. De har råbt skiftende fiskeriministre op og følt, at de er blevet hørt.

- Men det tager lang tid at lave ændringer politisk, siger Jesper Olsen.

Så nu kan han kun vente og håbe på en løsning. Imens pløjer bomtrawlerne videre i Skagerak.

Men han ærgrer sig ikke. Jesper Olsen har en tyrkertro på, at det hele bliver bedre. Han nægter at bruge sin tid på at spekulere.

- Jeg drømmer bare om et godt fiskerliv, hvor jeg har råd til at få skiftet mit bildæk og tage på en rejse engang imellem, siger han.

square to 16x9
På Thorup Strand ligger bådene side om side. Det er Jesper Olsens båd i midten. Det koster 100.000 kroner at være med i fiskerlauget på stranden. Desværre bliver der færre og færre fiskere i lauget. Foto: TV 2

Men ferierne skal være i nærheden af vand. Ellers kan han ikke holde det ud. Han siger selv, at han får klaustrofobi, hvis han ikke er tæt på havet.

- Så forsvinder det blå i mine øjne, siger han.

Han kan dog altid se på sig selv i fjernsynet. Det er femte år i træk, TV 2 sender reportageserien ’Gutterne på kutterne’, hvor kameraet følger Jesper, hans bror Bo, deres to fætre Jonny og Jan samt nogle få andre.

Det har Jesper Olsen det godt med. Han vil gerne vise, hvordan han lever. Det er godt for fiskeriet, tænker han.

- Jeg glæder mig over, at jeg har fået muligheden for at fortælle om mig selv, siger han.

Jesper Olsen spiser ikke fisk, han ikke selv har fanget. Så er de ikke friske nok. Han ved godt, at det er lidt snerpet.
Jesper Olsen spiser ikke fisk, han ikke selv har fanget. Så er de ikke friske nok. Han ved godt, at det er lidt snerpet. Foto: TV 2

Lige nu ved han ikke, om der skal laves flere programmer. Ligesom han ikke ved, om han får løn på dagens fisketur.

Dagens fangst

Jesper Olsen, hans lillebror og far har været på havet i 14 timer. Det er blevet mørkt igen, da båden sejles på grund ved kysten på Thorup Strand. En gigantisk bulldozer trækker skibet på land.

Selvom det er tidlig aften på en hverdag i oktober, er knap 20 tilskuere samlet for at se båden blive lagt i seng på stranden. Om sommeren er der hundredvis af mennesker på stranden.

Jesper Olsen mærker ikke længere, at det er stoppet med at gynge. Som ung blev han altid søsyg, når han kom på havet med sin far. Det tog et år, før det holdt op.

Fiskerne fra 'Gutterne på kutterne'. Fra venstre er det Kristian Nielsen, Jesper Olsen, Jonny Olsen, Bo Olsen, Jan Olsen, Nikolaj Bjerre og hans bror.
Fiskerne fra 'Gutterne på kutterne'. Fra venstre er det Kristian Nielsen, Jesper Olsen, Jonny Olsen, Bo Olsen, Jan Olsen, Nikolaj Bjerre og hans bror. Foto: TV 2

Bådens kran løfter dagens fangst op af lastrummet og over på en traktor, som er kørt op på siden af båden.

Jesper Olsen skriver dagens fangst ned i sin kalender. For at få en dagløn skal de fiske minimum ét ton fisk. Dagens fangst blev 814 kilo. Knap 200 kilo for lidt.

Næste morgen sejler de ud igen. Det er de nødt til.