Vild med dans

Det skal de danse i aften i 'Vild med dans'

Alle parrene på gulvet sidste fredag.

Aftenen byder på slowfox, tango, rumba og pasodoble. Og sæsonens første fællesdans.

'Vild med dans' rykker fredag ind på Det Kongelige Teaters Gamle scene for at samle ind til Knæk Cancer.

I løbet af showet skal de syv par for første gang på gulvet flere gange i løbet af en aften. Det sker i deres individuelle danse og i sæsonens første fællesdans – en wienervals.

Fredagens 'Vild med dans' er også særlig, fordi ingen af de tilbageværende par forlader konkurrencen. I stedet bliver dommernes karakterer taget med videre til næste uge, hvor de syv par bliver til seks.

Derudover byder aftenen på yderligere tre danse fra danskere, som alle har haft kræft inde på livet.

De har brugt de seneste uger på at træne med en professionel danser, og i anden halvdel af aftenens show kaster de sig ud i hver deres dans.

Se, hvilke par der skal danse hvad, i listen nedenfor.

Det skal de danse i 'Vild med dans' program 7

  1. Pasodoble

    Umut Sakarya, Coco O. og Oscar Bjerrehuus med deres partnere.

    Aftenen kommer mest af alt til at stå i tyrefægterdansens tegn. Tre par skal nemlig på gulvet i en pasodoble. 

    Det bliver parrene Umut Sakaraya og Jenna Bagge, Coco O. og Morten Kjeldgaard samt Oscar Bjerrehuus og Asta Björk. 

  2. Slowfox

    Christopher Læssø og Karina Frimodt på gulvet sidste fredag.

    Christopher Læssø og Karina Frimodt bliver fredagens eneste par, der skal på gulvet i en slowfox. 

    Den vurderes til at være blandt af de sværeste standarddanse, fordi man skal bevæge sig langsomt og glidende hen over gulvet. 

  3. Tango

    Mikkel Kessler og Mille Funk sidste fredag.

    Mikkel Kessler og Mille Funk kaster sig som aftenens eneste par ud i den mest dramatiske af standarddansene – nemlig tangoen. 

  4. Rumba

    Jakob Fauerby og Silas Holst, samt Neel Rønholt og Michael Olesen.

    Neel Rønholt og Michael Olesen skal finde den sensuelle side frem på Det Kongelige Teater. Det samme skal Jakob Fauerby og partneren Silas Holst. 

    Begge par skal nemlig på gulvet i en rumba. 

Se 'Vild med dans Knæk Cancer' fredag klokken 20 på TV 2 eller TV 2 PLAY.