Hun brød igennem med et brag – men igen og igen måtte hun flygte fra sin fortid
Gennem karrieren er Cæcilie Norby blevet forfulgt af et traumatisk kapitel fra sin ungdom.
Jazzens toner var fordampet fra et udsolgt Pumpehuset, det københavnske spillested, hvor Cæcilie Norby netop havde givet koncert.
Bandet var i gang med at pakke instrumenterne ned, da en af musikerne hev fat i hende.
- Der står en ved scenen, som gerne vil snakke med dig, sagde han og beskrev mandens mørke hår og den spinkle bygning.
Hun behøvede ikke flere stikord for at vide, at det var ham.
Paranoiaen ramte hende med det samme.
Sidst hun hørte om sin ekskæreste var, da en gammel bekendt ringede ud af det blå for flere år siden.
- Han leder efter dig, hørte hun gennem røret.
I mellemtiden var Cæcilie Norby brudt igennem som Skandinaviens nye jazzstjerne.
Derudover var hun blevet signet hos det legendariske jazzlabel Blue Note Records i USA. Hun var på toppen.
Men gennem årene havde frygten for et øjeblik som dette luret i baghovedet.
Slagene var aldrig de værste
20 år tidligere havde hun som teenager forelsket sig ind i et forhold, enhver forælder ville hade at se sin datter i.
Sangerinden fik en kæreste, som blev indgangen til to dramatiske år med stoffer, vold og psykisk terror.
Det værste var dog aldrig de slag, hun fik. Den brækkede lillefinger, det forslåede næseben eller den sukkerskål, han hældte ud over hendes nyvaskede hår bare for at se, hvordan hun ville reagere.
Det værste var, at en anden person konstant vadede ind over hendes grænser, uden at hun formåede at sige fra. For det gjorde hun først alt, alt for sent.
I aftenens afsnit af 'Toppen af poppen' fortæller Cæcilie Norby om et kapitel i sit liv, som hun sjældent deler mange detaljer fra.
Dette er hendes udlægning af, hvad der skete, dengang hun var 16 år og satte sig på skødet af den forkerte fyr.
Statsminister eller junkie
De festede, lige indtil Montmartre lukkede. Hver weekend, hun og hendes barndomsvenner. Det var Københavns fedeste diskotek, mente de. Og de gik sjældent hjem et minut før lukketid.
Sådan var det også den novembernat i 1980. Men der manglede stole.
I dag tænker Cæcilie Norby nogle gange på, hvordan hendes liv ville have set ud, hvis hun havde sat sig ved ham fra klassen, som hun egentlig flirtede lidt med.
Men i stedet havnede hun på skødet af en ældre fyr. Hun kunne ikke stå for hans charmerende væsen, og så let gik det.
Fra den aften var de kærester.
I begyndelsen var han ”skidesød, intelligent og indlevende”, husker hun.
Selv Cæcilie Norbys forældre blev forført af den charmerende unge mand, der kom i deres hjem. Men tidligt fornemmede hendes far også det vanvid, der nogle gange var over ham.
- Han bliver statsminister, eller også bliver han junkie, bemærkede han.
Og han viste sig at få ret.
Kæresten var betaget af bevidsthedsudvidende stoffer, som de kaldte det.
Han læste videnskabelige bøger om blandt andet LSD, talte en masse om at eksperimentere og forsvandt mere og mere ind i den verden.
På deres første nytårsaften sammen skulle Cæcilie også prøve.
Hun kom fra et frisindet musikerhjem og gik i en ungdomsklub, hvor de røg mere, end de drak.
Hash var derfor ikke fremmed for hende, men et nyt syn åbnede sig, da den lille pille af LSD opløste sig på hendes tunge.
Sanserne blev skærpet som aldrig før. Alt var omgivet af de klareste farver. Og hun følte decideret, at hun kunne se folks tanker.
Bagefter analyserede de alt, de havde oplevet. Og rejsen blev den første af mange, for den nytårsaften skød gang i et år med nye trip hver uge.
Når hun var påvirket, følte hun, at der var hul direkte ind til hendes underbevidsthed. Og hun elskede de oplevelser, hun fik.
Men efterhånden blev de også koblet sammen med noget ganske ubehageligt. På et splitsekund kunne den eventyrlige stemning ændre sig til et mareridt.
Altid en ny undskyldning
Hvornår han slog hende første gang, husker hun ikke. Men det skete, hver gang jalousien kom op i ham.
Raserianfaldene kom oftest efter byture, hvor han beskyldte hende for at flirte med andre. Og efterhånden betød det, at hun bare kiggede ned i jorden, når de var ude.
Hendes krop var fyldt med blå mærker, som hun skjulte for alle omkring sig eller fandt på dækhistorier for. Helt klassiske undskyldninger som at hun var faldet ned ad trappen og ramte direkte ind i badeværelsesdøren.
Efter hvert slag undskyldte han og fortrød også selv. Og hun var opdraget til at acceptere en undskyldning. Hun havde jo lyst til at være sammen med ham, når han var sød.
Da hun tog på højskole, fik hun ham på afstand. Og i de måneder hun var væk, eskalerede stofferne for ham hjemme i København.
Når han af og til kom på besøg, frygtede hun dog at havne i en situation, hvor han slog hende igen. Derfor trak hun sig fra alle de nye højskolevenner, han kunne blive jaloux på.
Hvis hun var tæt på ham og kun ham, kunne hun bedre kontrollere situationen.
Men da hun vendte hjem til København igen, mistede hun alle former for kontrol.
Flugten fra ham
Cæcilie Norby nærmede sig 18 år og flyttede ind i en lejlighed, hendes forældre havde lejet.
Forinden havde hendes far smidt kæresten ud af huset derhjemme og forbudt hende at have nogen form for kontakt med ham, fordi han fik nys om, hvor skidt det stod til.
Hendes forældre vidste ikke, at hun var fortsat med at se ham og stadig gjorde det.
De troede, han var fortid sammen med de mange eksperimenter med stoffer. Det var nemlig lykkedes Cæcilies mor at trænge ind til sin datter.
Det skete en aften, hvor moren tog LSD sammen med Cæcilie for herefter at kunne give sin datter et oplyst og kærligt råd om, at stoffet slet ikke var godt for hende. Handlingen gjorde stort indtryk på Cæcilie Norby, som i dag føler, at hendes mor "tog ud og hentede hende".
Men det fik ikke den 17-årige teenager til at glemme kæresten. Cæcilie Norby troede, hun kunne redde ham.
Også selvom der var episoder, hvor hun var bange for ham, fordi han stod påvirket i hendes gård og råbte efter hende.
Når det skete, sad hun på køkkengulvet og turde ikke rejse sig, fordi hun frygtede, hvad der ville ske, hvis han opdagede, at hun var hjemme.
En dag, hvor han tiggede hende om hjælp, lukkede hun ham dog ind. Og det udviklede sig til en gyser.
Før hun vidste af det, gik han amok. Han tog fat i sofabordet, løftede det op og knaldede det ned i hovedet på hende.
Bordpladen ramte hårdt. Men hun mærkede ikke engang smerten.
Bagefter holdt han hende for næse og mund. Måske bare for at få hende til at tie stille.
Fuldstændig mod alle sine instinkter blev hun helt rolig i kroppen. Hun turde ikke andet. Strittede hun imod, vidste hun ikke, hvad det kunne udvikle sig til.
Det virkede. Han slap hende. Og så spillede hun helt cool.
Det var hendes idé, men han gav hende lov til at hente to guldøl fra værtshuset nedenunder, så de kunne få ro på nerverne.
Men hun skulle ikke hente øl.
Det var kun en undskyldning for at få fat i nøglerne på køkkenbordet og stikke af.
I det øjeblik hun satte i løb, var han lige efter hende. Ned ad trappen. Ud på fortovet. Op ad gaden.
Hun følte, han havde potentialet til at slå hende ihjel.
Da en fremmed cyklede forbi, hoppede hun op på bagagebæreren og råbte: ”Kør!”.
Panikken hamrede rundt i hendes krop, mens ham på cyklen trampede i pedalerne.
Hun endte med at gemme sig hos en af deres fælles venner. Og selvfølgelig kom han der for at lede efter hende.
Nede fra kælderen kunne Cæcilie høre ham komme ind i entreen og fortælle, at det var hende, der havde fået et hysterisk anfald.
Her gik det op for hende, hvor sindssygt det hele var. Hvor meget stofferne havde ødelagt ham. Og fra den dag cuttede hun kontakten til ham.
Men tiden skulle vise, at han aldrig cuttede den til hende.
Musikken blev vejen ud
Uden Cæcilie Norby vidste det, blev tiden på højskolen hendes første skridt væk fra ham.
Her mødte hun sin soulmate, som hun begyndte at synge med – og hun fandt ud af, hvor ”fedt det var at skrige ind i mikrofonen”.
Alt det, hun havde holdt nede for ikke at provokere ham, blev til den energi, hun lukkede ud gennem musikken. Og det blev hendes redningsplanke.
Hun voksede for hver dag, der gik uden ham.
Der varede ikke mere end et år, før hun var i gang med at producere to albums på samme tid med to forskellige orkestre.
Det folkelige gennembrud kom i 1985 med gruppen OneTwo. Debutalbummet solgte 130.000 eksemplarer.
Med hits som 'Midt i en drøm', 'Billy Boy' og 'Den bedste tid' tog de Danmark med storm, og sideløbende fik Cæcilie Norby hul på den jazzkarriere, hun stadig har fuld gang i.
Men gennem alle opturene er ekskæresten dukket op i hendes liv igen og igen.
Selvom hun aldrig svarede på hans henvendelser, fulgte han hende på afstand i næsten 20 år.
Holder det aldrig op?
Første gang, han opsøgte hende, var da hun fik et fotografi. Han havde taget det, og hun fik det igennem en af deres fælles venner.
På billedet så hun sig selv på scenen med sit første band, Street Beat. Og han må have været tæt på hende for at tage det, men hun opdagede ham ikke.
På bagsiden havde han skrevet tillykke med fødselsdagen, og at han stadig holdt meget af hende. At alle vennerne var væk, og at han var ensom. Hun vidste ikke, hvad hun skulle stille op med den hilsen.
Derefter mødte hun ham tilfældigt i bussen. Og så snart hun så ham, fik hun et chok og mærkede panikken. Men hun spillede cool endnu en gang.
Han var tynd og forhutlet at se på, og hvad de snakkede om, husker hun ikke. Men selvom hun havde alle grunde til aldrig at lukke ham ind i sin lejlighed igen, besluttede hun at tage ham med hjem.
Hun vidste, at hendes nye kæreste var hjemme, og hun ville én gang for alle vise ham, at hun var videre. At hun havde fået et nyt liv.
Det kunne have udviklet sig grimt, men han forholdt sig roligt. Og det virkede. I et stykke tid holdt han sig væk.
Men da hun var omkring 30, ringede en af ekskærestens gamle venner. Det var her, hun fik beskeden om, at han ledte efter hende.
Hun begyndte at græde, da hun hørte det. ”Holder det aldrig op?”, tænkte hun.
Derfor behøvede hun ikke mange maleriske beskrivelser af hans udseende den aften efter koncerten i Pumpehuset. Hun var allerede på vagt. Og hun gik aldrig hen og mødte ham ved scenen.
- Der var trods alt noget, der sagde stop. Alt for sent, men der var en stopklods, siger Cæcilie Norby i dag.
Det viste sig at være kort før, han mistede livet. Men det fandt Cæcilie Norby først ud af flere år senere.
Overdosis satte fri
I 2003 fik hun et brev fra den selv samme ven, der havde ringet for år tilbage. Han havde fundet hendes forældres adresse og sendt det til dem.
Heri stod, at hendes ekskæreste havde taget samme vej som en af Cæcilies bedste veninder, der ligesom hende var kommet ind i miljøet som helt ung, men aldrig fandt vejen ud og døde af en overdosis i 1985.
Cæcilie fik dog først endelig vished, da hun fandt frem til hans lillesøster på Facebook. Hun bekræftede det, Cæcilie havde på fornemmelsen.
At han var død af en overdosis i 2001.
Beskeden kom ikke bag på den dengang 37-årige Cæcilie Norby.
Tanken om, hvor forfærdelig en skæbne han led, var meget trist. Men det overskyggede aldrig den følelse af lettelse, der også ramte hende.
Lettelsen over, at hun nu vidste, hun aldrig kunne blive opsøgt af ham igen.
Tag hånd om dit lille, indre jeg
I dag er den danske sangerinde 55 år. Hun har dannet par med sin svenske musikerkollega i 20 år, og sammen har de datteren Asta på 18 år.
Selvom Cæcilie Norby i mange år følte sig forfulgt af fortiden, ved hun også, at hun er heldig at være kommet så godt ud på den anden side af de dramatiske år i hendes ungdom, som hun faktisk er.
Ud af den klike på 12 mennesker, som hun og ekskæresten hang ud med, var der kun to, som ikke endte ud i et dybt stofmisbrug. Hun var den ene af dem.
Hun kan stadig reagere meget voldsomt, hvis hun mærker, at nogen bliver holdt tilbage af andre.
Derudover har hun døjet med angst for høje bygninger og mener, det er direkte knyttet sig til de stoffer, hun tog.
Men i forhold til de mennesker, hun kendte dengang, har hun været heldig.
Sangerinden lægger ikke skjul på, at historien er en stor del af hende. Og hun fortæller den kun, fordi hun vil understrege, hvor vigtigt det er at passe på sine grænser.
For når skaden først er sket, er det svært at reparere.
Derfor har hendes egen store opgave som mor været at lære sin egen datter at sige fra.
Ikke ved at pådutte Asta, hvordan hun skulle løse sine konflikter. Men ved at minde hende om, at vi alle har en lille, skrøbelig person indeni, som af og til har brug for hjælp til at passe på sig selv.
Sådan som hun ville ønske, hun selv havde passet på sin 'lille Cille', dengang hun var 16 år og satte sig på skødet af den forkerte fyr.
Se 'Toppen af poppen' søndag klokken 20 på TV 2 eller på TV 2 PLAY.