Vild med dans

Genoplev 'Vild med dans'-premieren minut for minut

Hvad skete der? 12 nye dansepar gik på gulvet for første gang i årets 'Vild med dans'.  

Hvad betød det? Alle parrene fik sæsonens første karakterer. De tæller med på næste fredag, hvor første par må forlade konkurrencen. Der var ikke nogen udstemning denne fredag. 

Der blev skrevet historie: Det var første gang, at to mænd dansede sammen i den danske udgave af programmet.

Derudover sad en ny dommer ved dommerbordet for første gang. Den tidligere 'Vild med dans'-danser Marianne Eihilt har i år overtaget pladsen efter dommer-veteranen Britt Bendixen.

Se 'Vild med dans' på TV 2 PLAY.

Det var alt for i aften!

Ingen par stemmes ud af konkurrencen denne fredag. Dommernes karakterer tages med videre til næste uge, hvor første par forlader konkurrencen. 

Live-bloggen lukker ned nu. Tak for i aften. 

Alle par har danset

Så har alle parrene været på gulvet. Aftenens topscorere blev Jakob Fauerby og Silas Holst, der fik 18 point fra dommerne. 

Kokken Umut Sakarya og dansepartner Jenna Bagge endte nederst på pointskalaen med 4 point.

Så mange point fik de i program 1

18 point til Jakob Fauerby og Silas Holst.

14 point til Coco O. og Morten Kjeldgaard.

14 point til Neel Rønholt og Michael Olesen.

13 point til Marie Bach Hansen og Martin Parnov Reichhardt.

13 point til Christel Pixi og Thomas Evers Poulsen. 

12 point til Michael Maze og Mie Martha Moltke. 

11 point til Christopher Læssø og Karina Frimodt. 

10 point til Birgit Aaby og Frederik Nonnemann. 

10 point til Oscar Bjerrehuus og Asta Björk. 

8 point til Mikkel Kessler og Mille Funk. 

7 point til Anne Dorte Michelsen og Marc Christensen.

4 point til Umut Sakarya og Jenna Bagge. 

12 point til Michael Maze

Dommerpoint: 

Nicolaj Hübbe 3

Anne Laxhom 3

Marianne Eihilt: 3 

Jens Werner: 3

 I alt: 12 point

- Du havde de flotteste fødder

Nicolaj Hübbe mente, at Michael Maze i et kort øjeblik røg ud af dansen. Men han roste evnen til at komme ind i dansen igen. 

- Selvfølgelig var der nerver på. Det der med at fange den igen - det, synes jeg, var meget meget flot. Især på sådan en aften. Og så gør det heller ikke noget, at man ser godt ud, siger Nicolaj Hübbe. 

Derudover fik bordtennisspilleren ros for sit fodarbejde. 

- Du havde de flotteste fødder. Du var så højt oppe på tå. Jeg ved, hvor meget arbejde, der lægger bag. Det var flot, siger Marianne Eihilt. 

Bordtennisspiller i hurtige trin

Sidste par på gulvet er den 37-årige bordtennisspiller Michael Maze og dansepartner Mie Martha Moltke.

Parret lukker aftenen af med en quickstep til ‘Can’t touch it’ af Ricki Lee Coutler.

Der sker i en setting af pink og blåt lys. 

10 point til Birgit Aaby

Dommerpoint: 

Nicolaj Hübbe 2

Anne Laxhom 3

Marianne Eihilt:3 

Jens Werner: 2

I alt: 10 point

- Det går direkte i hjertet

Der er stor ros til Birgit Aaby fra de kvindelige dommere. 

- Jeg kunne se, at du levede en drøm derude. Hold da op, hvor du havde en fest, siger Anne Laxholm, og Marianne Eihilt følger trop: 

- Det var rørende. Man havde lyst til at komme ud på gulvet og danse med jer og give en krammer. Det var så godt danset, det var så rørende og det går direkte i hjertet. 

Dog påpeger de også, at der skal arbejdes på holdningen til næste dans. 

Rengøringsdronningen danser vals

Næstsidste par på gulvet er den 51-årige erhvervskinde Birgit Aaby med dansepartner Frederik Nonnemann. 

Hun er iført en dybblå kjole med palietter under parrets vals til ‘Only One Road’ af Celine Dion. 

Frederik Nonnemann kalder selv parret for “det bedste match overhovedet”, men alligevel skulle han lige bruge et døgn, før det gik op for ham. Læs mere om det her: 

14 point til Coco O.

Dommerpoint: 

Nicolaj Hübbe 3

Anne Laxhom 4

Marianne Eihilt: 3 

Jens Werner: 4

I alt: 14 point

- Et rigtigt par i dansk showbiz

Jens Werner lægger ud med at rose Morten Kjeldgaard som en garant for kvalitet og god koreografi. Men at hans dansepartner kunne følge med, var ikke en selvfølge, understreger dommeren. 

- Der er rigtig mange ting, jeg synes godt om ved dig og din dans Coco. Og det, jeg synes allerbedst om, er, at du i hvert eneste sekund, så ud til at nyde dansen med Morten. Du underholdt mig konstant, fortsætter han. 

Nicolaj Hübbe kalder Coco O. "så charmerende". 

- Sikke en samdans. Sikke en par. Et rigtigt par i dansk showbiz, siger Nicolai Hübbe. 

Sangerinde i cha-cha-cha

Nu er turen kommet til den 31-årige sangerinde Coco O. og hendes 34-årige dansepartner Morten Kjeldgaard. 

Hendes latinkjole er sølv og fuld af palietter og bling.

Parret danser en jive til lyden af ‘Swing it’ fra London Bus Stop. 

18 point til Jakob Fauerby

Dommerpoint: 

Nicolaj Hübbe: 4

Anne Laxhom: 4 

Marianne Eihilt: 5

Jens Werner: 5

I alt: 18 point

Stor ros til Jakob Fauerby og Silas Holst

Efter dansen udbryder Marianne Eihilt: 

- Jeg tror aldrig nogensinde, jeg har haft så syret en oplevelse i 'Vild med dans'. Altså positivt!. Du er den bedste mandlige kvinde, jeg nogensinde har set. Du var så skarp. I var så synkrone. Der var så strakte ben, overkroppen var stærk, hofterne rullede. Det var virkelig, virkelig godt. 

Anne Laxholm understregede, at parrets første dans var lige så elegant, som hun havde håbet. 

- Det var meget powerful, siger hun. 

Efter en snak ved dommerbordet om, hvem der dansede "dametrin" og "herretrin", påpeger Jens Werner, at han så en fører og en følger på gulvet. 

- Det var genialt Silas, siger dommeren. 

To mænd på gulvet

Nu går to mænd på gulvet sammen for første gang i det danske ‘Vild med dans’. 

Den 41-årige skuespiller Jakob Fauerby og dansepartneren Silas Holst danser en cha-cha-cha til sangen ‘No Roots’ af Alice Merton. 

De er klædt helt ens. I sort med store, puffede fuglefjers-ærmer. 

Her kan du læse, hvordan Silas Holst og Jakob Faurby har haft det op til fredagens første dans:

13 point til Christel Pixi

Dommerpoint: 

Nicolaj Hübbe 3 

Anne Laxhom 3

Marianne Eihilt: 4 

Jens Werner: 3

I alt: 13 point

En alf med performance-talent

Efter Christel Pixis dans udbryder Nicolaj Hübbe:

- Du er en alf på et dansegulv.

Dommeren er imponeret over, hvor god en performer tv-kokken er. 

- Når du performer, gør du det med kagecreme. Det her noget helt andet. Men du har et performance-talent. Du har en personality, du vil have ud, siger han. 

Dog skal der arbejdes med holdningen, påpeger dommeren også.  

Dessert-dronning i quickstep

Næste par på gulvet er den 34-årige dessertkok og dj Christel Pixi, der går under kunstnernavnet Pixi, og hendes dansepartner Thomas Evers Poulsen. 

De danser quickstep til sangen ‘Goosebumps’ af Megan Trainor. Hun er iført en pink standardkjole med blonder og fjer og dansepartneren et matchende butterfly. 

4 point til Umut Sakarya

Dommerpoint: 

Nicolaj Hübbe: 1

Anne Laxhom: 1 

Marianne Eihilt: 1

Jens Werner: 1

I alt: 4 point 

Umut Sakarya var ikke så glad for resultatet, men mente, at der måske sad nogen derude, der synes bedre om dansen end dommerne. 

- Nogen må kunne lide mig derude, sagde han. 

Fest i studiet: - Du er meget meget underholdende

Under Umuts dans bemærkede Jens Werner en sand fest i studiet. 

- Er du klar over, hvor mange, der sad og smilede til dig? Det er fantastisk, indleder han. 

- Det er et underholdningsprogram, og der må jeg godt nok sige, at du er meget meget underholdende, fortsætter han. 

Marianne Eihilt bakker op: 

- Du er en kæmpe gave i det her program. Du skaber virkelig en stemning, siger hun. 

Dog efterlyste begge dommere mere dans. Og så vil Marianne Eihilt gerne have Umuts mave længere ind, og brystkassen mere frem. 

Humørbombe på gulvet

Nu bliver der danset i rød buks, laksefarver og seler. 

Den 29-årige humørfyldte kok og restaurantør Umut Sakarya har kastet sig ud i en jive med sin 31-årige dansepartner Jenna Bagge.  

Det sker til klassikeren ‘Let’s twist again’ af Chubby Chekers.