DNA

En bombe under politiets omdømme - her er den virkelige historie bag tv-serien ’DNA’

Det begyndte som en fornemmelse. Senere måtte politiinspektør Jørn Gravesen fortælle danskerne, at politiets mest sikre værktøj slog fejl.

Det var midt i december 2010. Politiinspektør Jørn Gravesen var klædt i civilt, og om halsen sad slipset stramt. Han havde hele sit liv været i politiet. Blandt andet 18 år på Rejseholdet, og han havde modtaget ridderkorset. Nu var han lige blevet chef for politiets kriminaltekniske enhed.

Så når Jørn Gravesen talte, lyttede andre.

Jørn Gravesen tilbage i år 2000, da han var operativ chef for Bagmandspolitiet. Han bærer en hvid butterfly på billedet, fordi han netop har været i audiens hos Dronningen.

Lederne af dna-afdelingen spidsede derfor ører på den anden side af bordet. Over kaffen fortalte den gamle efterforsker om en tiltagende fornemmelse.

Jørn Gravesen undrede sig over, at afdelingen ikke fandt så mange svar i registret over dna-profiler. Det fik masser af dna-spor og profiler på mulige gerningsmænd, men spyttede færre og færre svar ud. Færre og færre potentielle gerningsmænd blev kædet sammen med forbrydelser.

På den anden side af bordet blev der nikket. Dna måtte ikke fejle, så det var utænkeligt, at det ikke virkede korrekt. Registret virkede, da det blev installeret i 2006, og man regnede med, at det fortsatte.

FAKTA OM DNA

Dna står for Deoxyribo Nucleuc Acid (på dansk: deoxyribonukleinsyre, red.) og er et molekyle, der indeholder biologisk information. Dna kan fortælle, om en given person har været et mistænkeligt sted. Dna kan dog ikke fortælle, hvad personen har lavet.

En dna-analyse er god, hvis den matcher på 17 punkter. Det mindsker sandsynligheden for, at dna’et kan tilhøre en anden. For at sætte det i perspektiv, så svarer det til, at man kastede med 17 terninger og skulle have samme resultat to gange for et match.

Dna er dermed meget sikkert og har en sikkerhedsmargin på én til en million.

- Man testede bare ikke dengang. Det burde man selvfølgelig have gjort, når der ikke var en rød lampe, der lyste, hvis der var problemer, siger Jørn Gravesen.

Mødet blev hævet med en aftale om, at registret skulle ses efter i sømmene.

Nogle dage senere fik Jørn Gravesen et opkald. Det var dårligt nyt.

- Dna-registret fungerede ikke. Ingen i afdelingen havde opdaget det. Det havde ikke fungeret korrekt i årevis, siger Jørn Gravesen.

Dna-registret kædede ikke potentielle gerningsmænd sammen med de dna-spor, som politiet fandt på gerningssteder. Den opdagelse er inspirationen til TV 2-serien ’DNA’, som sendes mandag aften.

Teoretisk betød fejlen, at der kunne gå mennesker rundt blandt andre med dystre og ulovlige handlinger på samvittigheden. De kunne endda have begået mere kriminalitet, hvilket ellers havde været umuligt, hvis de var blevet fanget og fængslet.

Det var en bombe under politiets omdømme.

Hjørnesten i efterforskning

Politiet oprettede i 2000 et centralt dna-register, der skulle samle alle dna-spor og dna-profiler på personer. I 2006 blev det gamle system afløst af et nyt. Det blev leveret af Application A/S, som var en lille it-virksomhed, der også leverede det tidligere system. Virksomheden er sidenhen lukket.

Det trak overskrifter, da dna for første gang blev brugt i en drabssag i Danmark. Sagen lagde grundstenen for det landsdækkende dna-register, der blev oprettet i 2000.

Når politiet er på et gerningssted, kan betjente sikre dna ved at tage prøver fra blod, spyt, sæd eller hår. Der kan også være dna på våben, tøj og andre ting. Ligesom der kan tages dna-prøver fra personer med en vatpind.

Retsgenetisk Institut analyserer prøverne og sender inden ti dage resultatet tilbage i en slags stregkode. Politiet bruger denne til at søge i registret. I 2006 lod man computeren arbejde over natten, så der var svar næste morgen. I dag tager søgningen nogle minutter.

Rolf Larsen (Anders W. Berthelsen) kommer på sporet af menneskehandel, da han graver dybere i sagen om fejl i dna-registret i TV 2-serien 'DNA'..

Der er i dag registreret 135.204 personer i dna-registret. I hele 2018 gav registret 8407 mulige svar på dna-spor. Af dem var der 2657 gange en direkte forbindelse mellem dna-spor og en dna-profil på en person i registret.

Til sammenligning har Det Centrale Fingeraftryksregister en database på 323.721 personer.

AMAGERMANDEN FÆLDET AF DNA

Marcel Lychau Hansen, også kendt som ”Amagermanden", blev fældet af dna. Efter han havde begået en voldtægt i 2010, tabte han et brugt kondom, som senere blev fundet af politiet. Ved hjælp af dna i sæd i kondomet kunne politiet kæde Amagermanden sammen med en voldtægt i 2005 og et mord fra 1990.

Ved særlige sager med stor offentlig opmærksomhed smider instituttets medarbejdere alt, hvad de har i hænderne, og arbejder dag og nat på én sag. Det skete eksempelvis, da Kim Wall skulle identificeres i ’Ubådssagen’.

Sidste år havde Retsgenetisk Institut 25.000 sager og undersøgte 80.000 effekter for dna. Det er primært dna fra indbrud, tyveri og hærværk, men også personfarlig kriminalitet. Hvert år vokser instituttets analysearbejde.

Men i 2006 vidste ingen, at dna-registret ikke virkede korrekt.

Én drabsmand ville overskygge alt

Et skrækscenarie flimrede for øjnene på Jørn Gravesen, da han lagde telefonen. Han blev tør i munden. Han havde netop fået at vide, at det sikre dna-register ikke virkede.

Fejlen i dna-systemet åbnede op for, at der kunne være gerningsmænd, der gik frit rundt - men også muligheden for at finde nye spor i gamle sager.

- Jeg forestillede mig det værste. Vi havde ingen idé om, hvor stort problemet var. Hvis bare én drabsmand var gået fri, ville det overskygge alt andet. Det ville være forfærdeligt, siger Jørn Gravesen.

Efter mange års tjeneste som efterforsker var han samtidig i et dilemma.

På den ene side håbede han ikke, at frie gerningsmænd gik ustraffet rundt og måske begik flere drab, voldtægter eller voldshandlinger. På den anden side håbede han, at netop fejlen i dna-systemet betød, at der kunne findes nye mistænkte i gamle, uopklarede sager.

Jørn Gravesen blev i 2006 ridder af Dannebrog, da han modtog Ridderkorset.

Han var lige tiltrådt som chef, og ansvaret hvilede alene på ham. Han vidste, at han ville få sparket, hvis der ikke blev ryddet op med det samme. Han vidste også, at han skulle stå skoleret for pressen på et tidspunkt.

Ifølge ham led politiets arbejde med dna et alvorligt knæk. Det mest pålidelige system til at finde potentielle gerningsmænd med var slet ikke så pålideligt, som man troede.

Han igangsatte et omfattende oprydningsarbejde, og justitsministeren og Folketingets Retsudvalg blev orienteret.

I marts 2011 fortalte han pressen om problemet.

- Jeg måtte lægge mig fladt ned og beklage. Det var mit ansvar, siger Jørn Gravesen.

FAKTA OM JØRN GRAVESEN:

1952: Født.

1975: Ansat som betjent.

1981: Kriminalbetjent.

1982: Efterforsker på Rejseholdet.

2000: Operativ chef for Bagmandspolitiet.

2006: Modtager ridderkorset som del af Dannebrogsordenen.

2007: Chef for efterforskningsafdeling ved Rigspolitiet.

2010: Chef for Kriminalteknisk Enhed.

2016: Ansat i Danske Bank i København.

2018: Pensioneret.

Han mærkede, hvordan spørgsmålene handlede om, hvem der bar skylden. Men han ville ikke pege fingre, selvom han indrømmer, at politiet kunne have gjort mere.

- Vi burde have været smartere og tjekke systemet for fejl. De, som leverede systemet, burde have opdaget fejlen, men man er også nødt til at gribe i egen barm. Vi skulle ikke have lænet os tilbage og regnet med, at det bare fungerede, siger han.

En parentes bar skylden

I seks måneder gennemførte politiet et omfattende oprydningsarbejde. Leverandøren blev kaldt ind for at rette fejlen.

Det viste sig, at fejlen var en lille programmeringsfejl. En lille parentes, der ikke var sat rigtigt. Tegnsætning var forhindringen mellem gerningsmand og dom. Frihed og fængsel.

Problemet var, at dna fra to personer kan blandes sammen på et gerningssted. For eksempel hvis to mennesker drikker af det samme glas. Så bliver den prøve en blandingsprofil.

Jørn Gravesen (th) er uddannet hos FBI, hvor han mødte daværende direktør Robert Mueller (tv). Samme Robert Mueller, som var særlig anklager i undersøgelsen om præsident Donald Trumps forbindelse til Rusland.

Kvinder angives som ’X’ og mænd som ’X,Y’. Da dna-registret fik en blandingsprofil, skulle det have givet et svar med for eksempel ’X,(Y)’ for at indikere, at det var en blandingsprofil med, i dette eksempel, mest kvindeligt dna blandet med mandligt dna.

Men det gjorde den ikke. Den gemte alle svarene i en hemmelig fil i stedet.

Selvom fejlen i databasen blev rettet hurtigt, var der mange sager, der skulle gennemgås på ny. På det tidspunkt indeholdt databasen cirka 100.000 spor- og personprofiler. Cirka 1000 sager var ikke blevet analyseret korrekt af systemet.

Efter fem måneder havde politiet gennemgået 800 sager. I 29 tilfælde havde systemet fejlet.

Fejlen i dna-databasen havde resulteret i, at cirka 1000 sager ikke var blevet analyseret korrekt.

I ét tilfælde betød fejlen, at en gerningsmand gik fri. I 2003 blev 93-årige Tove Rosa Hansen overfaldet i sin lejlighed af en 41-årig narkoman. Hun blev banket og efterladt livløs i en blodpøl med brækkede arme. Der blev sikret dna-spor, men der var intet match i databasen. Det burde der dog have været i 2006, da gerningsmandens dna blev indlæst i systemet. Hvis det havde virket korrekt, havde den linket ham med et cigaretskod, han efterlod på gerningsstedet i 2003. Det skriver BT.

Forbindelsen blev først opdaget i 2011, da politiet gennemgik sagerne på ny.

DNA I FREMTIDEN:

I fremtiden forventer man at kunne analysere sig frem til en persons udseende ud fra dna. Håbet er at kunne fastlægge øjenfarve, hårfave, hudfarve, højde, kropsbygning og ansigtstræk.

Man arbejder også på at kunne fastslå, hvor gammel en person har været, da vedkommende afsatte dna.

På grund af den lange sagsbehandlingstid mente dommeren, at det ikke var rimeligt, at gerningsmanden skulle ind og sidde i fængsel. Han fik derfor en betinget dom på seks måneder. Selvom han indrømmede ugerningen.

Der er sidenhen indsat procedurer med manuelle tests af systemet for at sikre, at fejlen ikke kan ske igen.

TV 2 har været i kontakt med den tidligere direktør for Application A/S, Michael Randrup, men han har ikke ønsket at udtale sig.

'DNA' kan ses på TV 2 hver mandag klokken 20.00. På TV 2 PLAY kan du se og gense flere afsnit af 'DNA'.