Tonen var hård i sidste sæson - ‘X Factor’-dommerne mødtes, efter at kameraerne slukkede

16x9
Torsdag blev det afsløret, at sidste sæsons dommere vender tilbage i 'X Factor' 2020. Foto: Niels Christian Vilmann / Ritzau Scanpix

Ankerstjerne, Oh Land og Blachman fortæller, at de har brugt en aften på at komme tættere på hinanden.

Diskussionerne gik til tider heftigt for sig, da de tre 'X Factor'-dommere sidst sad ved samme dommerbord.

I den nye sæson af underholdningsprogrammet sidder de der dog alle igen, og siden sidst har de brugt tid sammen for at lære hinanden bedre at kende.

Det fortalte dommerne hver især på et pressemøde torsdag, hvor der også blev afsløret flere forandringer i den kommende sæson.

- Det var ikke sådan, at der var en dagsorden. Det var bare en skidehyggelig aften. Det var meget rart at lære hinanden at kende, uden at der er 40 kameraer og publikum på, siger Oh Land.

Det gjorde trioen nærmest ikke forud for deres første sæson sammen ved dommerbordet, og det var der brug for, lyder det.

- Jeg synes, det er vigtigt, at man har et indtryk af, hvem hinanden er – også når man ikke er helt dullet op og sidder klar til at konkurrere, siger Oh Land.

- Nu er der meget fælles at snakke om, fordi de to andre er småbørnsfædre lige om lidt. Så der var helt klart noget at bonde over, lød det også fra Oh Land med hentydning til, at Blachman snart bliver far for tredje gang..
- Nu er der meget fælles at snakke om, fordi de to andre er småbørnsfædre lige om lidt. Så der var helt klart noget at bonde over, lød det også fra Oh Land med hentydning til, at Blachman snart bliver far for tredje gang.. Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix

Hård tone gjorde indtryk

Sidste sæson var tonen ved dommerbordet nemlig "hård en gang imellem", mener sangerinden. Allerede i de indledende auditionprogrammer så man Thomas Blachman og Ankerstjerne i "hanekamp", som Oh Land beskrev det. Og den til tider hårde tone fortsatte ind i programmets liveprogrammer.

Er det fed fest eller røvballemusik? Blachman var lodret uenig med sine to dommerkollegaer, da bandet 'Los Fuegos' skulle vurderes til anden audition til 'X Factor'. Derfor måtte Blachman lige væk fra dommerbordet og sunde sig lidt. Video: Kasper Søby Jensen

Ekstra højt gik bølgerne, en fredag hvor Oh Lands pigegruppe Echo var havnet i farezonen sammen med Ankerstjernes deltager Patrick.

- Jeg har lyst til at smide jer allesammen ud. Inklusiv de to her, lød det henvendt til Oh Land og Ankerstjerne fra Blachman.

Thomas Blachman gav en ordentlig reprimande til Oh Land og Ankerstjerne fredag aften, da deres to deltagere var i farezonen.

Den hårde tone gjorde indtryk, selvom Oh Land var forberedt på gamet, fordi hun gentagne gange fik briefingen: "Husk, at 'X Factor' er en konkurrence".

- Man reagerer jo på de mennesker, man er sammen med, og lærer dem at kende igennem, hvad de siger og gør, så jeg skulle i hvert fald lige finde ud af: "Okay, hvor er vi lige her", siger dommeren.

- Det var ikke, fordi jeg gik hjem og græd over det, men jeg synes da helt klart, at det er rart at lære dem bedre at kende, så jeg får en dybere forståelse for, hvem vi alle er som mennesker.

Afstemning

Hun påpeger, at det gør det nemmere at tolke, om de ting, der bliver sagt for rullende kamera, siges med humor eller alvor.

Ankerstjerne giver Oh Land ret i, at de alle tre gik hårdt til hinanden i deres første sæson sammen. Derfor var det også rart for ham at blive mindet om, at han grundlæggende godt kan lide sine meddommere.

Der var god stemning blandt dommerne på sæsonens første 'X Factor'-pressemøde.
Der var god stemning blandt dommerne på sæsonens første 'X Factor'-pressemøde. Foto: Niels Christian Vilmann / Ritzau Scanpix

- Når konkurrencen går i gang, bliver det intenst, og så kommer vi op i en spids på en eller anden måde. Det var bare meget dejligt lige at se hinanden som mennesker, siger han.

Blachman: - Alt er godt

Thomas Blachman beskriver selv aftenen således:

- Jeg ankommer til stedet og spiller mit skuespil og lader, som om alt er godt og naturligt, og går igen, siger han og griner, inden han udbryder: "Ej, det var for sjov".

- Jeg kan kun være, som jeg er. Og det var jeg også der, siger han.

Den nye sæson af 'X Factor' har premiere i det nye år.