Superheltefilm smadrer rekorder for billetsalg verden over
Den anmelderroste superheltefilm 'Avengers: Endgame' har globalt solgt billetter for 1,2 milliarder dollar.
Den længe ventede superheltefilm 'Avengers: Endgame' har med en helt forrygende åbningsweekend slået flere rekorder for billetsalg.
Marvel-filmen har frem til søndag på verdensplan solgt billetter for 1,2 milliarder dollar - svarende til otte milliarder kroner.
Det oplyser Disney, der distribuerer filmen.
Alene i USA og Canada har filmen solgt billetter for 350 millioner dollar.
Det overgår klart den hidtidige rekord, som sidste års 'Avengers: Infinity War' satte med billetsalg for 257,7 millioner dollar i åbningsweekenden.
Også i blandt andet Brasilien, Frankrig og Kina har filmen slået rekorder.
Den tre timer lange film er blevet rost til skyerne af både anmeldere og fans af det omfattende tegneserieunivers.
Filmen er det sidste og imødesete kapitel i en række af 22 film siden 2007 med populære karakterer fra Marvel som Iron Man (spillet af Robert Downey Jr.), Hulk (Mark Ruffalo) og Thor (Chris Hemsworth).
Herunder ses en kronologi over Marvel-filmenes handling: