X Factor

Genoplev semifinale-dramaet i 'X Factor' her

Oh Lands gruppe Echo er ude af 'X Factor'

Fire deltagere blev fredag aften reduceret til tre i semifinalen af 'X Factor'. 

Dermed er finalisterne i årets finale i Forum Horsens nu fundet.

Genoplev aftenens semifinale minut for minut herunder eller gense showet på TV 2 PLAY. 

Aftenen slutter i tårer

På scenen står de tre finalister med tårer, der løber ned af kinderne - vel vidende, at de næste uge skal kæmpe om 'X Factor' titlen 2019.

Finalisterne er Ankerstjernes to solister Live Køhn Vogel og Benjamin Rosenbohm samt Thomas Blachmans solist Kristian Kjærlund.

Herfra slutter også livedækningen af semifinalen. Se flere reaktioner hele aftenen på tv2.dk.

 

 

Farvel til Echo i 'X Factor'

Med de tre finaledeltagere klar, betyder det også et farvel til Oh Lands gruppe Echo.

Oh Lands gruppe har to gange stået i farezonen, men har overlevet begge gange. Semifinalen blev dog endestationen for den sammensatte gruppe.

 

Tredje finaledeltager

Den tredje og sidste deltager i ‘X Factor’ finalen er Ankerstjernes anden solist Live.

Anden finaledeltager

Anden deltager, der er klar til næste uges finale, er Blachmans solist Kristian Kjærlund.

Første finaledeltager

Første deltager, der er klar til finalen, er Ankerstjernes solist Benjamin.

Nu afsløres det, hvordan seerne har stemt

Nu afslører Sofie Linde, hvordan seerne har stemt, og hvilke tre  live-deltagere, der i næste uge skal på scenen i den store ‘X Factor’-Finale i Forum Horsens.

 

Overraskelse i tv: Remee tilbage i 'X Factor'

Midt i Emil Kruse og Benjamin Havs nummer 'Air Tonight' dukker Remee pludselig op! Den tidligere 'X Factor' dommer kommer pludselig på scenen og rapper med i afslutningen af nummeret.

Han er den mest vindende 'X Factor'-dommer med fire sejre. 

Få minutter fra en afgørelse

Så er 'X Factor'-semifinalen i gang igen, og om lidt står det klart, hvilke tre finalister, der skal til Horsens næste fredag. Først præsenteres seerne for en gæsteoptræden af Emil Kruse og Benjamin Hav. De optræder med 'Air Tonight'.

 

 

Pause i showet

Nu er seerne sendt til pause med et resume af aftenens sange. Aftenens stemmer lægges sammen med de stemmer, der kom ind i sidste uge, og om kort tid ved vi, hvem der går videre til 'X Factor' finalen i Horsens næste fredag.

 

 

- Jeg savner noget vildskab

Benjamin fik stående bifald og roser fra Oh Land,

- Det var godt gået og homogent, lød det fra hende.

Hendes meddommer Blachman havde også de pæne ord fremme, men savnede også noget i hans optræden.

- I er to nørder og kan godt lide musik til den søde tand. Det er hyggeligt. I er landet i det du gør, og det er godt. Jeg savner noget vildskab, for det kan du smadre verden med, men det må blive en anden gang, sagde Blachman.

 

Benjamin lukker semifinalens første del

Så er det sidste sang i aftenens semifinale. Ankerstjernes solist Benjamin Rosenbohm får hjælp på scenen af danske Nicklas Sahl. De synger sammen hittet ‘Planets’.

 

Blachman til Echo: - I er reduceret til korpiger

Thomas Blachman mener, at Echo i deres nummer med Bisse blev reduceret til korpiger.

- Fedt sangvalg. Men I bliver reduceret til fire korpiger, sagde Blachman,

Valget var helt bevidst ifølge Echos mentor, Oh Land.

- De kører god stil, og har ikke deres ego i sigte her, sagde hun til Echos forsvar.

 

Echo med Bisse på scenen

Oh Lands gruppe Echo har optrådt i mange udklædninger i år, men ingen så vilde, som kunstneren Bisse normalt er kendt for. Pigegruppen optræder sammen med Bisse på nummeret ‘Fjerne slægtninge’. Bissse i dag klædt i rosafarvet kjole.

 

Ankerstjerne lagde mærke til Chili

- Jeg har ikke set den sæson, hvor Chili var med. Hold op, hvor synger hun fantastisk, roste Ankerstjerne, der dog ikke mente, at Blachman og Kristian Kjærlund havde rykket nok ved den originale version. 

- Og så lægger jeg mærke til Chili, sagde han. 

Blachman var igen uenig med Ankerstjerne - hvilket er sket flere gange i aftenens show.

- Jeg ville aldrig turde lade hende stå ved siden af andre end dig, sagde Thomas Blachman, der mente, at det var aftenens musikalske øjeblik. 

Han sagde også til Ankerstjerne: 

- Lad være med at sige, at du holder med manden, når du samtidig kommer med den her underlige, ukonstruktive ligegyldige kritik. Du har en stemme. Det er den første ballade, du laver, og den er så gennemgrbende musikalsk og overskudsagtigt.

Kristian og Chili på scenen

Så er det tid til et gensyn med en af Blachmans ‘X Factor’-solister fra fortiden. Chili deltog i 2017, hvor hun sang sig til en andenplads. Hun synger Billie Eilish’ ‘Wish you were gay’ med Blachmans eneste tilbageværende deltager, Kristian Kjærlund.

 

Blachman og Ankerstjerne krydser klinger

Ankerstjerne røbede inden Lives sang, at hun havde introduceret ham for Katinka. Og den greb Blachman i sin kritik.

- Det er klogt, at du har taget lidt over, sagde Blachman til Live med slet skjult hentydning til Ankerstjerne.

Blachman kaldte Ankerstjernes præstation som mentor for Live for "fumleri."

Ankerstjerne mente, at Live skulle have lov til at komme i gang, hvorefter Blachman sagde: 

- Det gør man hjemmefra. Man skal finde ind til artistens sande kerne. Her har vi en ung hippie-pige.

- Det kan godt være. Men jeg er god til at pege på, hvem der kan noget, og det kan du, Live, lød det fra Ankerstjerne. 

Live og Katinka på scenen

Det er Ankerstjernes solist Live, der tager hul på de såkaldte ‘feature-optrædender’ i aften. Hun hopper langt - ‘2000 meter i frit fald’ med Katinka Bjerregaard, der har skrevet sangen.

 

Ankerstjerne: - Når I ruller rundt, står jeg af

Både Ankerstjerne og Blachman er meget positive over for Echos nummer, hvor de blandt andet rullede rundt på scenen.

- Undertippet sangvalg, som I gør til jeres eget, sagde Ankerstjerne, som dog ikke var begejstret for deres sceneoptræden.

- Koreografien var til den irriterende side. Når I begynder at ruller rundt ovenpå hinanden, så står jeg af.

Blachman mener, der er kommet et andet format over Echo.

- I udvikler jer, og det er dét, det handler om, sagde han.

Echo på scenen

Oh Lands gruppe Echo slutter ‘one hit wonder’-temaet af med et russisk hit. ‘All the things she said’ udkom i 2002 og er oprindelig med duoen t.A.T.u.

 

Lyd var ikke planlagt

Oh Land mente at hun havde afluret Ankerstjernes taktik, efter at have hørt Benjamin optræde.

- Man fornemmer en strategisk nedbygning for at opbygge til finalen, sagde hun om præstationen, hvor Benjamin igen havde en guitar med på scenen.

Hun roste også, at Benjamin bevarede roen trods den høje skratten, der kom midt under hans sang. 

- Det var et keyboard. Det var ikke planlagt, forklarer Sofie Linde

- Den gav lige det, som man nogen gange mangler. Den viste også din profesionalisme, at du overhovedet ikke slog dig ud af det.