Pernille Rosendahl ville i årevis ikke tale om sin barndom
’Toppen af poppen’-sangerinden kan se tilbage på en flot musikalsk karriere trods opvækst i en dysfunktionel familie.
Da Pernille Rosendahl var ni år, løb hun hjemme fra.
Hun sad under en trappe og lavede en pagt med sig selv: Hun ville ikke føle sig alene, når hun blev voksen.
I dag husker den anerkendte sangerinde stadig netop det øjeblik, for det har været med til at forme hende som menneske og som musiker.
- Alle mennesker har de her kardinalpunkter i livet, hvor man har taget et billede i sin hukommelse. Der er visse ting, der borer sig fast inde i en, og det her er det billede, der har boret sig fast i mig, siger hun.
På papiret voksede Pernille Rosendahl op i en velstillet købmandsfamilie i Aalborg med sin mor og far og to søskende.
Men hjemmet var domineret af hendes alkoholiserede og voldelige far.
- Mit barndomshjem var et farligt hjem at vokse op i. Mine søskende og jeg har altid sat de ord på det, at vi er vokset op i livsfare, fortæller den 46-årige sangerinde i ’Toppen af poppen’.
Historien om barndommen i en dysfunktionel familie har hun ellers holdt skjult for offentligheden.
Men for et års tid siden skete der noget, der fik hende til at stå frem med sin historie.
Flyttede hjemmefra som 17-årig
Pernille Rosendahl var 10 år, da hendes mor valgte at flygte fra hjemmet med børnene.
De flyttede til Falster, hvor en rolig tilværelse ventede dem. Men det var også et nyt liv, hvor pengene var små, fordi Pernille Rosendahls mor begyndte at studere og derfor var på SU.
- Min mor blomstrede op og blev megasej. Hun tog opgaven på sig.
Pernille Rosendahl flyttede som 17-årig alene til København for at begynde på gymnasiet.
Tre måneder før studentereksamen droppede hun ud. Hun ville satse på musikken. Hun begyndte på en privat sangskole, og kort efter stod hun på scenen som 19-årig og sang kor i Savage Rose.
- Jeg har altid været en enlig hund, der har gjort, som det passede mig. Jeg har gået der, hvor min næse gerne ville have mig hen, siger hun.
Da hun som ung sangerinde blev tilbudt en pladekontrakt i London og skulle til at indspille et album, stoppede hun selv projektet. Det føltes ikke rigtigt.
- Jeg var i studiet, og alt var kridtet op til, at jeg skulle have en stor, glorværdig karriere som popsangerinde i udlandet. Problemet var bare, at jeg fandt mig rigtig dårligt tilpas i det.
I stedet dannede hun bandet Swan Lee hjemme i Danmark sammen med Jonas Struck og Emil Jørgensen.
På deres eget pladeselskab udgav de albummet ’Enter’, der blev en stor succes – og som blandt andet indeholdt hittet ’Tomorrow never dies’, der var tæt på at blive valgt som titelmelodi på en James Bond-film.
Pludselig var den unge kvinde med det karakteristiske pandehår og den ligeså stemme et kendt navn blandt danskerne.
Men når journalisterne ville interviewe det nye stjernefrø, undgik hun at fortælle om de første ti år af sit liv og dermed historien om hendes fars vold.
Mønsterbryder
Pernille Rosendahl er godt klar over, at hun er en mønsterbryder, når hun ser tilbage på sin opvækst.
- Den allerstørste fare, når man vokser op så dysfunktionelt, som jeg har gjort, er, at man vil fortsætte det samme mønster for sig selv i sit eget liv. Man har først brudt med det, når man kan komme ud over at leve i en konstant offerrolle, siger sangerinden, som første gang opsøgte en psykolog, da hun var 22 år.
- Hele arbejdet, jeg har været igennem, blandt andet med en psykolog, har handlet meget om, at man kan vælge at gå ind i offerrollen, eller man kan vælge at sige: Jeg er blevet spillet de her kort i livet. Nu må jeg bruge dem på den bedst mulige måde, fortæller hun.
Det har hun gjort ved at lære sig selv mange af de ting, hun ikke havde fået med hjemmefra.
- Jeg er jo ikke vokset op med sunde kodekser i en del af min opvækst. Der har jeg skullet ud og lære at leve på ny. Hvordan gebærder man sig, så man får de rigtige værdier, når det kommer til familieforhold, arbejdsforhold, venskabsforhold?
Det med familie- og arbejdsforhold fik hun for alvor testet, da hun i 2006 blev mor til sønnen Tristan sammen med sin daværende kæreste, Mew-bassisten Johan Wohlert.
Det nyslåede forældrepar dannede også par musikalsk i bandet The Storm, der udgav tre albums i perioden fra 2008 til 2011.
Lagde det hele frem
For et års tid siden fortalte Pernille Rosendahl så for første gang offentligheden, at hun var vokset op med en voldelig far.
Det gjorde hun sammen med sin søster, filminstruktøren Christina Rosendahl, op til premieren på hendes dokumentarfilm ’Vold i kærlighedens navn’, der handler om livet på krisecentret Dannerhuset.
Pernille Rosendahl havde egentlig aldrig tænkt, at historien om de første ti år af hendes liv skulle deles med offentligheden. Men for at give mere omtale til dokumentarfilmen, og ikke mindst emnet, stod søstrene frem i flere interviews.
Det fik Pernille Rosendahl mange positive tilbagemeldinger på.
- I dag kan jeg godt se, at det har en enorm kraft, at der er et menneske, som offentligheden har et forhold til, og som man altid har tænkt: Ej, hvor ser hun fin ud, og hvor har hun en flot musikalsk karriere, står frem, siger hun.
- Jeg kan mærke på de tilbagemeldinger, jeg får, at der er brug for nogen at spejle sig i, hvis man er vokset op med svære vilkår hjemmefra. Vold er stadig et tabu.
Politisk perspektiv
Pernille Rosendahl er i dag 46 år, er mor til sønnen Tristan og har for længe siden sluttet fred med sin fortid.
Senest har hun udgivet sin solodebut, albummet ’Dark Bird’, i 2016 – efter fire års hårdt arbejde.
- Jeg er helt vildt stolt af, at jeg har kunnet starte forfra på et forholdsvist sent tidspunkt i min karriere. At jeg har sagt: Nu gør vi lige det hele en gang til.
Sin mor og sine søskende har hun et godt forhold til til i dag, mens faren døde i 1993.
- Jeg er jo voksen i dag og har bearbejdet alle de her ting, der ligger i min fortid. De gør ikke ondt på samme måde, som da man stod i det og var i gang med helingen af hele den historie, siger hun.
Men hun husker stadig tilbage på det øjeblik, hvor hun som niårig besluttede sig for et andet liv.
- Nogle gange kan det være godt, at vi mennesker finder de der indre fotografier frem i os selv af øjeblikke, der har været med til at forme os som mennesker. Det er et af de punkter i mit liv, der er med til at gøre, at jeg er blevet musiker, og at jeg er et menneske, der interesserer sig meget for samfundet, siger hun.
Når Pernille Rosendahl ikke har travlt med at lave musik eller spille koncerter, arbejder hun for at forbedre musikeres rettigheder – med særligt fokus på at sikre ordentlig betaling fra eksempelvis Youtube.
Det betyder, at hun forsøger at påvirke danske EU-politikere til at stemme for love, der sikrer musikere bedre rettigheder.
- Når jeg har oparbejdet den position, som jeg har i dag, skal jeg udnytte den til en fordel, der ikke er min egen. Både i det med at træde frem med historien omkring min barndom og i at kæmpe for musikeres rettigheder kan jeg se, at man kan bruge den position til at være et forbillede, og det er jeg meget ydmyg over for, siger hun.
Se Pernille Rosendahls omfangsrige bagkatalog blive fortolket i 'Toppen af poppen', der allerede nu ligger på TV 2 PLAY