Hvad venter os om 25 år?

Dét spørgsmål satte tv-værten Peter Ingemann sig for at besvare i programmet 'Fremtiden ifølge Ingemann'.

Se 'Fremtiden ifølge Ingemann' lige her

Det var dog ikke det eneste, folk var interesseret i, da Peter Ingemann efterfølgende var klar til at besvare spørgsmål i en livechat.

Tv-værten blev også spurgt til, om han på noget tidspunkt har oplevet noget under optagelserne, han ikke var helt tryg ved.

- Ja, at stå i badebukser i en brusekabine i Malmø. Det var lidt grænseoverskridende. Og ellers så synes jeg, at sex-dukkerne, der kommer i sidste afsnit, var direkte frastødende - dog fascinerende, siger Peter Ingemann.

Se snigpremieren på 'Fremtiden ifølge Ingemann', hvor han bliver præsenteret for sex-dukkerne.

Derudover kunne han også afsløre, at han stadig kan ryste lidt på hænderne foran kameraet. Men det er kun godt, mener han.

- Jeg er generelt altid nervøs, når jeg skal i gang med at lave en ny optagelse - det holder mig skarp, siger han.

Læs mere om Peter Ingemanns oplevelser her og få blandt andet svar på, hvad tv-værten laver i et brusebad i Malmø.

Se 'Fremtiden ifølge Ingemann' hver mandag klokken 20.00 eller på TV 2 Play.

 

Stil spørgsmål

Peter lukker ned for denne gang

Tusind tak for alle jeres spørgsmål og især mange tak, fordi I gider se med. Det er aldrig nogen selvfølge.

Kærlig hilsen

Peter

Spørgsmål

Sanne:

Hvor længe er du hjemmefra, når du er ude og filme? Og er det et stort savn at være væk fra familien?

Svar:

Ja, det er et stort savn, men jeg ringer og sms'er meget. Jeg er væk mellem 3-14 dage. Til gengæld har jeg lange perioder, hvor jeg er hjemme hver dag.

Kh. Peter

Spørgsmål

Helle Duelund Klingenberg:

Hej Peter.Tak for alle dine god program jeg bor lidt nord for Helsingborg og er födt i DK opvokset i Ribe og Römö.Tror du at evo-skelettet kommer til Danmark el EU så man kan köbe det ? har en ven der gerne vil köbe sådanne da han bare kan sidde og ikke kan gå.Mvh Helle

Svar:

Ja, det er jeg helt sikker på at det kommer meget snart.

Kh. Peter

Spørgsmål

Dennis:

Hej Peter. Mange tak for nogle fede programmer :) kommer du til at holde et fordrag i Vendsyssel?

Svar:

Tusind tak. Gå ind på min Facebook og klik på begivenheder, der kan du se, hvor jeg holder foredrag.

Kh. Peter

Spørgsmål

Magnus Dall:

Peter, lige ét spørgsmål til?! Hvad er dit ynglings dyr?

Svar:

Det er en labrador og en and - og en spækhugger. Det er havets og muligvis planetens klogeste dyr (ikke anden).

Kh. Peter

Spørgsmål

Claus:

Hej Peter. Hammerslag, Størst - Kunne i ikke lave en bagom udsendelserne måske? kunne være mega interessant. PS. Stor fan af dig og dit gode humør :) tak for en masse gode udesedelser.

Svar:

Tusind tak. Jo, det kunne godt være. Man kan sige, at man allerede kommer meget bagom i 'Størst', fordi vi lader kameraet rulle, selvom det ikke rer planlagt.

Kh. Peter

Spørgsmål

Dennis:

Hej Peter. Tak for et mega fedt program. Kan man håbe på en sæson 2? :)

Svar:

Det kan man altid håbe på -og håbet er mere end grønt. 

Kh. Peter

Spørgsmål

Tina Steffensen:

Hej Peter Jeg synes at du laver en ene fantastisk program efter det andet! og du har sådan en fed humor og indstilling til livet! Jeg ser alle dine programmer! Hvad er simpelthen dejligst som at du har oplevet? Kh Tina

Svar:

Ej, hvor sødt sagt - tak. Russernes gæstfrihed.

Kh. Peter

Spørgsmål

Tanja Ji:

Kære Peter. Her i det lille hjem er vi Big fan af dig :) Hvad er / har været fedest/ sjovest at lave, "Størst", eller " Fremtiden i følge Ingemann" - Keep Up The Good Work :) Mvh Tanja & co.

Svar:

Begge programmer har været fede at lave, men knallert-programmet 'Ingemann og Vestkysten' har ubetinget været det fedeste at lave nogensinde. Håber, du vil se med.

Kh. Peter

Spørgsmål

Martin:

Hej peter Har du været nervøs ved at prøve de tekniske ting (biler m.m) prøver Super tak for nogle skønne programmer Hilsen Martin

Svar:

Tusind tak. Jeg er generelt altid nervøs, når jeg skal i gang med at lave en ny optagelse - det holder mig skarp.

Kh. Peter

Spørgsmål

Dennis Halfdan:

Er du støt på "fyraftensøllen" ude i den store verden, eller er den forbeholdt danskerne? ;-)

Svar:

Der er rigeligt med fyraftensøl - også udenfor Danmark.

Kh. Peter

Spørgsmål

Charlotte Jakobsen:

Fantastisk program! Jeg er simpelthen så stor fan! Jeg synes det er vildt spændende og overdrevet aktuelt. Er især fan af fokusset på klimaforandringer. Ingen spørgsmål, blot ros ;-)

Svar:

Tusind tak.

Kh. Peter

Spørgsmål

Kirsten Low :

Hej Peter kunne den lille talende robot du gik med kun tale japansk pga. den var indstillet sådan.?

Svar:

Ja, indtil videre kan den kun japansk. Der vil med tiden komme andre sprog.

Kh. Peter

Spørgsmål

Jonathan Lunddorph:

Hej Peter er det sjovt at prøve forskellige ting der kommer i fremsiden

Svar:

Ja, det er det. 

Kh. Peter

Spørgsmål

Louise :

Hej Peter. Kommer du også til Kolding og holder foredrag.? Kunne være smadder fedt at møde dig i virkeligheden!

Svar:

Tusind tak, men jeg har lige været der i vinter.

Kh. Peter

Spørgsmål

John Jensen:

Kan du ikke give lidt info om hvor man kan få mere info om baddet med 90% genbrug

Svar:

Google : orbital systems

Kh. Peter

Spørgsmål

Søren :

Hej Peter Ingemann... har du planer om en størst optagelse på ohama strand til sommer...

Svar:

Det er en overvejelse. Jeg var der i 1994 til 50-års jubilæet. Jeg kom ind på falske papier, og jeg elskede det :-)

Spørgsmål

Martin:

Har du oplevet ting i programmerne du ikke er glad/tryg ved Tak for mange gode grin og oplevelser

Svar:

Ja, at stå i badebukser i en brusekabine i Malmø. Det var lidt grænseoverskridende. Og ellers så synes jeg, at sex-dukkerne, der kommer i sidste afsnit var direkte frastødende - dog fascinerende.

Kh. Peter

Spørgsmål

Mathias:

Kommer der nye programmer af “STØRST”?

Svar:

Ja, det gør der. Der kommer fem næste år. Jeg rejser til Kirgisistan i overmorgen for at optage første afsnit.

Kh. Peter

Spørgsmål

Karen Flyvholm:

Hej Peter, tror du fremtiden bliver spændende eller skal vi frygte en masse ændringer som koster arbejdspladser? Og tak for alle de gode programmer

Svar:

Siden dampmaskinen og den automatisk væv har man frygtet at vi alle blev arbejdsløse. I dag er vi mere automatiserede end nogensinde, og vi har stort set ingen arbejdsløshed - det tegner godt. Vi skal bare hele tiden være villige til at forandre os - uddanne os.

Kh. Peter