Her er de fire sidste beboere i 'Hjem til gården' - hvem af dem fortjener at vinde?

Onsdag aften bliver vinderen af ’Hjem til gården’ og præmien på en halv million kroner fundet.

En nordjyde, en københavner, en sydjyde og en vestegnsfyr er tilbage i kampen om at vinde ’Hjem til gården’.

I ni uger har beboerne lært at leve som på en gammel gård tilbage i 1900-tallet. De har slagtet deres egne dyr, bygget alt fra udendørsbad til grisestalde, og så har de spillet sammen i alliancer for at sikre, at de stod tilbage som de sidste.

Det har kostet de fire semifinalister blod, sved og tårer at nå hertil.

I finaleugen er det kun Jannie Bager, Jeppe Deele, Benjamin Toustrup og Lars Jørgensen, der er tilbage. Onsdag aften går én af dem fra gården med sejren.

Nedenfor kan du læse om de fire beboeres bedrifter de forgangne uger.

Hvem har klaret sig bedst i tvekampene, som storbonde, og hvad siger de tidligere beboere egentlig om de fire semifinalister?

Stem på den beboer, du synes, har gjort sig fortjent til at vinde anden sæson af 'Hjem til gården'.

Afstemning

Københavneren Jeppe

Jeppe Deele gav den fuld gas, da han vandt styrketvekampen over Maria Bøgelund.
Jeppe Deele gav den fuld gas, da han vandt styrketvekampen over Maria Bøgelund. Foto: Lotta Lemche

Dette års yngste beboer er 20-årige Jeppe Deele. Han bor i København, hvor han arbejder som bartender på en homobar. Han lever til hverdag et liv langt fra dyr og marker. Alligevel har han taget udfordringerne på gården i stiv arm, og han har både kastet sig ud i at slå høns ihjel og været med til byggeprojekterne. 

- Jeg har klaret at være storbonde, jeg har været i tvekampe, og nu er det finalen. Jeg er så stolt af mig selv, siger Jeppe. 

Hans mål med at deltage har været at vise, at selvom man er homoseksuel, behøver man ikke leve op til en stereotyp om at være feminin. 

- Som jeg ser Jeppe i dag i forhold til den første dag, så har han overrasket mig utroligt positivt. Han tager bare fat og springer på de opgaver, der er, siger medbeboer Allan. 

Nærmeste ven på gården:  Sara

Uger som storbonde: 1

Tvekampe vundet: 

Alliancepartnere: Jannie, Sara

Gårdens yngste deltager Jeppe Deele er med i kampen om at vinde 'Hjem til gården' og 500.000 kroner. Video: Marie Kjempff

Vestegnsfyren Lars

Lars Jørgensen sad med guitaren, da beboeren vandt en hyggeaften.
Lars Jørgensen sad med guitaren, da beboeren vandt en hyggeaften. Foto: Lotta Lemche

26-årige Lars har gennemgået en større forvandling i løbet af sin tid på gården. Han har i programmet sagt, at han har lært at arbejde mere med sin tillid og selvindsigt i løbet af sin tid på gården. 

- Jeg har mere selvindsigt, end da jeg startede. Der er ikke noget, der er fikset inde i mig ved at være på gården, men der er mange ting, jeg nu ved, jeg skal arbejde med, når jeg kommer hjem. Jeg skal ud i verden og udvide horisonten, så der kan ske noget med mig, siger Lars blandt andet i løbet af den sidste uge på gården.

Han har også ændret sig fysisk. De mange uger på smalkost har gjort, at han har tabt sig. 

Lars er også den beboer i denne sæson, der har vundet flest tvekampe.

- Jeg synes, jeg har kæmpet for sejren om nogen, siger han. 

Nærmeste ven på gården: Ditte

Uger som storbonde: 0

Tvekampe vundet: 3

Alliancepartnere: Ditte, Maria og Benjamin

Lars Jørgensen ankom til gården uden at kunne lide grønsager. Men han har lært meget om livet på en gård sidenhen. Video: Marie Kjempff

Nordjyden Jannie

35-årige Jannie Bager har været på gården i ni uger, og er nu en af de fire tilbage i finaleugen. Video: Marie Kjempff

35-årige Jannie bor alene på et lille landssted i Nibe. Hun er vokset op med mange dyr omkring sig og har lige fra første uge på gården taget ansvar for pasningen af dyrene. 

Hun beskriver sin tid på gården som "en vanvittig, fed oplevelse". For hende var det ikke tanken om gårdlivet, der skræmte, men nærmere det at skulle indgå i hverdagen med op mod 14 forskellige andre.

- Jeg vidste godt, inden jeg tog hjemmefra, at den største prøvelse for mig ville være at indgå i så mange menneskers liv, fordi jeg jo bor helt alene derhjemme. Men jeg synes, det har vist sig, at jeg har nemmere ved at indgå og arbejde sammen med andre mennesker, end jeg troede, siger hun. 

Nærmeste ven på gården: Allan

Uger som storbonde: 3

Tvekampe vundet: 1

Alliancepartnere: Jeppe, Allan, Benja

Sydjyden Benjamin

Benjamin er familiefar, og hans største ønske er gøre sin familie stolt.
Benjamin er familiefar, og hans største ønske er gøre sin familie stolt. Foto: Lotta Lemche

32-årige Benjamin er familiemenneske med stort F. Han taler meget om at gøre sin kæreste og lille søn stolt. 

- Det har været en kæmpe oplevelse at få lov til at leve, som man gjorde engang, siger han om sin tid på gården.

Benjamin er kendt for sin fysiske styrke - noget han både har vist i byggeopgaverne på gården - og som måske også er årsag til, at han kun én gang er blevet valgt som første- eller andenkæmper på gården. 

Han har ærligt meldt ud fra begyndelsen, at han har meldt sig til programmet for at vinde pengepræmien. Derfor kommer han også til yde ekstra i finalen, mener han.

- Jeg vil ikke stå tilbage og tænke, at jeg kunne have gjort mere. Derfor har jeg tænkt mig at give den 100 procent, siger Benjamin.

Nærmeste ven på gården: Maria

Uger som storbonde: 1

Tvekampe vundet: 1

Alliancepartnere: Ditte, Lars og Maria

Benjamin blev fra dag et set som en stærk konkurrent på grund af sin fysiske styrke. Video: Marie Kjempff