Årgang 0

'Årgang 0'-deltager: - Jeg sørger for at sætte grænser

Siden årtusindeskiftet har danskere kunnet følge 'Årgang 0'-familierne på godt og ondt.

Det blev filmet, da Stephanie van der Watt købte en bh med sin mor.

Det blev filmet, da Rachel Ellebye blev mobbet i folkeskolen.

Og det blev filmet, da Christian Elhauge drak sig fuld på Skanderborg Festival.

Selvom mange danske teenagere er vokset op med, at mor eller far har filmet dem i deres opvækst, er det de færreste, hvor øjeblikkene bliver vist på nationalt tv.

I mere end 17 år har danskerne i dokumentarserien 'Årgang 0' kunnet følge med i de tre teenageres liv og hverdagsdrama. Og særligt de seneste år er livet som teenager blevet stillet til skue for interesserede danskere.

Fakta om 'Årgang 0'

Produktionsselskabet Easy Film fik over 300 henvendelser, da man i 1999 søgte efter ”gravide” familier, som ville have deres liv skildret på tv i de næste 18 år.

Fem familier blev udvalgt og havde kun dét til fælles, at de fik et barn i begyndelsen af år 2000.

’Årgang 0’ følger børnene til de bliver voksne, og er samtidig en fortælling om det danske samfund, mens det udvikler sig i begyndelsen af det 21. århundrede.

Christian i Aarhus kom først med i tv-serien i 2008 som erstatning for en af de oprindelige deltagere, Mathilde fra Østerbro. I 2016 trak Emma fra Tarm sig fra serien.

Men har de nogensinde følt, at deres teenageliv er blevet udstillet?

Sådan lød spørgsmålet flere gange til de tre deltagere, som tirsdag deltog i en livechat på TV 2 og TV 2s Facebookside.

Sundt at vise unges liv

- Jeg føler ikke, at mit teenageliv er blevet udstillet, svarede 18-årige Stephanie van der Watt.

- Jeg er mig selv, hver gang der er blevet filmet. Og jeg sørger for at sætte nogle grænser i forhold til, hvad jeg godt kunne tænke mig, der skulle være med, og hvad der ikke skulle være med i programmet.

Heller ikke Rachel Ellebye føler, at hendes liv som teenager er blevet udstillet ved at deltage i 'Årgang 0'. Kun på den gode måde.

- Jeg synes ikke, der har været noget grænseoverskridende. Det er sundt at vise, hvordan vi unge lever i dag, sagde hun og forklarede, at mange unge deler meget af deres teenageliv på de sociale medier.

- Så jeg ved ikke, hvor stor en forskel der er på at gøre det i 'Årgang 0' eller på Instagram eller Snapchat, funderer hun.

Digitale fodspor varer for evigt

Jonas Ravn, som er projektleder og oplægsholder ved Center for Digital Pædagogik, er ekspert i børns brug af digitale medier.

Han forklarer, at eksponeringen af unges liv har ændret sig de seneste år, i takt med at de sociale medier er blevet en del af hverdagen.

- Det er naturligt, at man som ung gerne vil vise sit liv frem, men det er ikke alle, der tænker over, hvad de lægger op, siger han og uddyber:

- Ens digitale fodspor varer for evigt. Det kan derfor få betydning for, hvordan andre opfatter dig som person, hvis du enten viser billeder fra en ferie, eller hvor du er fuld.

Ifølge Jonas Ravn er der både fordele og ulemper ved at udstille sit liv. Hvis man er god til at eksponere sig selv og udnytte medierne, kan det være en fordel. Men hvis man ikke tænker over, hvad man lægger op, kan det give bagslag, forklarer han.

- Det er svært - også for mange voksne. Selvom mange folk ikke vælger at spekulere i, hvad de deler fra deres liv, bør vi tænke mere over det.

Øjeblikke fra 'Årgang 0' kan hjælpe andre

Christian Elhauge har været med i programmet, siden han var seks år. Selvom han på landsdækkende tv har delt sine første fester med alkohol og sine branderter, fortryder han det ikke.

- Det viser et sandt billede. Hvis jeg bare skar alt det væk, ville det overhovedet ikke vise, hvordan man lever i dag. Så ville det ikke give mening at lave sådan et program.

Heller ikke Rachel Ellebye fortryder, at hele Danmark kunne følge med, da hun i 2013 blev nødt til at skifte klasse på grund af mobning. Hun håber i stedet, at andre unge kan bruge hendes oplevelse som en hjælpende hånd.

- Det var hårdt at blive filmet i den periode. Det var en hård tid, men når jeg kigger tilbage på det, føler jeg, at jeg har hjulpet andre ved at sige, at de ikke er alene.