Årgang 0

Christian fra 'Årgang 0' om programmet: - Jeg ville selv have valgt at deltage

Christian Elhauge fra 'Årgang 0' er begyndt på Marselisborg Gymnasium i Aarhus. I en ny sæson af tv-programmet er det igen muligt at følge hans liv, hvor skole, venner og fester nu fylder mest.

Se 'Årgang 0' på TV 2 PLAY.

- Jeg er faldet ligeså godt ind i min klasse, som jeg nærmest var i folkeskolen. Jeg føler ikke, jeg har ændret mig, siger han.

Men en ting har ændret sig for den 17-årige århusianer:

- Klassens sammenhold er ikke så stærk igen. Drengene og pigerne - vi minder bare slet ikke om hinanden på nogen måde, så vi snakker nærmest ikke sammen.

Her kom han blandt andet ind på, om han selv ville have valgt at medvirke i TV 2-programmet 'Årgang 0', om planerne for hans 18-års fødselsdag og hvordan det er at blive genkendt på gaden. Han fortæller også, at forholdet til pigerne i klassen er blevet markant bedre siden den første tid på gymnasiet.

Efter TV 2-programmet 'Årgang 0' har Christian Elhauge svaret på spørgsmål fra seerne.

Herunder kan du læse svarene i livechatten.

Livebloggen er slut

Vi lukker livechatten igen. Tak for de mange, mange gode spørgsmål. Christian Elhauge kunne desværre ikke nå at svare på dem allesammen. 

 

Husk, at du allerede nu kan se det næste afsnit af 'Årgang 0' på TV 2 PLAY

Spørgsmål

Emma:

Hvis du selv kunne bestemme, havde du så meldt dig til årgang 0?

Svar:

Hej Emma,

Jeg var kun seks år, da jeg blev meldt til. Hvis jeg kunne vælge i dag, tror jeg, at jeg stadig selv ville have valgt det. Jeg vil ikke vide, hvordan mit liv ville have set ud, hvis jeg ikke deltog. Men jeg ved, jeg har et godt liv i dag :)

Spørgsmål

M:

Kommer der tit folk hen til dig og spørger om billeder? :)

Svar:

Hej,

For det meste er det kun lige, når programmet har været i tv. Ellers er der ikke så mange, der spørger om det.

Spørgsmål

Kenny:

Er det ubehageligt når alle på gaden ved hvem du er?

Svar:

Hej Kenny,

Det er lidt mærkeligt, når programmet lige er blevet sendt, og alle stirrer på en nede i byen. Men man vænner sig til det :)

Spørgsmål

Louise:

Synes du gymnasiet var ligeså hårdt, som mange måske går rundt og siger? Nu går jeg selv i 3.G, og synes ikke at det var været ligeså "skræmmende", som man måske havde frygtet lidt.

Svar:

Hej Lousie,

Det er overhovedet ikke ligeså skræmmende, som jeg frygtede. Men det er hårdt. Jeg kan huske, jeg troede, det ville være meget mere slemt. Men man kan godt klare det.

Spørgsmål

Julie:

Hvis du skulle være med i en anden serie, hvad for en skulle det så være?

Svar:

Hej Julie,

Jeg ser ikke så meget tv, så det ved jeg ikke :)

Spørgsmål

Ida:

Tager du på klub/diskotek i Århus, og kan du anbefale et godt et?

Svar:

Hej Ida,

Jeg er ikke gammel nok til at komme ind endnu, og vagterne kan genkende mig fra 'Årgang 0', så jeg har ikke en chance.

Spørgsmål

Lata:

Hvilke linje har du på gymnasiet?

Svar:

Hej Lata,

Jeg har en linje, der hedder SE - der står for samfundsfag og engelsk.

Spørgsmål

Emil H:

Hvad er din yndlings sang i øjeblikket?

Svar:

Hej Emil,

Jeg kan meget godt lide 'Følelsen' med Kesi :)

Spørgsmål

S:

Kommer vi til at se mere til dig, efter årgang 0 er slut?

Svar:

Det eneste svar, jeg kan give, er, at det må tiden vise. Jeg ved det ikke endnu :)

Spørgsmål

Julie:

Hvilket fag på gymnasiet er dit yndlings?

Svar:

Hej Julie,

Jeg har ikke et decideret yndlingsfag, og der er ikke noget, jeg ikke rigtig kan lide. Så det er fint :)

Spørgsmål

Ole:

Hej Christian - hvad er dit drømmejob?

Svar:

Hej Ole,

Det er et svært spørgsmål. Jeg har ikke tænkt så langt endnu, så jeg må være dig svar skyldig.

Spørgsmål

Rose:

Hvis du skulle være med i et sangprogram hvilket skulle det så være?

Svar:

Hej Rose,

Intet - jeg kan sgu ikke synge ;)

Spørgsmål

Maria Hansen:

Hej Christian. Glæder du dig til at blive 18 år. Har du nogen planer om at holde stor fest ?

Svar:

Hej Maria,

Jeg glæder mig sygt meget! Jeg har ingen planer om at holde en stor fest, men jeg tror, jeg holder en fest for 20 til 25 mennesker :)

Spørgsmål

Ingelise Østergaard:

Hej Christian jeg har set alle programmer af årgang 0. Jeg synes du er en af de bedste. Her er mit spørgsmål til dig. Hvad er dine fremtidsplaner når du er færdig på gymnasiet, vil du blive boende i Aarhus, eller har du andre planer for dit liv.

Svar:

Hej Ingelise,

Tak for de pæne ord ;) Det eneste, jeg har tænkt over, er, at jeg har overvejet at læse økonomi. Hvor jeg gør det, ved jeg ikke endnu :)

Spørgsmål

Patrick:

Hvor langt tror du Danmark kommer i VM i Rusland? :)

Svar:

Hej Patrick,

Desværre tror jeg ikke, de kommer så langt. Men jeg håber på det bedste :)

Spørgsmål

Ida:

Kunne du tænke dig at flytte til København?

Svar:

Hej Ida,

Jeg har overvejet at flytte. Jeg kunne godt finde på at bo i København i en periode eller flytte til udlandet.

Spørgsmål

Bolette:

Hvem scorer mest af dig og dine brødre?

Svar:

Hej Bolette,

Det ved jeg ikke. Hvert fald ikke min storebror. Han har en kæreste ;)

Spørgsmål

Emil:

Hej Chriller, Hvad er din højde?

Svar:

Hej Emil,

Lige nu er jeg 1.89 meter høj!

Spørgsmål

Steve Stick :

Hvis du måtte vælge tre ting du måtte tage med på en øde ø hvad skulle det så være?

Svar:

Hej Steve,

Det skulle nok være mine venner, mad og drikkelse og en telefon ;)