Vild med dans

Ankler, lidt bar ryg og korte kjoler - sådan forargede de klassiske danse

Her er historien om den engelske vals og den jive, du ser ’Vild med dans’-parrene danse til.

Når Sofie Lassen-Kahlke løfter op i skørtet i en jive, eller når Iben Hjejle holder i hånd med Morten Kjeldgaard under en vals, så er det de færreste hjemme i stuerne, der bliver provokeret.

Men i gamle dage har netop de trin faktisk været med til at bryde med normer og idealer inden for køn og seksualitet. 

Bliv klogere på, hvordan dans har været med til at udfordre, når museumsinspektør fra Nationalmuseet Mette Byriel-Thygesen fortæller om dansen og de forbudte trin gennem 100 år. 

Det begynder med den vilde vals i anden halvdel af 1800-tallet, går så over til den vovede charleston og slutter med 1950'ernes jive og rock'n'roll-dans.

1850: Vals og forbudte berøringer

I den anden halvdel af 1800-tallet var der fokus på de kvindelige dyder. Kvinderne gik tildækkede, og alt var meget pænt og ordentligt på overfladen.

Men til overklassens baller kunne unge, ugifte mænd og kvinder slå sig løs.

- Dansen blev en måde, hvor man til selskaber kunne komme til at danse med en kommende partner. Der har været meget lidt berøring, så i den her dansesituation var det måske det sted i ens tilværelse som ung kvinde, hvor man fik mest adgang til det modsatte køn. Mændene havde som oftest gjort sig seksuelle erfaringer, inden de skulle giftes, siger Mette Byriel-Thygesen.

Før ballets begyndelse blev kvinderne udstyret med et balkort. Her kunne interesserede dansepartnere skrive sig på balkortet, hvis man ville komme hinanden nær i en engelsk vals eller måske i les lanchiers.

- Der er jo ikke meget berøring under dansen. Primært holder man bag på ryggen, og så i hånden eller på skulderen. Men den lille fysiske kontakt var ret banebrydende på daværende tidspunkt, fortæller Mette Byriel-Thygesen.

Se, hvordan den engelske vals så ud, da semifinalist Daniel Svensson og Karina Frimodt dansede en vals i dette års 'Vild med dans'.

Se Daniel Svensson og Karina Frimodt i en vals. Video: Karoline Lunddal Dam

1920: Charleston og bare dameben

- I 1920’erne oplevede vi en ret flamboyant tid i Danmark. Der var få bekymringer, og man blev meget inspireret af, hvad der foregik i USA, fortæller Mette Byriel-Thygesen.

Det betød at charlestondans til amerikansk jazzmusik blev populært blandt moderne unge i de større byer - de såkaldte "flappers".

- Charleston var en vildere dans, hvor du så kroppen meget mere end i valsen. I charleston kunne man både være tæt på hinanden, men også langt fra. To kvinder kunne også danse sammen, hvilket man fandt vældig provokerende – og det vidste kvinderne godt, fortæller Mette Byriel-Thygesen.

Der var især én banebrydende del af charleston-miljøet, der forargede: Damerne viste ankler.

 - Der var ikke noget så forbudt og sexet som et kvindeben, og kortere kjoler betød, at man så et stykke af kvindekroppen, man aldrig havde set før.

Selvom kjolerne ikke gik højere op end til under knæene tiltrak de alligevel opmærksomhed og var blandt andet også udstyret med opsigtsvækkende frynser.

1950: Jive, jitterbug og rock’n’roll

Efter 2. verdenskrig oplevede man en stærk interesse og inspiration af alt, der var amerikansk –  filmstjerner, produkter og musik.

- Der kom den her bølge af rock’n’roll musik, der virkelig taler til hofterne og i den grad forargede den ældre generation, fortæller Mette Byriel-Thygesen.

Med den nye musik kom der også en nye dansestilarter – jive og jitterbug.

- Disse danse var jo langt vildere, end dem vi så i 1920’erne. Det var en helt ny måde at bevæge sig på. Her kastede man rundt med kvinden, der var iført de her kæmpe skørter.

Hvor charleston viste ankler, så kunne man under jive og jitterbug pludselig få frit udsyn til kvindernes trusser, når de blev vendt på hovedet af dansepartneren.

Se semifinalist Sofie Lassen-Kahlke og Michael Olesen i en ægte 1950-inspireret jive.

Se Sofie Lassen-Kahlke og Michael Olesen i en jive. Video: Karoline Lunddal Dam