Få vafler til aftensmad som ringetone - se her hvordan
Nu kan du få alletiders remix som ringetone.
Der lød et sus over det danske medielandskab, da værten Mikkel Kryger i 'Go' morgen Danmark' proklamerede, at børn vil have vafler til aftensmad.
Det var der tydeligvis også mange andre, der gerne ville have.
Det stod nemlig klart, efter at 'Natholdet' lavede et remix af de gyldne ord.
Ord, som du nu kan lytte til, hver gang nogen vil have fat i dig.
Sangen kan nemlig fås som ringetone ganske gratis - læs hvordan længere nede.
Mikkel Kryger har også oplevet en markant større opmærksomhed på vafler efter sangen kom ud.
- Folk sender mig billeder af vafler, når de spiser dem til aftensmad. Men det er okay, jeg elsker vafler, sagde Mikkel Kryger, da han gæstede 'Natholdet' torsdag aften.
Vafler til aftensmad til iPhone
Først skal du downloade ringetonen til iPhone her.
- Åben iTunes på den computer, du har synkroniseret din iPhone med.
- Vælg 'toner' i toppen af programmet og importér lydfilerne fra mappen, som du downloadede dem til, og ind i iTunes.
- Tilslut din iPhone til computeren.
- Vælg din iPhone i iTunes og vælg 'toner' øverst i programmet. Sørg for, at 'synkroniser toner' og 'alle toner' er tilvalgt.
- Synkronisér nu din iPhone.
- Vælg 'indstillinger' og derefter ”lyde” på din iPhone.
- Vælg den nye ringetone og sms-lyd.
- Det kan anbefales, at du først slår telefonen på lydløs igen, når 'Natholdet' går på vinterferie.
Vafler til aftensmad til Android
Først skal du downloade ringetonen til Android her.
Metode 1:
- Download filen til din telefon.
- Flyt filen fra 'Downloads' til 'Ringetoner'.
- Gå ind i 'indstillinger' og vælg 'Vafler til aftensmad' som ringetone.
- Nyd det.
Metode 2:
- Tilslut din Android til din computer.
- Åbn telefonen i ”Denne computer”, så du kan se mapperne på telefonen.
- Kopiér ringetonen og sms-lyden til mapperne 'Ringtones' og 'Notifications' på din Android-telefon.
- Vælg 'Instillinger' og derefter 'Lyde' på din Android-telefon.
- Vælg den nye ringetone og sms-lyd under henholdsvis 'Ringetone' og 'standard alarm'.
- Det kan anbefales først at slå telefonen på lydløs igen, når 'Natholdet' går på vinterferie.