Han var den største af dem alle, men blev taget af de danske kongers forbandelse
Knud den Store herskede over det største, nordiske rige nogensinde og bragte fred i en farlig tid. Men pludselig døde han. Og han var ikke den første.
I tv-serien 'Rita' på TV 2 er Bavnegårdsskolen i Lundsager på kanten af lukning. Lærere og elever arrangerer et vikingemarked, hvor karakteren Hjørdis får sine elever til at opføre et skuespil om den gamle konges storhed og fald. Her giver tv2.dk dig hele historien om kongen.
I år 1013 var Knud kun 18 år gammel, da hans far og konge, Sven Tveskæg, tog ham med på et togt. Målet var at udvide det danske rige mod vest og invadere England.
På det tidspunkt var det umuligt at vide, at den unge Knud skulle ende med at blive konge over det mægtigste, danske imperium nogensinde. Det var heller ikke til at vide, at han bar på en forbandelse. En forbandelse, som han formentlig arvede fra sin far, og som tog livet af flere danske konger.
Det vender vi lige tilbage til.
Jog den engelske konge på flugt
Da den skandinaviske flåde gik i land, varede det ikke længe, før den engelske konge Ethelred 2. tog flugten over den engelske kanal til Normandiet og overlod magten til Sven Tveskæg, som nu kunne kalde sig konge af endnu et land.
Men det varede kun få måneder. Derefter døde han pludseligt og uventet den 3. februar 1014.
Knud blev herefter udråbt som den nye konge af England, mens hans bror, Harald, blev kronet til konge af Danmark.
Den 18-årige Knud nåede dog ikke at styre det engelske rige særlig længe. Nyheden om Sven Tveskægs pludselige endeligt fik den detroniserede engelske konge til at komme frem fra sit eksil i Frankrig, hvor han blev lovet tronen af de gamle, engelske råd, hvis han blev en mere retfærdig konge end tidligere.
Rådene stemplede derefter Knud som fredløs og tog en grum hævn over de englændere, som havde underkastet sig Knud og Sven og støttet dem.
Knud havde ingen anden udvej end at flygte tilbage til Danmark, hvor han søgte hjælp hos sin storebror.
Men der var ikke meget hjælp at hente.
Blod er ikke tykkere end vand
Kong Harald ville nemlig ikke dele Danmark med sin bror.
- Jeg glæder mig over din ankomst, kære broder, og er dig taknemlig, fordi du besøger mig. Men det falder mig hårdt at høre, hvad du siger om rigets deling. Den arvelod, som vores fader med dit samtykke har overgivet mig, styrer jeg. Det gør mig ondt at høre, du har mistet din arvelod, som var større end denne, og jeg er rede til at yde dig hjælp. Men mit rige vil jeg ikke dele, forklarede Harald sin lillebror ifølge et æresskrift fra omkring 1040.
Knud var ikke sådan lige at lukke munden på. Han var trods alt sin fars søn. Så for at undgå en borgerkrig, gik Harald med til at hjælpe Knud med at generobre England.
I 1015, et år efter han flygtede ud af England, satte han nu kurs tilbage med 200 skibe og 10.000 krigere.
I oktober 1016 og efter adskillige blodige slag var den engelske konge død, og Knud indledte forhandlinger om landet med hans søn, Edmund Jernside.
De to kongesønner delte landet i to dele, så Knud regerede alt nord for Themsen og Edmund fik de sydlige regioner.
Blot en måned senere døde Edmund imidlertid, og via et hurtigt, strategisk ægteskab med Ethelreds enke, Ælgifu/Emma, herskede Knud snart over alle dele af England.
Men han var ikke tilfreds.
Endnu en konge dør
To år senere døde den danske konge Harald. Tilsyneladende pludseligt og uventet igen. Knud rejste tilbage til Danmark og lod sig krone som konge af Danmark under navnet Knud 1.
Herefter tog han nogle beslutninger, som de næste år næsten kvalte hans store rige.
Han drog tilbage til England igen og overlod magten i Danmark til stedfortræderen Ulf Jarl, som ikke var verdens mest kompetente leder.
De norske og svenske konger, Olaf Haraldsson og Anund Jakob, var fast besluttede på at udbrede kristendommen. Særligt den norske konge med øgenavnet ”Olaf den Hellige” havde som erklæret mål at indlemme verden i kristendommen, og han var ikke bleg for at slå alle ihjel, som nægtede at konvertere.
De to konger dannede en alliance, som skulle fravriste magten fra Knud, og i 1026 slog de til med flere angreb mod Skåne og Sjælland. Knud 1. var mildest talt ikke tilfreds, og det kulminerede i slaget ved Helgeå i Skåne, hvor de norske og svenske hære led en svær omgang prygl.
Alliancen led et så stort nederlag, at krigen reelt set stoppede samme sted, som den startede.
Norge og Sverige trak sig tilbage for at slikke sårene. Men freden varede kun kort for Norge.
Fuld af had og hævnbegær vendte Knud 1. nemlig tilbage til fjeldene og sparkede Olaf den Hellige på flugt mod Rusland. Uden de store dikkedarer kunne han lade sig hylde som konge af Norge.
Med ét var Knud 1. den mest magtfulde mand i Nordeuropa. Måske nogensinde.
Kongen længe leve og en mulig forbandelse
Tiden under Knuds styre var hovedsageligt præget af fred. Han indsatte regenter i sit sted i de nordiske lande, imens han selv sad på tronen i England.
I år 1035 døde Knud i Shaftesbury i Dorset den 12. november 1035. Historiske kilder beretter, at han var 40 år gammel.
Det var først efter sin død, at Knud 1. får navnet 'Knud den Store’, da han var konge over tre riger, Norge, Danmark og England.
Udover at have været en mægtig konge, så var han også en del af en adelig blodlinje, hvor mænd døde pludseligt i en ung alder.
Harald 2. døde højest 28 år gammel, pludseligt og uventet. Det samme gælder Knud den Store, 40 år. Pludseligt, ingen forudgående sygdomssymptomer. Hardeknud, 24 år. Sven Estridsen, cirka 57 år. Oluf Hunger, cirka 45 år. Harald Hen, cirka 40 år. Listen fortsætter.
Fællesnævneren for dem alle er, udover dødsårsagen, at de allesammen nedstammede fra Sven Tveskæg.
I 2015 argumenterede retsmedicineren Jørgen Lange Thomsen i bogen 'Hvad døde de kongelige af' for, at kongerne er døde af Brugadas syndrom, nedarvet fra Sven Tveskæg. En arvelig sygdom, som giver hjertefejl, øget risiko for hjertestop og pludselig død.
Det er særligt, hvis hjertet kommer på arbejde og skal slå hurtigere, at det giver op.
Den engelske historiker Timothy Bolton skriver dog i bogen 'Cnut the Great (The English Monarchs Series)', at de mange tidlige dødsfald skal tilskrives tilbøjelighed til slagtilfælde og cerebrale aneurismer, som er udposninger på halspulsåren.
Sygdommen nedarves og giver ikke symptomer. Hvis en udposning i halspulsåren brister, kan døden indtræffe på få minutter. Sygdommen ses sjældent hos personer under 50 år, men sammen med høj børnedødelighed var vikingetiden præget af en lav gennemsnitsalder.
Ikke desto mindre afgik en stor del af Danmarks konger tidligt og pludseligt af en uventet dræber.
Se 'Rita' hver mandag klokken 20.00 på TV 2. Husk, at du kan se snigpremiere og alle afsnit på TV 2 PLAY.
Test din viden om de danske konger og dronnninger
Hvilken dansk konge blev efter sigende dræbt, mens han sad på tønden?
Du har 0 rigtige
Hvorfor ville dronning Thyra ikke fuldbyrde ægteskabet med Gorm den Gamle på bryllupsnatten?
Hvilken dansk konge brændte Oslo ned til grunden?
Kong Abel er den kortest regerende danske konge. Hvor længe nåede han at regere?
Hvilken dansk konge blev myrdet i Finnerup lade?
Christoffer 3. af Bayern (1439-48) er den eneste danske konge, der er kronet 'ærkekonge'. Hvorfor fik han den titel?
Hvilken dansk konge blev kendt som hele Europas svigerfar?
Hvilken konge var den første danske konge til at erobre England?
Hvem er den eneste danske konge, som frivilligt har givet afkald på tronen?
Hvad er Valdemar Atterdag (1340-75) særligt kendt for at have gjort?
Kilder: Niels Lund, professor emeritus i historie ved Saxo-Instituttet. Knud den Store: Yngstesønnen blev konge af Nordeuropa fra Historie. Danmarkshistorien.dk. Danskekonger.dk. 'Hvad døde de kongelige af?' af Jørgen Lange Thomsen og Maria Helleberg. 'Cnut the Great (The English Monarchs Series) af Timothy Bolton.