Bondetampen udslettede hundredevis af fjender - men blev krigshelten, der aldrig blev anerkendt
På bare 80 dage blev han den farligste fjende i panser, nazisterne kunne møde.
Han havde hænderne godt skruet på.
Den 22-årige bondeknægt Lafayette Green Pool fra Texas i USA var amatørbokser og studerede til ingeniør. Selvom han voksede op i den lille støvede by Taft i Texas, kunne han, som alle andre amerikanere, se målløs til, imens den nazistiske krigsmaskine buldrede over grænserne i Europa.
Tre år forinden havde Lafayette Pool sammen med sin tvillingebror, John Thomas, forsøgt at melde sig ind i flåden, men en gammel øjenskade satte en stopper for det.
Det lykkedes dog Lafayette Pool at lade sig hverve til hæren den 14. juni 1941. Seks måneder senere faldt bomberne over soldater og skibe i Pearl Harbor på Hawaii. USA var nu draget ind i krigen.
Kort efter sluttede han sig til det 32. armerede regiment under 3. bataljon, hvor han hurtigt blev leder for et mandskab på fire mand i en Sherman-kampvogn. Forude ventede en militæraktion, hvis lige verden aldrig har set siden.
En aktion, hvor han ville skrive sig ind i historiebøgerne for at nedlægge 12 kampvogne, 258 panserede køretøjer og nedlægge mere end 1000 fjerner fra en klemt og ildelugtende maskine på larvefødder, skriver Dean og Nan Kleffman i bogen 'Det glemte kampvogns-es'.
Men der skulle gå mange år, før hans gerninger ville blive æret.
Søndag den 22. juli genudsender TV 2 krigsfilmen ’Fury’ med Brad Pitt i hovedrollen. Filmens omdrejningspunkt er et mandskab i en amerikansk kampvogn, som i krigens sidste måneder møder hård fjendtlig modstand, og Brad Pitts karakter er løst baseret på Lafayette Pool.
Operation Overlord
Selvom han var regerende mester i boksning i sin division, afslog han en kommende turnering, da det kom ham for øre, at en ny sending Sherman-kampvogne var på vej, og han ville have sit mandskab i gang med træningen med det samme.
- Han var kendt som dygtig kommandør, som forlangte, men også frembragte det bedste i sit mandskab, siger Steen Andersen, militærhistoriker ved Rigsarkivet.
Derfor var mandskabet også fuldstændig klar til den nærmest umulige opgave, som blev indledt den 6. juni 1944 under D-dag, hvor de allierede soldater gik i land i på de nordvestlige kyster i Frankrig. Målet var at knuse den tyske krigsmaskine.
Efter de første tropper havde sikret kysterne, kom Lafayette 'War Daddy' Pool på fransk grund den 23. juni med sit mandskab og den amerikanske Sherman-kampvogn med øgenavnet ’In the Mood’. Øgenavnet 'War Daddy' blev givet til ham af mænd under hans kommando.
Korporal Wilbert 'Baby' Richards var chauffør, Bertrand 'School Boy' Close var assisterende chauffør og agterskytte, korporal Willis 'Ground Hog' Oller var kanonskytte, og Delbert 'Jailbird' Boggs håndterede ammunitionen.
Sherman-kampvognen, som Lafayette Pool kørte i virkeligheden, og Brad Pitt kører i filmen ’Fury’, var egentlig udviklet til infanteristøtte og slet ikke til kamp mod andre. Den kørte dog godt, og mandskabet kunne reparere meget selv. Senere i krigen blev kanonen også opgraderet fra 75 millimeter til 76 millimeter.
Men de tyske Panther- og Tiger-kampvogne var den fuldstændig overlegen i panser og ildkraft.
De mest intense kampe
Ifølge militærhistoriker Steen Andersen kørte Lafayette Pool, hans mandskab og hans kampvogn direkte ind i de mest intense kampe under Anden Verdenskrig.
- De amerikanske kampvogne er de tyske kampvogne underlegne i panser og ildkraft. Men i krig gælder det, at kvantitet også er en kvalitet. Amerikanerne havde nemlig langt flere kampvogne end tyskerne, siger han til TV 2 og fortsætter:
- For hver kampvognssoldat var der 10 soldater, som stod for at transportere forsyninger, reservedele, diesel og den slags. Så det var en kæmpe stor og farlig operation. Kampene i Nordafrika var ingenting ved siden af.
Tyskernes Panther-kampvognsserie skulle have skiftet gearkasse efter kun 250 kilometer, og det var en ulideligt langsommelig affære, hvor den skulle på værksted og skilles ad med kran. Sherman-kampvognen kunne køre 10 gange så langt, inden den måtte til eftersyn.
Sherman-kampvognens kanon kunne trænge gennem panseret på den udbredte Panzer IV-kampvogn, men kom til kort mod netop Panther og den frygtede Tiger.
- Terrænet i Normandiet er små marker med stendiger, som er vanskeligt at køre gennem i en kampvogn. Hvis man rykkede frem og skulle køre over et gærde, var det ideelt for tyskerne at skyde på den svage undervogn, siger Steen Andersen og tilføjer:
- Det var ekstremt farligt at være kampvognssoldat under Anden Verdenskrig, hvor tabsprocenten under offensiven i Nordfrankrig kunne nå helt op på 75 procent.
In the Mood 1
Lafayette Pools første kampvogn holdt kun i seks dage. Pool og hans mandskab kom i land den 23. juni 1944, hvor de var med i offensiven, som skulle presse tyskerne mod syd. 35 kilometer fra kysten i området Villier-Fossard blev den dog bremset for altid, skriver 3rd Armored Division History Foundation.
Kampvognen blev ramt af en tysk panzerfaust, som er et antitankvåben. Lafayette og mandskab kunne dog undslippe den flammende og komplet ødelagte Sherman-kampvogn. Det var den 29. juni, seks dage efter 'In the Mood' kom i land.
In the Mood 2
Kort efter modtog mandskabet en ny Sherman-kampvogn, som igen fik navnet 'In the Mood', som i øvrigt er et jazznummer fra 1939 af Glenn Miller. En musiker, som selv forsvandt med sit fly over den engelske kanal under Anden Verdenskrig i 1944.
- I filmen 'Fury' kalder de kampvognen for 'deres hjem'. Sådan var det for mandskabet under krigen. En Sherman-veteran sagde engang, at de altid lugtede af våd ble. Soldaterne pissede, sked, spiste og døde ofte i dem, siger Steen Andersen.
Det lykkedes denne gang Lafayette Pool at holde liv i mandskabets "hjem" længere tid. Fra den 1. juli 1944 til den 17. august bistod de den fortsatte offensiv mod nazisternes jerngreb om Europa.
Under kampe i byen Fromental, dybt inde i Frankrig, blev In the Mood ramt af egenbeskydning fra amerikanske bombefly. Utroligt nok kunne mandskabet igen forlade kampvognen i live.
In the Mood 3
Allerede næste dag, den 18. august, modtog de en ny kampvogn, som naturligvis også fik samme navn, In the Mood. Det var nu den tredje kampvogn, mandskabet havde ført på få uger, men pressede sig stadig længere og længere ind i landet.
En lille måned senere befandt Lafayette Pool og mandskab sig på grænsen til Nazi-Tyskland, tæt på den tyske by Aachen, hvor den tyske Vestvold befandt sig. Vestvolden var et mere end 630 kilometer langt forsvarssystem af bunkere og kampvognsspærringer mellem Tyskland og Belgien og Holland.
Nazisterne satte desperat tvangsarbejdere og andre til at bemande maskingeværsreder og bunkere, men det var en umulig kamp. Særligt på grund af de allieredes luftstøtte. På dette tidspunkt havde Lafayette Pool været leder af en kampvognsenhed, som havde været en voldsom krigsmaskine på larvefødder. Men et imponerende krigs-cv betyder intet i krydsilden.
In the Mood tog en granat i panseret, som dog ikke slog kampvognen ud af spil. Lafayette beordrede den næsten ødelagte kampvogn vendt, så de kunne besvare ilden. Men chaufføren ramte en grøft og sad fast. En granat mere fra Pantheren fik In the Mood til at vælte. Lafayette Pool blev kastet fra kampvognens tårn og fik sit ene ben knust. Enheden mistede også sin ammunitionssoldat.
Efter han var blevet evakueret, tilbragte han måneder på et belgisk hospital, som amputerede det smadrede ben, skriver 3rd Armored Division History Foundation..
80 dage efter landgangen og 21 kampe senere blev Lafayette Pool og hans enhed krediteret med at have udslettet 12 tanks, 258 armerede køretøjer, dræbt over 1.000 soldater og fanget mere end 250 tyskere.
- Lafayette Pool var en dygtig leder, som udnyttede landet til sin fordel. Lafayettes enhed performede under hans ledelse langt bedre end andre, og hans egenskaber på kamppladsen var unikke, siger militærhistoriker Steen Andersen.
Krigshelten, som endelig blev anerkendt
Lafayette Pool vendte efter rehabilitering i Belgien hjem og blev i hæren til 1960. Han døde i den texanske by Kileen den 30. maj 1991 i en alder af 71 år. Han var dekoreret for sine gerninger og fik syv børn med sin kone, Evelyn Pool.
For et år siden besøgte et lokalt tv-hold hans kone, søn og datter i Taft i Texas. Her kunne de berette om et lokalsamfund, som havde glemt alt om heltegerningerne fra den lokale beboer.
- Han ønskede det heller ikke, sagde hans enke, Evelyn Pool, dengang.
Han har dog siden fået æren af at blive et 'panser-es'.
- Det er en betegnelse for soldater, som har udmærket sig på særlig vis - oftest ved at nedlægge et stort antal fjender. Men det bruges stort set ikke om soldater fra pansrede enheder, siger Steen Andersen.