Ekspertquiz: Har du styr på dine emojis?

16x9
Tre ferskener eller måske tre bagdele? Meningerne kan være mange. Foto: Niklas Ernst

Der bliver sendt seks milliarder emojis i verden - hver dag. Men hvor god er du egentlig til at afkode deres betydning?

Du kan både være sej og knap så sej, når du bruger emojis. 

Ligesom med populære vendinger og slang, handler det om at bruge det nyeste i den rette kontekst. Sådan er det også med emojis, hvor din besked kan blive understreget med det helt rigtige humør eller stemning eller overbebyrdet med rodede signaler. 

Med den seneste tilføjelse af 69 emojis højnes sandsynligheden blot for misforståelser. 

- Når du er ung, handler det om kontekst, og hvad du skal udtrykke. Som gammel skal man virkelig holde sig ajour. Mor og far har det nemlig med at fylde alt for mange emojis på, siger Nathalie Larsen, digital chef hos Leadsagency.

Hun fortæller, at den korrekte brug af emojis handler om at vise følelser. Den ældre generation har det dog med at putte flere emojis på som symboliserer den samme følelse.

- For eksempel hvis mor sender flere kysse- og hjerteemojis. Det bliver for overvældende. Man skal variere og være kræsen med at bruge de rigtige, siger hun videre. 

Hvis du mener, at du har helt styr på emojis og deres betydning, så tag den svære ekspertquiz herunder:

Kan du klare den svære emojiquiz?