Trækkerdrenge i København solgte sig for en 20’er – men det stoppede brat efter afsløring i avis
For Henning Pedersen var livet som trækkerdreng i København i 1960'erne en fest. Det sluttede brat, da politiet for alvor ville rydde op.
- Jeg hadede at være værnepligtig, men når jeg tog ind til byen med uniformen på, virkede den som en magnet.
Sådan beskriver Henning Pedersen sin tid som 18-årig værnepligtig på Søværnets Eksercerskole i Frederiksværk i 1958.
En tid, hvor han opdagede, at der var hurtige oplevelser og gode penge at tjene på uniformen som trækkerdreng.
I niende afsnit af tv-serien 'Mercur' på TV 2 spidser de personlige problemer til for den homoseksuelle Jan Irsinger (spillet af Jon Lange), da datidens syn på homoseksuelle var dybt negativt. 'Mercur' blev sendt første gang på TV 2 CHARLIE sidste år, hvor denne artikel blev udgivet. Da TV 2 genudsender tv-serien, bringer vi artiklen igen.
- Jeg havde en fast flise ved kiosken på Rådhuspladsen, hvor jeg "gik på træk". Så stod jeg dernede og nikkede med hovedet og prøvede at få bid. Bagefter kunne vi ordne det i en opgang, fortæller Henning Pedersen, som i dag er 78 år.
Han tænker tilbage på en tid, som var præget af fest og ballade, men også et politikorps, som man skulle være på vagt over for.
- Politiet kom ofte og smed os væk og kaldte os bøsserøve og den slags. Ellers fik vi at vide, at vi ikke måtte stå stille på Rådhuspladsen - så måtte jeg løbe rundt, siger han og fortsætter:
- Men da 'den grimme lov' kom, skal jeg ellers love for, at politiinspektør Jens Jersild skulle rydde op.
Politiinspektøren vender vi tilbage til.
Drenge bliver da forført
Hvis man skal forstå opfattelsen af homoseksualitet i Danmark fra 1950 til 1970, så skal man se nærmere på forførelsesteorien. Denne blev gjort meget populær i medierne af politiinspektør Jens Jersild, som stod i spidsen for sædelighedspolitiet fra 1951 til 1971 og skulle holde homoseksuelle på dydens sti.
Jens Jersilds politienhed gik under øgenavnet 'onanipatruljen'.
Den brede befolkning havde en misinformeret forestilling om, at homoseksualitet var tillært og ikke medfødt. De ældre bøsser kunne have held med at forføre helt unge drenge, nogle gange mod betaling. Var det drengens første seksuelle oplevelse, ville han forbinde seksuel nydelse med homoseksualitet og selv blive bøsse. Ydermere kunne han vænne sig til at modtage penge på en ufin måde, og det kunne føre til anden og hårdere kriminalitet. Drengene ville aldrig komme til at få et arbejde, og de ville resten af livet ligge samfundet til last.
Kort sagt, hvis en ung mand blev "forført" af en anden mand, ville den forførte blive homoseksuel og en byrde for samfundet.
Homoseksuelle gik fra at være en meget hemmeligholdt minoritet før Anden Verdenskrig til en dybt jaget gruppe under nazisterne. Men selv efter krigen var Danmark stadig ikke sjov at være homoseksuel i - medmindre man kunne holde det skjult i hjemmet, fortæller ekstern lektor ved Københavns Universitet Peter Edelberg, som har skrevet en ph.d. om homoseksuelle i efterkrigstidens Danmark.
- Der var mange forskellige arenaer at være bøsse i. Man kunne cruise rundt og samle trækkerdrenge op, eller man kunne være en respektabel bøsse, hvilket betød, at man gik meget stille med dørene. Dengang sprang man overhovedet ikke ud på samme måde som i dag, siger han.
Homoseksuelle kvinder blev ikke debatteret, da de stort set ikke blev set i det offentlige rum.
Siden 1933 havde det været lovligt at have sex med sit eget køn, og man fik fred fra myndighederne, hvis man holdt det inden for hjemmets vægge.
Anderledes var det dog, hvis man tog sine drifter med ud i det offentlige rum, hvor især Rådhuspladsen og stræderne Teglgaardsstræde, Studiestræde, Larsbjørnstræde, Larslejsstræde og Sankt Peders Stræde i 'Pisserenden' i København var populære.
Hetzen
Da dagbladet Politiken i en artikelserie i 1949 fortalte om unge værnepligtige som Henning Pedersen, der tjente ekstra penge som trækkerdrenge, blev den borgerlige afsky vækket i Danmark.
- De unge drenge vidste, at de kunne tjene omkring 20 kroner på at lade en mand gøre noget på sig i 10-20 minutter. De skulle sjældent selv gøre noget, og 20 kroner var ret meget dengang, siger Peter Edelberg og fortsætter:
- Senere var det også i høj grad bøsser, som blev problematiseret, og der kom en negativ holdning til homoseksuelle. Men man skal også huske på, at trækkerdrenge var en meget integreret del af kulturen for bøsser i Danmark på det tidspunkt.
Gennem 1950'erne oplevede bøsser i især København at være skydeskive for en voksende negativitet, og det kulminerede med 'den grimme lov' i 1961, som blev indført under den daværende socialdemokratiske statsminister, Viggo Kampmann, og daværende justitsminister Hans Erling Hækkerup.
En grim lov
§ 225, stk. 4. Den, som ved betaling eller løfte herom skaffer sig kønsligt forhold til en anden person af samme køn under 21 år, straffes med hæfte eller med fængsel indtil 1 år eller under formildende omstændigheder med bøde.
Den hed officielt ikke 'den grimme lov', men fik tildelt navnet dagen efter indførelsen af dagbladet Politiken. Samme avis, som havde været med til at starte den negative attitude mod bøsser år forinden.
Loven gav 'onanipatruljen' helt nye muligheder for at chikanere og antaste homoseksuelle og personer, som politiet mente var homoseksuelle. Ordensmagten spionerede i civilt i de homoseksuelle miljøer, så de kunne slå til hurtigst muligt.
- Loven gjorde, at politiet kunne skride ind hurtigere, og der blev langt flere sager. Før loven syntes man, at det var synd for trækkerdrengene, at de kunne få bøder, når det nu var de ældre kunder, som var skurkene, fortæller Peter Edelberg.
Loven fik store konsekvenser for købere og sælgere af seksuelle ydelser, og bøsser i København måtte i endnu højere grad se sig over skulderen, da politiet kunne sætte lovens lange arm i mændene på flere måder.
- Politiet overvågede steder, hvor bøsserne holdt til. Når et par gik sammen, så fulgte politiet efter og ventede, indtil trækkerdrengen var på vej væk. Så anholdt de ham, kropsvisiterede ham og spurgte til de netop tjente penge i lommen, siger Peter Edelberg.
En anden måde var optrævling, hvor politiet anholdt en trækkerdreng og fik ham til at udlevere navne på kunder mod at slippe for straf. Ikke overraskende samarbejdede de fleste.
Jan Irsinger (spillet af Jon Lange) i 'Mercur' på TV 2 kommer gennembanket hjem, efter politiet har haft fat i ham. Der går mange rygter om politiets vold mod bøsser i 1950'erne og 1960'erne. Ifølge Peter Edelberg og Henning Pedersen er de fortællinger dog ikke et retvisende billede på perioden, hvor bøsser ganske vist blev chikaneret, men ikke decideret gennembanket af politiet.
- Loven blev til for at komme prostitutionen af unge mænd og drenge til livs. Men mange oplevede også at blive chikaneret, hvis man var flere unge mænd, der gik sammen. Nogle kærestepar dokumenterede deres liv sammen, så de kunne bevise, at de var kærester, hvis politiet kom. Det var dybt ubehageligt for alle, siger Peter Edelberg.
Meget mere politi
Henning Pedersen tilbragte kun få måneder som værnepligtig i Søværnet. Han nægtede simpelthen at løbe og deltage i fysiske øvelser. Ved at indlede et forhold til sin sergent fik han lov til at sidde over, da sergenten var hundeangst for, at affæren skulle blive afsløret. Men efter tre måneder blev Henning Pedersen dog kasseret.
Nørrebroknægten fik igen et dagligt virke på Rådhuspladsen og i Pisserenden, men den sjove stemning vendte med 'den grimme lov' i 1961.
- Pludselig var der meget mere politi. De gik rundt i civilt og overvågede os på gaderne, Rådhuspladsen og på barerne. Jeg var nogle gange nødt til at gemme mig på loftet, når der var razzia på Mandalay (homobar i Teglgaardsstræde, red.), hvor de kom og tog os i kraven, siger Henning Pedersen.
En anden og helt klassisk chikane fra politiet var, ifølge Henning Pedersen, at de kom kørende i et salatfad, anholdt en flok trækkerdrenge og kørte dem ud på Bellahøj Politistation.
- Så fik vi at vide, at vi bare kunne gå tilbage til Rådhuspladsen og Nørrebro. Jeg synes, det var langt, siger han og fortsætter:
- Politiinspektør Jens Jersild var sgu et dumt svin. Ham kunne vi ikke lide.
Ironien i det hele
Formålet med loven var at beskytte ungdommen fra at havne i homoseksuelle kløer, da det kunne lede heteroseksuelle til at blive homoseksuelle og dermed en belastning for samfundet, mente man.
Der var en meget negativ stemning mod bøsser ved lovens indførsel, og myndigheder og sædelighedspolitiet ville kriminalisere trækkerdrengenes kunder.
Men det vendte fuldstændig på hovedet.
- Der skete et holdningsskifte. Lige pludselig følte mange, at man var gået for hårdt frem. Der har været det her hårde stormløb mod bøsser - på grund af trækkerdrenge og ikke homofobi. Man begyndte at mene, at man skulle være tolerant mod mindretallet, siger ekstern lektor ved Københavns Universitet Peter Edelberg.
Samtidig blæste nye og frigørende vinde over Danmark med 1960'ernes frigjorthed, og man blev optaget af beskyttelse af minoriteter og mindre borgerlig moraliseren.
- Homoseksuelle blev sammenlignet med borgerrettighedskampen for sorte i USA, siger Peter Edelberg.
Det lykkedes dog at komme trækkerdrengskulturen til livs med 'den grimme lov', hvor kunder begyndte at holde sig til jævnaldrene.
- Mange blev antastet og chikaneret af politiet, men det var faktisk kun 79 personer, som blev dømt under 'den grimme lov', siger Peter Edelberg.
Da loven blev afskaffet efter fire år i 1965, blev det væsentligt bedre at være homoseksuel i Danmark, da man opnåede sympati fra politikere og presse. Indtil da havde ingen udtalt sig i positive vendinger om homoseksuelle, så det var en kæmpe sejr at få opbakning.
TV 2 sender hver mandag 'Mercur' klokken 20.50. Du kan se alle afsnit af 'Mercur' på TV 2 PLAY lige nu.