Hjem til gården

Læge tilkaldt til gården: Ulla lå søvnløs af smerte

Det hårde arbejde på gården sætter sine spor på beboeren Ulla - og sætter hendes deltagelse på spil.

Beboerne i 'Hjem til gården' kan nemt skrive under på, at det tærer på fysikken at drive en gård på egen hånd.

Det uvante arbejde viser sig hos de fleste som ømme muskler og træsplinter i fingrene, men for gårdens alderspræsident, 53-årige Ulla Malmos, går det grueligt galt. 

Jeg var så tyndhudet, og medicinen var ligesom at have 100 gange tømmermænd,

Ulla Malmos, beboer i 'Hjem til gården'

Efter kun få uger på gården begynder hun nemlig at døje med vedholdende smerter i sin højre arm.

- Det startede med, at jeg vågnede om natten, fordi min underarm sov og snurrede. Det var helt uvirkeligt, for det var som om, at der ikke var kontakt til mine fingre og hånd - det føltes som at have en død klump liggende ved siden af mig, siger hun til TV 2 nu nogle måneder senere.

Strålesmerterne skal dog vise sig at blive meget værre.

Ulla må øge sin dosis af smertestillende flere gange for at komme igennem dagligdagen, men først da de stærke smertestillende piller spiller fallit og dernæst det endnu skrappere morfin, ved hun, at hun er nødt til at tage det alvorligt.

- Jeg havde ærlig talt bare lyst til bare at få skåret armen af, så ondt gjorde det, siger hun til TV 2. 

Til sidst insisterer Ulla på, at der bliver tilkaldt en læge.

Du kan se, hvordan det foregik, da lægen besøgte gården en aften i klippet øverst i artiklen.

Ingen tvivl fra lægen

Ulla er ikke en, som normalt piver, så da hun beder produktionen om at få professionel hjælp, er der heller ingen diskussion. 

- Jeg sagde, at jeg ikke kunne fortsætte på gården, hvis ikke det blev behandlet, siger hun.

Det er lidt som en vandslange, der har været trykket sammen. Der er endnu ikke helt frit gennemløb for nervebanerne, men det bliver bedre.

Ulla Malmos, beboer i 'Hjem til gården'

Selvom det ikke er kommet med i programmet, så påvirkede smerterne i den grad Ullas ophold.

For smerterne er bare én ting. Den manglende søvn er opslidende og får hendes følelser til at sidde uden på tøjet.  

- Det var klart værst om natten. Jeg var heldig, hvis jeg fik to timers søvn. Det er jo ikke holdbart.

- Jeg husker særligt en episode, hvor jeg lagde mig på gulvet i køkkenet og græd, fordi jeg bare ikke kunne holde det ud. Jeg var så tyndhudet, og medicinen var ligesom at have 100 gange tømmermænd, siger hun.

Lægen bruger da heller ikke meget tid, før han kommer med sin dom: Ulla har karpaltunnelsyndrom - en afklemning af nerverne i håndleddet, som opstår, når underarmen er blevet overlastet over længere tid.  

Kan opereres væk

Ifølge Ulla er skaden sandsynligvis opstået, da hun i en af de første uger på gården gravede hullerne til gårdens grisesti. En monoton, opslidende bevægelse, hvor hun konstant skulle lægge pres på spaden for at grave ned i den hårde lerjord.

- Det værktøj, vi havde på gården, var jo nærmest også fra år 1900. Jeg fik den bedste spade, og det forpligtede jo, så jeg gav den virkelig gas den dag. Efterfølgende skulle vi også grave huller til den galge, hvorfra vi skulle hænge den slagtede gris. Her eskalerede smerterne fuldstændig, siger hun.  

Jeg kunne jo ikke bare sætte mig på min flade og være ligeglad med fælleskabet og alt det arbejde, der var.

Ulla Malmos, beboer i 'Hjem til gården'

Karpaltunnelsyndrom kan gå i sig selv, men når smerterne har stået på længe, så skal armen normalt opereres. Det sker ved at kirurgen ligger en snit i håndledet, der letter trykket på nerverne, så de igen får den plads, de har brug for. Det er også den besked, Ulla får af lægen.

- Men jeg havde jo allermest lyst til at blive på gården, så jeg valgte at se tiden lidt an - det vigtigste for mig var bare at få et "quick fix" (hurtig behandling, red.) og komme af med de forbandede smerter, siger hun.  

Derfor fik hun i stedet det smertestillende og inflammationshæmmende binyrebarkhormon spøjtet ind lokalt. Og det virkede med det samme.  

- Det var helt fantastisk. Jeg fik også en armskinne til at beskytte håndleddet lidt, men det var indsprøjtningen, som gjorde det største underværker, siger Ulla.

Havde svært ved at tage den med ro

I dag, mange måneder efter hendes ophold på gården, kan hun stadig mærke, at håndleddet har været belastet. 

Nogle gange prikker det lidt i fingrene, men det er langt fra de smerter, hun havde på gården.

- Det er lidt som en vandslange, der har været trykket sammen. Der er endnu ikke helt frit gennemløb for nervebanerne, men det bliver bedre.

På trods af lægens besøg havde Ulla da også svært ved helt at give sin arm den nødvendige ro i 'Hjem til gården'. 

- Jeg kunne jo ikke bare sætte mig på min flade og være ligeglad med fælleskabet og alt det arbejde, der var. Det ligger overhovedet ikke til mig, at holde pause, siger hun. 

Hun har været til lægen siden, som har valgt ikke at operere hende. 

'Hjem til gården' bliver sendt hver mandag klokken 20.00 på TV 2. Du kan også følge med på TV 2 PLAY. Og husk at give 'Hjem til gårdens' Facebook-side et like og få alle historierne og se eksklusive videoklip.