Danmark har talent

Flygtede fra krig og hungersnød: Nu bliver de hædret som de største talenter

'Danmark har talent'-vært Christopher Læssøe har været i Kenya og dække 'Kakuma har talent' - og der er masser af talent.

- Og vinderen er..., siger dommeren og holder en pause.

Jublen er øredøvende, da hun endelig annoncerer vinderen.

I en stor glædesrus hopper de fem unge medlemmer af vindergruppen mod hinanden i en sejrsdans.

- Det var virkelig fortjent, siger 'Danmark har talent'-vært Christopher Læssø, da de igen er kommet lidt ned på jorden.

Det kunne umiddelbart lyde som noget fra 'Danmark har talent', som bliver afgjort i finalen på lørdag.

Men denne scene udspiller sig over 6000 kilometer væk i en af verdens største flygtningelejre, Kakuma i Kenya.

Her har Folkekirkens Nødhjælp sammen med TV 2-værten fulgt talent-konkurrencen 'Kakuma har talent' - en konkurrence, som hvert år inspirerer og de mange menneske på flugt. 

Onsdag har de løftet sløret for vinderen: Gruppen C2S, som består af fem energiske rappere fra lejren.

Her er første afsnit af "Kakuma har talent', som har været vist på Folkekirkens Nødhjælps Facebook.side op til 'Danmark har talent'-finalen lørdag den 8. april.

Christopher Læssø har været i flygtningelejren Kakuma i Kenya, hvor de hvert år afholder talentkonkurrencen 'Kakuma har talent. Her er del et. Video: Morten Kirkegård & Silvie Ulrikke Østebø

Fem vindere med en historie

De fem vindere i C2S er rappere med vidt forskellige baggrunde. De er alle flygtet fra deres hjemlande og bor nu blandt de omtrent 180.000 andre flygtninge i lejren i det nordlige Kenya.

18-årige Sunday er gruppens eneste pige. Hun flygtede fra landet Sydsudan for 11 år siden. Hun fik hele vejen til tætpakkede lejr, hvor hun nu bor med sin familie. Her har hun mødt de andre unge, som har den samme passion for musik, som hun selv.

- Vi er mere end en gruppe. Vi er familie, fortæller hun om sine gruppemedlemmer.

Gruppen består af Juma på 27 år, Ali på 19 år, Hussein på 17 år og Salimu på kun seks år - en af konkurrencens yngste deltagere. Han har lært at rappe af sin storebror.

- Olivia, du er min datter, og jeg elsker dig, men det der, det kan du sgu ikke, siger Christopher Læssø til kameraet efter at have snakket med den lille rapper.  

Andet afsnit af 'Kakuma har talent' kan ses her:

Christopher Læssø har været i flygtningelejren Kakuma i Kenya, hvor de hvert år afholder talentkonkurrencen 'Kakuma har talent. Her er del to. Video: Silvie Ulrikke Østebø

Konkurrencen giver håb

Hvert år er en nedlagt skole i lejren kulisse for konkurrencen.

På mange måder minder det om den danske udgave: Deltagerne kan konkurrere i alverdens forskellige discipliner - fra rap til traditionel dans og catwalk-show - og bliver bedømt af tre kendte kenyanere, en skuespiller, en komiker og en professionel danser.  

Christopher Læssø var forbi GO' Morgen Danmark efter sin tur til Kenya. Her fortæller han om de erfaringer, han har taget med sig:

'Danmark har talent'-vært Christopher Læssø har været i flygtningelejren Kakuma og afholdt 'Kakuma har talent'. Video: Silvie Ulrikke Østebø

De mange beboere må ikke arbejde udenfor lejren, så konkurrencen giver et tiltrængt afbræk i hverdagen - og det kan ses, hvis man spørger Christopher Læssø.

Konkurrencer som både 'Kakuma har talent' og 'Danmark har talent' inspirerer folk og giver håb.

- Det er det samme, vi får ud af det (i Danmark og Kenya red.). Det er smil, glæde og håb, siger han i GO' Morgen Danmark i marts måned. 

- Så er det bare knapt så poleret, griner han. 

Flere barske historier

Konkurrencen er dog ikke kun ren idyl.

Det er vindersangen af C2S et godt eksempel på: Den kommer helt tæt på nogle af de problemer, som de unge oplever, når de er fanget i en flygtningelejr som Kakuma. De synger blandt andet om, hvordan det er at mangle sine forældre og føle, at man ser en mørk fremtid i møde. 

Næsten hver og en af deltagerne i konkurrencen har en barsk historie at se tilbage på.

Folkekirkens Nødhjælp vil med videoerne vise en anderledes flygtningehistorie med deres dækning af talent-konkurrencen. 

Onsdagens afsløring er vinderen ligger sig op af 'Danmark har talent'-finalen lørdag aften.

Se tredje afsnit af Kakuma har talent:

Christopher Læssø har været i flygtningelejren Kakuma i Kenya, hvor de hvert år afholder talentkonkurrencen 'Kakuma har talent. Her er del tre. Video: Morten Kirkegård & Silvie Ulrikke Østebø