Hjem til gården

Det så du ikke på tv: Var det grund til Recis afgang fra 'Hjem til gården'?

52-årige Reci tog en afgørende beslutning, da hun tilbragte en nat i førstekæmperhytten.

Gårdeventyret sluttede mandag aften for Reci Højup-Bech, da hun tabte tvekampen til den 16 år yngre Søren Christensen, der havde valgt en tvekamp, der krævede ren råstyrke.

I ’Hjem til gårdens’ anden tvekamp var det helt tydeligt, at Reci havde svært ved at få hugget træbjælken over før Søren.

Om Hjem til gården

14 personer med vidt forskellige baggrunde afprøver drømmen om ’det simple liv’, når de flytter ind på en primitiv gård, der hverken har elektricitet eller rindende vand.

I ti programmer skal de i fællesskab få en hverdag til at fungere med alt, hvad det indebærer, når man er selvforsynende, samtidig med at de kæmper mod hinanden.

For hver uge mødes to beboere i tvekamp, og hver uge siger vi farvel til den beboer, der taber. Den beboer, der står tilbage som den sidste, er vinder af ’Hjem til gården” og 500.000 kroner til opfyldelse af en personlig drøm.

Premiere mandag klokken 20.00 på TV 2.

Flere gange måtte Reci stoppe op på grund af smerter i særligt sin venstre arm, og imens huggede Søren løs, så træflisen fløj om ham.

Se video fra tvekampen øverst i artiklen. Længere nede kan du se et eksklusivt klip med Reci fra kæmperhytten.

Men hvad du ikke så i programmet, var, at Reci aftenen inden tvekampen faktisk tog en beslutning om at tabe.

I hytterne på engen er der et confession-kamera, som kæmperne hver især kan bruge i det døgn, de opholder sig i de to hytter inden tvekampen. Her kan de fortælle om det taktiske spil, hvem de kan lide og ikke lide på gården og ikke mindst åbne op for nogle af deres følelser og tanker omkring opholdet på gården.

Det kamera bruger Reci også, og det er altså her, at hun afslører, at hun har taget en beslutning om at tabe med vilje.

- Jeg vil faktisk rigtig gerne hjem, siger hun til det håndholdte kamera og fortsætter:

- Jeg synes, det er et rigtig spændende projekt, men da jeg tog herhen, var det med det formål at vinde 500.000 kroner til vores varmeanlæg derhjemme. Og det kan jeg ikke. Jacob er min største trussel, og han har fortjent at vinde de penge.

Herunder kan du eksklusivt se Recis confession-kamera-video.

Blot et par timer før tvekampen mod Søren, fortæller Reci til sit confession kamera, at hun har planer om at tabe med vilje.

Det er ikke kun konkurrencen, der har indflydelse på hendes valg om at give op. Misforståelser fylder også:

- Og når jeg allerede skal til at kæmpe fra den første uge på grund af nogle fuldstændig latterlige bagateller, så er der ikke nogen grund til at være her.

Her henviser Reci til de misforståelser, hun har haft med Annet.

Faktisk valgte hun Søren til andenkæmper, fordi hun hellere ville tabe og forlade gården end at fortsætte på gården sammen med ham.

- Hvis jeg kan slå Søren, så kommer jeg tilbage til en perfekt gård, hvor vi er en homogen flok, der kan samarbejde og ikke generer hinanden, siger hun i programmet.

Men i løbet af natten ændrer det sig til, at Reci hellere bare vil hjem. Hun slutter sin videooptagelse af med følgende:

- Jeg håber, Søren har valgt en kamp, som jeg kan tabe. Jeg skal nok kæmpe, men jeg vil allerhelst hjem.

Det var ikke længe, Reci og Søren levede under samme tag, før det begyndte at gå helt skævt mellem dem.

Ifølge Søren startede deres konflikt, fordi han ikke var enig i den måde, Reci udvalgte, hvilke grøntsager der kunne spises, og hvilke der skulle kasseres.

- Hun smed en masse mad ud, og der var jo ikke særlig meget mad.

Men spørger man Reci, begyndte det, Søren kalder en konflikt, allerede inden, de gik i urtehaven. Ifølge Reci var der grøntsager fra urtehaven, der var uspiselige på grund af dræbersnegle-slim og orme.

Modbydelige, onde øjne

Hun fortæller, at hun i dag ikke ser forholdet til Søren som en konflikt, og at hun fra begyndelsen forsøgte at få et godt forhold til ham. Men hun følte ikke, det var muligt:

- Lige fra starten kunne han ikke tåle synet af mig. Det var lige meget, hvad jeg sagde eller gjorde, siger hun til TV 2 og fortsætter:

- Lige så snart han kiggede på mig, var det med modbydelige, onde øjne.

Reci følte ikke, at Søren talte pænt til hende. Og det var gengældt:

- Reci er en dame, der siger sin ærlige mening og sviner folk til. Hun var meget bestemt, og alt skulle være, som hun sagde, siger Søren.

Men Reci understreger over for TV 2, at hun ikke på noget tidspunkt har forsøgt at diktere, hvad der skulle foregå på gården.

- Jeg havde et ønske om at lære fra mig. Jeg har en masse viden, jeg har tilegnet mig gennem livet, som jeg gerne ville give videre til nogle af de andre beboere, siger hun.

Herunder kan du se, hvordan det så ud, da Reci valgte Søren til andenkæmper.

Der er én person, som Reci ikke kan holde ud at være på gården sammen med. Få svaret her.

Da Reci vælger Søren som andenkæmper, tænker han to ting.

- Egentlig havde jeg mest lyst til bare at grine og så, "nå, du gider virkelig ikke være her mere". Det er jo en joke, at man melder sig til et program og så vælger at begå selvmord, siger Søren og henviser til, at hun ikke havde en chance i en styrke-tvekamp.

Derudover satte det selvfølgelig nogle tanker i gang hos Søren, da han blev valgt som andenkæmper to gange i streg.

- Men hvad tænker du om, at der er en beboer, som hellere vil ud end at bo sammen med dig?

- Jeg har efterfølgende tænkt over det, og altså. Jeg vil hellere være som mig, end jeg vil være som Reci.

TV 2 har spurgt Reci, om hun forsøgte at tale med Søren om deres relation. Til det svarer hun:

- Man kunne ikke snakke med ham.

- Hvad betød det for dig?

- Det fyldte meget for mig. Jeg var da trist og ked af det over det. Jeg synes, det var rigtig kedeligt.

'Hjem til gården' bliver sendt hver mandag klokken 20.00 på TV 2. Du kan også følge med på TV 2 PLAY. Og husk at give 'Hjem til gårdens' Facebook-side et like og få alle historierne og se eksklusive videoklip.