Hjem til gården

Det så du ikke på tv: Thomas løfter sløret for sin svære barndom

Den 43-årige beboer fra ’Hjem til gården’ voksede op i en dysfunktionel familie og måtte klare sig selv det meste af sin barndom.

Thomas Gjeding gik målrettet efter blyanterne og penalhusene, når han besøgte den lokale boghandler.

Med hurtige bevægelser fik han stukket hver enkelt af de små dele op i sit jakkeærme, inden han forlod butikken igen - uden at betale og uden at fortrække en mine. 

- Jeg gik kun efter de små ting, jeg havde brug for - men jeg var virkelig god til det, fortæller han til TV 2.  

Den dengang 13-årige dreng var lige flyttet tilbage til sin mor efter flere års ophold på et drengehjem. 

Nu gik han på tyvetogter. Han stjal sig til de ting, han skulle bruge til sin skolegang og det mad, som skulle til for at mætte ham og hans lille familie.

Moren var nemlig ikke i stand til at tage sig af ham og hans lillebror.

Den nu 43-årige havnearbejder og sikkerhedsvagt har formået at bryde den sociale arv fra en opvækst med tvangsfjernelser, utryghed og massivt omsorgssvigt.

Om Hjem til gården

14 personer med vidt forskellige baggrunde afprøver drømmen om ’det simple liv’, når de flytter ind på en primitiv gård, der hverken har elektricitet eller rindende vand.

I ti programmer skal de i fællesskab få en hverdag til at fungere med alt, hvad det indebærer, når man er selvforsynende, samtidig med at de kæmper mod hinanden.

For hver uge mødes to beboere i tvekamp, og hver uge siger vi farvel til den beboer, der taber. Den beboer, der står tilbage som den sidste, er vinder af ’Hjem til gården” og 500.000 kroner til opfyldelse af en personlig drøm.

Premiere mandag klokken 20.00 på TV 2.

Han er lige nu en af de 14 beboere, som i fællesskab skal drive en gård i TV 2-programmet 'Hjem til gården'. 

Hun kom altid op at slås og hoppede uden problemer på den største mand på værtshuset, selvom hun selv kun var en lille kvinde, som umuligt kunne forsvare sig.

Thomas Gjeding

Mandag aften åbner han op omkring sin svære barndom efter at have haft en konflikt med en anden af deltagerne i programmet, ugens storbonde Annet.

Hans konfrontatoriske facon, som seerne møder på skærmen, bunder direkte i et liv, der har lært ham at være bundærlig overfor sine medmennesker. På godt og ondt.

Du kan blandt andet se ham tale lige ud af posen i klippet herunder.

Det går ikke stille for sig i anden uge på gården. Her bliver storbonden Annet kritiseret.

Utryghed og kaos

- Jeg har i en meget tidlig alder lært at stå på egne ben, siger Thomas Gjeding for de rullende kameraer i 'Hjem til gården'.

Men det er langt fra hele hans barske historie, der bliver fortalt på skærmen.

Den 13-årige Thomas' tyverier er bare ét eksempel på, hvordan han klarede sig igennem den kaotiske hverdag som barn. 

Han voksede op i en lille lejlighed i et boligkompleks i Aarhus Nord. Hans mor fik ham, da hun var 18 år gammel, og inden hans første fødselsdag var hans far ude af familieportrættet.

- De ting, som de fleste ser som almindeligt i en familie - mad i køleskabet, nyt tøj i ny og næ, kram og omsorg - det havde vi ikke, siger han.

Kom op at slås med rockere

Thomas' mor prioriterede i stedet sine værtshusbesøg. Ifølge sønnen var hun helt ustyrlig:  

- Hun kom altid op at slås og hoppede uden problemer på den største mand på værtshuset, selvom hun selv kun var en lille kvinde, som umuligt kunne forsvare sig, siger han og tilføjer:

- Og så skulle jeg ringe efter politiet eller forsvare hende. 

De mænd, hun gjorde sig uvenner med - og som var mere end dobbelt så store som hendes søn - kunne også finde på at troppe op på deres private adresse om aftenen. Så tog Thomas' mor kødhammeren frem.

- Og hvis de stak fingrene gennem brevsprækken, så fik de med hammeren, siger han.

Thomas' samvittighed nagede

På den måde blev Thomas mester i at ringe til politiet, når lokummet brændte for hans mor.

Kommunen holdt da også et skarpt øje med hende. Og de gjorde dét, der skulle til for at minimere skaden mest muligt: De tog børnene fra hende.

Første gang Thomas blev tvangsfjernet, var han kun 10 måneder gammel. Anden gang var, da han gik i 2. klasse.

I dag kan han sagtens sætte sig ind i kommunens beslutning, men han husker tydeligt, at det dengang føltes som en straf. Han troede, at det var ham selv, der var forkert:

En kvinde med problemer

Han tilbragte et par år på drengehjemmet, indtil han som 13-årig vendte tilbage til boligblokken og sin mor.

- Det er sært: Jeg var fuldstændig loyal overfor hende, og jeg savnede hende hver eneste dag. Det havde måske også noget at gøre med, at jeg vidste, at hun ikke kunne tage vare på sig selv, siger han.

 Thomas' mor blev aldrig diagnosticeret, men hvis man spørger ham, så var hun ikke rask.  

- Hun var psykopat. Hun skulle helt bestemt have haft hjælp, siger han. 

Et eller andet sted elskede hun mig, men jeg kan ikke huske, at hun nogensinde har sagt det højt.

Thomas Gjeding

Mellem hendes raserianfald og vrede scener, hvor hun bebrejdede de to sønner hendes ulykke, ramte hun også den ultimative bund. Flere gange fandt Thomas hende bevidstløs med et glas nervepiller i hånden eller snitsår i håndleddene.

- Jeg kan godt mistænke, at hun gjorde det for opmærksomhed. Hun var virkelig langt ude, siger han. 

Så fik han igen brugt sin direkte linje til politiet.

Et sidste farvel

For 10 år siden blev døden så en uundgåelig realitet for hende. På sit dødsleje knugede hun sin søns hånd hårdt ind til sig.  

- Det var første gang, jeg følte hendes nærhed i hele mit liv, siger Thomas og fortsætter:

- Men det var nok nærmere angst, end det var kærlighed fra hendes side.

Hun var ikke blevet offer for et af sine et af sine selvmordsforsøg, men hendes krop sagde stop efter flere års sygdom. Hun blev 52 år gammel.

Begge hendes sønner er kommet ud på den anden side og har gode job og velfungerende liv. Tit bliver de dog alligevel mindet om, at det deres liv kunne have set helt anderledes ud.

- Min bror arbejder med IT i kommunen. Han har mødt masser af overraskede sagsbehandlere, som kunne genkende ham, fordi de har været inde over min mors sag. De indrømmer, at de slet ikke forstår, hvordan vi er endt ud, som vi er, siger han.

Jeg elsker hende på den ene side, men jeg hader hende også for mange ting. Det er meget ambivalent, for jeg har altid søgt hendes kærlighed

Thomas Gjeding

Flere af dem prøvede at hjælpe familien, men blev modarbejdet af Thomas' mor. Hun ville ikke have, at børnene blev fjernet, for så røg børnechecken. 

Thomas har siden sine sene teenage-år arbejdet målrettet med sig selv. Det startede med et projekt gennem kommunen, hvor han fik et stykke arbejde i Aarhus og mødte nogle mænd, som satte ham på plads. Senere fortsatte han i militæret, som lagde fundamentet til den, han er i dag.  

- Jeg var jo selv en lille psykopat dengang. Jeg havde ingen respekt for voksne, siger han.

- Jeg lærte værdien i at få klar besked. Hvis man bliver konfronteret med noget - også noget ubehageligt - med en god intention, så kan alle i fælleskabet få noget godt ud af det, siger han.

Svært at fornægte den sociale arv 

På et punkt synes han dog, at den sociale arv binder: Han har svært ved at vise og tolke kærlighed.

Der har været lange forhold imellem, men han har også flere forliste forhold i bagagen. 

- Jeg kan også falde fuldstændig i og blive forelsket, men jeg tror, at jeg er svær at være sammen med. Jeg er en god fyr, men det fungerer bare ikke. Jeg kan ikke finde ud af det, og passer nok lidt for meget på mig selv, siger han.

Da Thomas mødte sin ekskone, som er mor til hans to børn, tog han én vigtig beslutning: Han ville ikke være den type forælder, som hans mor. 

Så med annonceringen af hendes graviditet begyndte han at læse en pædagogisk grunduddannelse. Den bruger han i dag, når han har fat i unge mennesker som ham selv. I sin fritid underviser han nemlig unge mellem 11 og 15 år i boksning.

Kærlighed med forbehold

Når Thomas tænker tilbage på sin mor, er det heller ikke den samme barnlige, ubetingede kærlighed, han føler.

- Jeg elsker hende på den ene side, men jeg hader hende også for mange ting. Det er meget ambivalent, for jeg har altid søgt hendes kærlighed, siger han og fortsætter:

- Jeg forstår på en måde godt, hvorfor hun var sådan. Hun var selv udsat for mange svigt i sin barndom, så jeg har tilgivet hende.

Thomas var selv på vej ud på en glidebane, men blev samlet op.

Gennem et kommunalt projekt, da han gik i niende klasse, mødte han nogle mennesker, som satte rammer for ham. Senere kom han i militærtjeneste, hvor han lærte de værdier, han har i dag.

- Et eller andet sted elskede hun mig, men jeg kan ikke huske, at hun nogensinde har sagt det højt.

Du kan se, hvem Annet vælger som andenkæmper, og hvad udfaldet af tvekampen bliver i anden del af programmet ’Hjem til gården’, der lige nu vises på TV 2. Du kan også se programmet på TV 2 PLAY.