Syv nye talenter står klar: Dybfølt sang og vild dans i 'Danmark har talent'

Disse syv talenter kan du se i 'Danmark har talent's andet liveshow.

Sidste lørdag stod de første talenter på 'Danmark har talent'-scenen og optrådte live til et brag af en aften.

Showet bød på alt fra de små springgymnaster Rosa og Sofia til Michiels syrede nycirkus-optræden. Men det var rapperen Elias og dansegruppen High 5, som med seernes stemmer fik billet til den store finale. 

Her kan du læse om, hvordan du stemmer på dine favoritter lørdag aften.

Denne lørdag skal syv nye talenter overbevise seerne og dommerne om, at de fortjener en af de eftertragtede finalepladser - for her er kun plads til to af de syv. 

Læs om de syv talenter her: 

1. Rapperen Larzen

Christian - som går under kunstnernavnet Larzen - rørte dommerne dybt, da han ikke bare rappede, men gennem sangen fortalte sin personlige historie.

Hans nære forhold til sin mormor var opdrejningspunktet i hans audition. Han skrev sangen, da han var 15 år gammel - Fem år efter han havde mistet hende. 

Se Larzens rap om sin mormor i videoen herunder:

Christian optræder for dommerne med sin egen tekst skrevet.

Den nu 21-årige mand bruger sangene til at bearbejde sine oplevelser. På lørdag vil han dykke endnu dybere i sine familieforhold, når han rapper om sit forhold til sin far. Et forhold, som ikke altid har været nemt.

2. Entertainerne Rica og Tudi

I en kombination af dans, teater, parodier og comedy fik de to piger Rica og Tudi alle fire dommere til at grine. De tog særligt Peter Frödin med storm, da de livligt mimede sig igennem deres audition om Bill Clinton og Monica Lewinsky:

- Det var en rigtig rigtig stor oplevelse, siger han efter deres audition.

Få sekunder senere trykkede han på sin guldknap og sendte dermed pigerne direkte i semifinalen. 

Se Rica og Tudis optræden her:

Tudi og Rica optræder med en dansesketch.

De to piger hedder rigtigt Maria og Ulrikke og er ti og 12 år gamle. På lørdag skal de igen parodiere to store personligheder: Den danske Hollywood-kosmetolog Ole Henriksen og forfatteren Jørgen Leth.

I videoen herunder forklarer Peter Frödin, hvorfor han gav Rica og Tudi sin guldknap:

Peter Frödin forklarer hvorfor, han gav Rica og Tudi guldknappen.

3. Bellydance Fusion-danserne Eva og Michaela

Eva og Michaela danser ikke mavedans i traditionel forstand. Bellydance Fusion kombinerer det bedste fra mavedansen med andre stilarter, så de to søstre har helt frie tøjler på det kreative plan, når de danser. 

Og netop det ekstra tvist på dansen gjorde, at dommerne virkelig fik en positiv overraskelse under deres audition.

- For første gang er jeg speechless (mundlam red.), når det kommer til mavedans. Jeg er meget meget meget begejstret. Min stilhed er en god ting, siger dansedommer Cecilie Lassen. 

Søstrene Eva og Michaela danser deres alternative form for mavedans i videoen her:

Pigerne fra Brønshøj er søstre og danser sammen fusion-mavedans.

De to dansere vil på lørdag gøre endnu mere ud af kostumerne, som repræsenterer et helt nyt tema. Denne gang tager de seerne med ind i en mørkere verden - mere kan de ikke afsløre. 

4. Hiphop-danserne Equals

Dommere kunne ikke skjule deres begejstring, da danseparret Equals optrådte.

Nabiha kastede håndtegn efter dem, Cecilie smilede stort, og i det hele taget sad de alle fire og bevægede sig i takt med musikken.  

Se danserne fra Equals første dans i videoen her:

Se de to 19-årige professionelle dansere fra København.

De to 19-årige drenge Ali og Oliver danser hiphop, og på lørdag vil de gøre endnu mere for at skabe liv på scenen - og så har de en stor overraskelse med. 

- Jeg elsker at danse, fordi det handler om at være i øjeblikket, siger Ali op til sin audition.

5. Sangerinden Claudia

For et år siden stod Claudia på 'Danmark har talent'-scenen, men da dommerne skulle vælge, hvem de ville lade smutte gennem det sidste nåleøje til liveshows, blev hun sorteret fra.

Derfra gik Claudia hjem og øvede sig, og da hun kom igen i år, var hun vokset enormt med opgaven.

Dommer Nabiha kunne sagtens huske hende:

- Hvor er jeg glad for, at du er kommet tilbage i år. Hvor er jeg glad for, at du har lyttet efter til det, der er blevet sagt, og jeg håber, at du er stolt af dig selv. For det er jeg, siger hun.  

Claudia gik endelig videre. Se hendes audition her:

Sangeren Claudia var også med i sidste sæson af 'Danmark har talent', men røg ud inden liveshows.

Den 14-årige pige lignede også selv en, der blev rørt, da hun fremførte "Make You Feel My Love" af den britiske sangerinde Adele.  

På lørdag fortsætter hun med at gøre det, som hun gør bedst: Synge fra hjertet.

6. "Tankelæseren" Mads Fencker

Alt kan gå galt, når Mads Fencker igen skal regne ud, hvad dommerne tænker. 

Den 20-årige "tankelæser" har øvet og øvet sin disciplin psykologisk manipulation, men som han selv siger:

- Når den handler om den menneskelige hjerne, kan man aldrig være hundrede procent sikker, siger han til TV 2.

Psykologisk manipulation går nemlig ud på at tolke de bittesmå signaler, som vi ubevidst sender, når vi tænker.  

Dommerne var vilde med hans audition, hvor han gættede, at Peter Frödin ville vælge tallet 11 og et tilfældigt ord, som Jarl Friis-Mikkelsen havde valgt fra en medbragt bog.

Dog gættede han forkert, da Peter Frödin tænkte på ordet "hun". Mads Fencker troede, at han tænkte på "kun".

De to ords tætte ordlyd fik alligevel dommerne til måbe.

Hvordan Mads Fencker vil bevise sit talent på lørdag, vil han ikke løfte sløret for endnu.      

Se da Mads gættede Peter Frödin og Jarl Friis-Mikkelsens tanker - og da det gik galt - i videoen her:

20-årige Mads Fencker chokerede 'Danmark har talent'-dommerne, da han i lørdagens program gættede både Peter Frödin og Jarl Friis-Mikkelsens tanker.

7. Musikerne fra Tuxedo Swing Band 

- Det er meget autentisk for mig, siger Jarl Friis-Mikkelsen. 

På trods af at han er skeptisk overfor bigbands blev han draget med, da Tuxedo Swing Band spillede. De lod dommerne rejse tilbage i tiden med deres vuggende swing og forsangerens bløde stemme.  

Og de kan bestemt deres kram. Blandt andet har bandets pianist, Ole Koch Hansen, tidligere været chefdirigent i DR’s bigband.

Se Tuxedo Swing Band's optræden til deres audition: 

Den 18 mand store gruppe 'Tuxedo Swingband' spiller en af Sinatras klassikere.

​Her er et overblik over alle de talenter, som er gået videre til semifinalen:

OVERBLIK: Dem skal du se i 'Danmark har talent'-semifinalerne