Nyheder

Kom med bag kulisserne i 'Danmark har talent': - Jeg har aldrig været så glad

Rapgruppen Swagger havde selvtilliden i orden, da de optrådte i 'Danmark har talent'. Se hvordan de havde det, da de forlod scenens spotlys.

"Attitude", "fantastisk flow" og et show, som "fuldstændig kørte for dem".

'Danmark har talent'-dommere slyngede om sig med rosende ord, da de tre medlemmer af rapgruppen Swagger viste deres evner på scenen. 

Mens 'Danmark har talent' holder en uges pause, sender TV 2 Play et ekstraprogram. Følg med fra lørdag aften, hvor programmet følger deltagerne i kulisserne.

De kom ud i kulisserne med øredøvende klapsalver i ryggen - og gruppens spirende stjerner, Josva og Michael og Guilia, slukkede langt fra for attituden.  

Se videoen med de tre rappere øverst i artiklen.

- Kender du det, når det hele går i slowmotion i en film? Sådan føltes det lidt, sagde gruppens alderpræsident, Josva på 12 år, og demonstrerede den langsomme gang foran kameraet. 

- Jeg har aldrig været så glad, tilføjede gruppens eneste pige, 11-årige Guilia. 

Michael, Joshua og Julia danner tilsammen gruppen 'Swagger'. Men er de seje nok til at imponere dommerne og publikum?

Tre forventningsfulde børn

De tre rappere er nu videre til semifinalerne, hvor de skal konkurrere mod 35 andre talenter. 

De to drenge er brødre, mens Guilia kom med, da de manglede en ekstra rapper før showet.

De sidste måneder har de øvet og øvet. Det skal sidde lige i skabet, når de igen optræder på 'Danmark har talent'-scenen.

Selvom de nu har live-showet for øje, kan de sagtens huske følelsen, da de trådte af scenen:

- Jeg har set programmet i fjernsynet før, så jeg tænkte bare: "Er jeg virkelig her?". Folk klappede, og jeg kunne se dommerne med mine egne øjne. Det var en hel vild oplevelse, fortæller Josva til TV 2.

- Nu prøver vi tit, at folk genkender os og siger: "Wow, er der jer fra 'Danmark har talent?". Vi føler os næsten som rigtige stjerner, ikke bare som almindelige børn, siger han. 

Deltagerne smed facaderne

Flere andre deltagere blev også filmet, da de lod glæden overtage udenfor spotlyset. Blandt andet den 10-årige trommeslager Johanne Astrid, som straks ringede til sin mor med de gode nyheder.

Se Johanne Astrids reaktion i videoen herunder:

Trommeslageren Johanne Astrid fra 'Danmark har talent' bag kulisserne, da hun har fået dommernes fire ja'er.

 - Det var virkelig sjovt, siger hun i telefonen om sin audition, hvor hun spillede det hårde nummer fra Rage Against The Machine 'Killing In The Name'.

Hendes far var taget med som støtte og fik hendes sommerfugle i maven til at lægge sig lidt, fortæller hun. 

En lille pige og et stort sæt trommer. Det lyder måske som en svær opgave, men ikke for Johanne Astrid Poulsen.

Også pigerne fra MY viste deres glæde ekstra meget, da de kom ud og det virkelig gik op for dem, at de var gået videre.

Se My på vej hjem i videoen her:

Dansegruppen MY havde masser at snakke om på vej hjem fra deres audition i 'Danmark har talent'.