GO'

15-årige Michella imponerer: - Du gør mig glad i hjertet

Michellas sang i 'Danmark har talent' lørdag aften gjorde et helt særligt indtryk på Linse Kessler, som prompte bookede hende til en helt særlig fest.

Et liv kan ændre sig meget på få minutter.

Det kan 15-årige Michella Matthiasen bekræfte, efter hun lørdag aften deltog i 'Danmark har talent' og sang sig lige ind i hjertet på realitydronningen og tv-personligheden Linse Kessler.

Linse Kessler er kendt for at være en impulsiv kvinde, så resolut skrev hun ud til sine 411.000 følgere på Facebook, at hun ville have Michella Matthiasen til at synge til sin fødselsdag den 31. marts.

Tirsdag morgen mødte de hinanden for første gang i 'Go' morgen Danmark'.

Starstruck fra morgenstunden

Linse Kessler sad og spillede kort med moster Niller, da Michella Matthiasen gik på scenen i 'Danmark har talent' lørdag aften. Her skulle hun synge Dolly Partons smukke, men også svære 'I will always love you'  en sang som også Whitney Houston udødeliggjorde på soundtracket til filmen 'Bodyguard'.

Det var sangen, som fangede Linse Kesslers opmærksomhed.

- Da vi hørte det, vendte vi os om mod fjernsynet. Vi faldt seriøst ned af stolene. Det gik lige ind i hjertet, og man blev så glad. Jeg tænkte, hende der er fantastisk, siger Linse Kessler.

Michella Matthiasen blev meget overrasket over, at hendes sang blev opdaget af Linse Kessler.

Jeg havde ikke engang regnet med, at hun gad at komme. Det er så stort.

Linse Kessler

- Man regner ikke lige med, at sådan en stor kendt person vil bemærke én, så det satte en masse gode tanker i gang. Mine venner ville også vide, om Linse og jeg var blevet venner nu, fortæller 'Danmark har talent'-deltageren, som virker en smule bjergtaget ved at sidde ved siden af Linse Kessler.

- Det er vi nu, siger Linse Kessler og tager armen om Michella Matthiasen.

Tænkte ikke over betydning

Linse Kessler havde slet ikke tænkt over, hvilken betydning det ville få, da hun skrev ud på Facebook, at hun var vild med Michella Matthiasen.

- Jeg lever jo fra dag til dag, nogle gange fra minut til minut, og så gør jeg det bare. Jeg havde kuldegysninger, og du (Michella, red.) gjorde mig så glad i hjertet, siger hun. 

Michella, Danmark har talent, DU ER EN STJERNE ❤ <3 Du blir nød til at synge til min fødselsdag. Kæmpe knus og hold kæft...

Posted by Linse Kessler on Saturday, February 18, 2017

Heldigvis ville Michella Matthiasen gerne komme og synge til festen. Spørgsmålet er bare, hvilke sange hun skal fremføre. 

- Jeg ved, at Linses yndlingssange er 'Himmelhunden' (af Teddy Edelmann, red.) og 'Who wants to live forever' (af Queen, red.), så jeg vil øve på Queen-sangen, siger Michella Matthiasen.

- Den har også sådan gode lange toner, som du bare kan. Det vil være det eneste, som jeg glæder mig til på min fødselsdag. Det er fantastisk, at jeg kan få lov til at ønske. Men jeg havde ikke engang regnet med, at hun gad at komme. Det er så stort, siger Linse Kessler. 

Linse Kessler fylder 51 år den 31. marts.