Badehotellet

Ane er tilbage i 'Badehotellet': Husker du hende fra sæson 1?

Mia Helene Højgaard er tilbage i 'Badehotellet'. Husker du hende fra sæson 1?

Fie lillesøster Ane, spillet af Mia Helene Højgaard, er bogstavelig talt flyttet ind på 'Badehotellet'.

Det betyder, at 19-årige Mia Helene Højgaard bliver en meget større del af denne sæson fire af 'Badehotellet'.

Selvom jeg har været med før, så er det noget anderledes at komme med og have en større rolle.

Mia Helene Højgaard, skuespiller

- Ane har vi jo set før i første sæson, hvor hun var den uskyldige lillesøster og gjorde, som far sagde. Nu kommer hun ind i serien igen og er blevet teenager, er lidt rebelsk og står i stor kontrast til sin søster, der er et dydsmønster, fortæller Mia Helene Højgaard om, hvad der er sket med lillesøster Ane siden første sæson.

- Selvom jeg har været med før, så er det noget anderledes at komme med og have en større rolle, fortæller hun til TV 2.

Se Mia Helene Højgaard i rollen som Ane i sæson 1 af 'Badehotellet' i videoen øverst i artiklen.

Sådan fik jeg rollen

Tidligere har Mia Helene Højgaard spillet en del teater på Odense Teater. Hun har desuden været med i filmen 'Kapgang'. 

Og det var under optagelserne til den film, at hun blev hevet til side og fik at vide, at TV 2 ville lave en serie.

Det (en større rolle i 'Badehotellet', red.)kunne jeg selvfølgelig ikke sige nej til.

Mia Helene Højgaard, skuespiller

- Vi lavede nogle optagelser og sendte dem ind. Jeg tror, at det var allerede næste dag, vi fik at vide, at de gerne ville bruge mig (i rollen som Ane, red.), fortæller Mia Helene Højgaard.

Så da hun igen hørte fra holdet bag 'Badehotellet' for et års tid siden, var hun ikke i tvivl. 

- Det kunne jeg selvfølgelig ikke sige nej til.

Hør Mia Helene Højgaard fortælle om, hvordan hun fik rollen som Ane i videoen under.

Mia Helene Højgaard er igen aktuel i denne sæson af Badehotellet.

Rollen i 'Badehotellet' har for Mia Helene Højgaard betydet, at hun har haft en del fravær i skolen, men som hun siger:

- Det har været det hele værd. Jeg har en familie, som støtter mig rigtig meget.

Men alle har taget super godt i mod mig. Alle giver hinanden feedback.

Mia Helene Højgaard, skuespiller

Blandt andet fordi det har været en stor oplevelse at arbejde sammen med nogle af de voksne og mere erfarne skuespillere på settet. 

- De første gange jeg kom her (på settet, red.), var det ret intimiderende, fordi mange af skuespillerne var erfarne i 'Badehotellet', fordi de har været med i mange flere år og de er en stor familie.

- Men alle har taget super godt i mod mig. Alle giver hinanden feedback, fortæller Mia Helene Højgaard 

Afsnit 1, sæson 1

Tilbage i sæson fire vender Mia Helene Højgaard tilbage i rollen som Fies lillesøster Ane. Her bliver Ane en stor del af hotellet.

For da Ane - ifølge præsten - er lidt for god til at sætte 'griller i hovedet på mænd', kan hun ikke længere være i lære på præstegaarden. Derfor kommer hun i stedet i lære på Badehotellet, hvor Fie nu driver hotellet i stedet for Fru Andersen.

Ane kommer derfor under Fies vinger, og viser sig at have en lidt anden tilgang til jobbet som stuepige, end sin storesøster.