Viralt

SKAM-fans jubler over Instagram-post

Et instagram-billede og et mystisk screendump har fået SKAM-fans til at spekulere i en mulig hovedperson til sæson 4.

Fans af den norske tv-serie SKAM har i flere måneder spekuleret og konspireret om, hvem der mon bliver hovedpersonen i fjerde sæson af den populære ungdomsserie.

Indtil videre har tv-stationen NRK udgivet tre sæsoner, hvor hver sæson har fokus på én karakter. Indtil videre har fans kunne følge karaktererne Eva, Noora og Isak og deres personlige problemer, og nu er det måske afsløret, hvem der skal fylde skærmen i fjerde sæson.

Afslørende billede slettet

Et instagram billede fra en af tv-seriens hovedpersoner, Vilde, der spilles af skuespillerinden Ulrikke Falch, har nu måske afsløret, hvem der er hovedpersonen for den kommende sæson.

Det var det her billede, der fik fansene til at juble. Teksten er siden redigeret, men har på et tidspunkt blot indeholdt teksten "4", hvilket mange fans har tolket som en reference til sæson 4. Nu står der i stedet "please be smarter" (vær nu klogere).

Et screendump med yderligere tekst, hvor Ulrikke Falch angiveligt skulle skrive, at hun har hovedrollen i sæson 4 har også floreret på nettet og er også viderebragt af flere medier - herunder tv2.dk. Screendumpets ægthed kan dog ikke verificeres.

Ulrike Falch har i et nyt opslag på Instagram afvist, at hun har skrevet, at hun er næste sæsons hovedkarakter. Hun skriver, at fotoet er redigeret. 

Hvem, der bliver hovedpersonen, er endnu ikke bekræftet af NRK. Så fans må væbne sig med tålmodighed lidt endnu.

Opdateret 19.01 - 20.47: En tidligere version af denne historie har fortalt historien om ovenstående screendump således, at det var noget Ulrikke Falch havde skrevet. Men det kan ikke verificeres. Skuespillerinden påstår, at der er tale om billedmanipulation.

Hvem håber du bliver den næste karakter i SKAM? 

Afstemning

Hvem håber du bliver den næste hovedperson i tv-serien SKAM?