Årgang 0

Stephanie fra 'Årgang 0' i livechat: - Jeg har fået en kæreste

'Årgang 0' bevæger sig ind i det syttende år, og det betyder drenge, fester og alkohol.

I tirsdagens sæsonpremiere på 'Årgang 0' fejrede Stephanie fra Slagelse sin 16 års fødselsdag med en fest, der bød på både alkohol og drenge.

- Når man kommer op i de større klasser, får man også nogle drengevenner, og jeg har nogle rigtig skønne venner, siger Stephanie.

Se 'Årgang 0' på TV 2 Play

Ny sæson og ny kæreste

Specielt en dreng er Stephanie kommet rigtig tæt på. Det afslørede hun i tirsdagens Liveblog.

- Vi har gået i klasse sammen førhen, og i slutningen af året holdt han fødselsdag. Vi snakkede rigtig godt, og det har vi gjort lige siden, så nu har vi været kærester i to uger, forklarer Stephanie.

De to har kendt hinanden i længere tid inden, og kæresten har gjort et godt indtryk. 

- Han er sød og forstående, og han lytter til mig, og han er støttende. Han passer på mig og gør mig glad. Han er bare på alle måder rigtig skøn, svarer Stephanie i aftenens livechat. 

Se hvad Stephanie svarede på mange af de andre sprøgsmål fra seerne her.

Tak for alle sprøgsmålene. Der er kommet rigtig mange, og mange flere end vi desværre kan nå at svare på. Vi lukker Livebloggen her. Følg med i næste uge, når du igen kan chatte med en af deltagerne fra 'Årgang 0'. 

Spørgsmål

Andreas:

Hvad er det bedste ved din kæreste?

Svar:

Han er sød og forstående, og han lytter til mig, og han er støttende. Han passer på mig og gør mig glad. Han er bare på alle måder rigtig skøn. 

Spørgsmål

Hannah:

Hvorfor valgte du helt præcist stx frem for andre uddannelser?

Svar:

Jeg synes, gymnasiet åbner for mange andre ting. Man får de fag, som mange andre uddannelser kræver. 

Spørgsmål

Filippa:

Hej Stephanie Hvad er dit bedste råd i forhold til eksamener? Kh. Filippa

Svar:

Mit bedste råd er forberedelse. Nu gik det ikke så godt til nogle af mine eksamener, men i et af afsnittene skal jeg til den sidste, og der får man at vide, hvordan det gik, og hvorfor det gik sådan. Det var forberedelse. 

Spørgsmål

Ninna :

Hvordan har du det med at hele Danmark ved hvem du er? Hvad tror du, at du vil savne mest ved, ikke længere at være med i programmet når det engang slutter??

Svar:

Jeg tror mest, jeg vil savne de mennseker, der står bag. Dem der kommer ud og optager. Men jeg vil selvfølgelig også savne de andre familier. Dem kommer jeg jo så ikke til at se så meget. 

Spørgsmål

Jonas:

Hvordan har du det med dine venner

Svar:

Jeg har det super godt med mine venner. Jeg er rigtig glad for dem, og jeg elsker dem rigtig meget. 

Spørgsmål

Line:

Går du tit til fester?

Svar:

Nej, det er egentlig ikke så tit, jeg går til fester. Det er måske højst to gange om måneden - måske mindre end det.

Spørgsmål

Amalie Sofie :

Hvor tit drikker du og hvornår mener du det er ok at drikke?❤️

Svar:

Jeg drikker ikke så tit igen. Jeg vil sige, at det er okay at drikke, når man er en 14-15 år. Det synes jeg er en okay alder, men det kommer an på, hvem man er som person og ens forældre.

Spørgsmål

Hannah:

Hvilket slags drama oplever i mest i din vennegruppe?

Svar:

Det er altid bare noget latterligt tøsefnidder, og jeg hader det. 

Spørgsmål

jeanette:

har du et idol

Svar:

Ja, det er Youtuberen Fie Laursen. Hende ser jeg rigtig meget op til. Jeg synes, hun er en helt fantastisk person. 

Spørgsmål

Hannah:

Har du stadig kontakt med dem fra din gamle folkeskoleklasse?

Svar:

Nej, det har jeg ikke rigtig. Jeg snakker med med min bedste ven, jeg gik i klasse med, men ellers ikke så meget med nogle af de andre. 

Spørgsmål

Mia:

Har du et fritidsarbejde?

Svar:

Ja, det har jeg. Jeg arbejder i en Fakta i en lille by, der hedder Stenlille.

Spørgsmål

Signe:

Hvad er det bedste ved at være med i Årgang 0? ☺️

Svar:

Det er nok alle de oplevelser, jeg får ud af det. Jeg har mødt så mange nye mennesker og fået mange nye venner ud af det. Samtidig er hele mit liv dokumenteret. Jeg har det hele på video. 

Spørgsmål

Osabelle:

Hvad er din næste drømmedestination? og hvis du skulle bo et andet sted end Danmark i et år, hvor skulle det så være? :)

Svar:

Min drømmedestination er stadig New York. Jeg vil rigtig gerne tilbage. Det er også der, jeg ville bo, hvis jeg ikke skulle bo i Danmark. Jeg elsker New York. 

Spørgsmål

Anne:

Fik du nogle gode snakke med din mor, da i var i New York?

Svar:

Det gjorde vi i hvert fald. Vi havde nogle super skønne snakke. Vi hyggede os rigtig meget og kom tættere på hinanden. 

Spørgsmål

Kasandra Jensen:

Hej Stephanie! Vi er 3 piger der ser super meget op til dig! Vi synes at dit liv virker fantastisk! Hvilken læbestift bruger du?

Svar:

Tak. Det er faktisk bare den lyserøde Baby Lips.

Spørgsmål

Camilla:

Jeg fik så ondt i mit hjerte, da du fortale om hændelsen på vej til Tivoli. Jeg håber at du har fået nogle dejlige venner i 10 klasse ❤.

Svar:

Tak. Det har jeg i hvert fald. Jeg har nogle skønne veninder i klassen nu. 

Spørgsmål

Kristina :

Hvordan er føles det at være "kendt". Har i som familie nogen sinde privat liv? Fx når i ude og gå, spise osv.? Påvirker det dine forhold til omverden og andre mennesker?

Svar:

Jeg er altid blevet opdraget med, at jeg ikke er anderledes, bare fordi jeg er på fjernsyn. Jeg er ikke så kendt, at jeg ikke kan gå på gaden eller gå ud at spise med min familie. Det kan jeg sagtens. 

Spørgsmål

Thea Kronborg:

Hej Stephanie. Super fedt at følge dig i programmet! Hvor længe har du planer om at fortsætte?

Svar:

Lige nu er planen, at det slutter, når vi er 18 år. Jeg ved ikke, om det vil fortsætte efter det, men hvis det gør, kunne jeg godt finde på at være med i nogle flere år. 

Spørgsmål

Linette:

Hej Stephanie. Jeg elsker simpelthen bare dig og din familie. Hvordan har i det egentlig sammen?

Svar:

Vi har det super skønt. Vi kan bare snakke med hinanden om alt, og vi er der for hinanden altid.