Borgere i Andeby er nervøse: Stiger volden i vores by?
Borgere i Andeby er nervøse. I takt med at volden i computerspil og film er steget, frygter de nu, at volden i deres kære by også eskalerer.
Andeby er på den "anden" ende.
Den brogede flok af borgere, som tæller titusindevis, er bange for, at volden er eksploderet. De husker tydeligt, hvordan de så sole, måner, pipfugle og stjerner, når de fik et gok i nøden eller smudset i ansigtet, når de stod i selve epicentret af en eksplosion.
Derfor er et hold forskere nu kommet dem til undsætning. Et hold, som er ledet af den tegneserieglade overlæge Niels Juul fra Aarhus Universitetshospital, som i øvrigt selv samler på Anders And-blade og har alle blade fra 1964 og frem.
Andebys borgere kunne ikke forlange en bedre ekspert.
- Man snakker jo om, at volden i Andeby måske er steget, ligesom vi ser det i computerspil og film. Det satte vi os for at undersøge. Vi kiggede i blade fra 1959 og 2009, så vi kunne se, om volden er tiltaget. Det er den heldigvis ikke på de fleste områder, siger Niels Juul.
Dyreangreb og flere overfald
Vi kan dog slå det fast med det samme. Der er en del vold i Andeby, men volden er ikke grafisk, og kan i værste fald føre til de omtalte lette hallucinationer, der cirkulerer om hovedet.
- Andeby er ikke blevet farligere at leve i end for 50 år siden. Dog skulle man for 50 år siden være på vagt over for dyr, da de forårsagede en stor del af de kranietraumer (gok i nøden, red.) som Andebys borgere oplevede. Her taler vi altså om reelle dyr i Andeby og ikke den talende slags, siger Niels Juul.
Faktisk er overfald fra dyr faldet med næsten 75 procent, fastslår undersøgelsen. Desværre er den interpersonelle vold steget med næsten 100 procent. Altså volden mellem parter, der kender hinanden.
- Det afspejler jo faktisk vores verden, hvor risikoen for at blive indblandet i en voldssag er større, hvis man kender vedkommende - eksempelvis at konen slår én med stegepanden. Der er jo også Bjørne-Banden som kan finde på et slå én i gulvet med deres totenschlæger, hvis man står i vejen, siger Niels Juul.
En tegneseriefan og flittig læser af Anders And er ikke overrasket.
- Nej, det overrasker mig faktisk ikke. Disney er jo ekstremt bevidste om, at det er et blad til børn, og holder sig til det. Det har også mest været Mickey Mouse, der bevægede sig i en mørkere del af Andeby og stødte på skurke som Sorteper og Sorte Slyngel. siger Kenn Andersen fra tegneseriebutikken Fantask.
Er det andeforfølgelse?
Selvom Andeby tæller mange forskellige dyr og særligt ænder, så er bysbarnet over dem alle jo Anders And. Her kunne man frygte, at hans iltre temperament og ekstreme uheldighed har kostet ham tilpas mange "rap" over næbet til at han kunne have taget skade.
Andebys borgere er måske ikke klar over, at Anders And kører rundt i sin cabriolet med nummerpladen '313' uden seler. Der er faktisk slet ikke nogen bøjle i bilen til at beskytte hovedet, hvor bilen skulle trille rundt i en ulykke. Men undersøgelsen viser faktisk også, at antallet af motorulykker ikke har ændret sig i 50 år, så det har måske ikke været nødvendigt at indføre diverse færdselslove.
- Anders And har altid stået på mål for rigtig mange af de hovedskader, der sker i Andeby. Det har desværre ikke ændret sig overhovedet. Selvom man medregner hans hidsighed, så får han præcis lige så mange gok i nøden, som i 1959 som i 2009. Det er altså ikke et tegn på andeforfølgelse - selvom vi nærmer os højtiden, hvor ænder ikke skal føle sig for sikre, klukker Niels Juul.
Kenn Andersen peger på, at tegneserierne udenom Andeby og Anders And har udviklet sig enormt meget over den seneste tid.
- Tegneserier er hovedsageligt et voksenmarked nu, hvor det kan handle om bandekrig og terrorisme, og de amerikanske superhelte er blevet mørkere og mere realistiske. Tidligere svingede Spiderman lidt rundt og reddede nogle mennesker, men i dag handler det også om narko- og alkoholproblemer.
Hvorfor skal læger og eksperter overhovedet bruge tid på Andeby?
Niels Juul og resten af hans hold er faktisk overraskede over, at volden ikke er tiltaget i Andeby. Overraskede, men lettede.
- Jeg troede, at situationen i Andeby ville afspejle vores verden, så det er glædeligt, at det ikke er tilfældet. Vi tror, at det er, fordi Andeby stadig henvender sig til den helt unge målgruppe, siger Niels Juul.
Det er faktisk en juletradition, at Ugeskriftet for læger undersøger kuriøse emner. Tidligere har forskere for eksempel undersøgt, om man kan blive beruset af et fodbad med vodka.
- Det er jo vigtigt at vise, at forskere kan lave andet end at sidde i et støvet tårn, men også kan bruge krudt på "vigtige emner". Det har ikke taget så meget tid ud af min egentlige virke som forsker, slutter Niels Juul, læge ved Aarhus Universitetshospital.