Voice Junior

Det skal Voice Junior-deltagerne synge i finalen

Er du nysgerrig efter at se, hvilke sange du skal synge med på til 'Voice Junior'-finalen, så kan du finde dem alle sammen her.

Sådan stemmer du i Voice Junior

Stem på din favorit ved at sende en sms med deltagerkoden til 1234.

Karoline: KARO

Freja: FREJ

Oliver: OLIV

Pris 5 kr. 14 dages fortrydelsesret frafalder. Du kan højest sende 9 sms-stemmer.

Så er det ved at være tid. 28 deltagere er blevet til tre og nedtællingen til finalen er i gang.

Det betyder også, at Freja, Oliver og Karoline skal op på Voice junior-scenen og optræde for sidste gang i denne sæson.

- Det bliver rigtig sjovt og hyggeligt, og selvom jeg er meget nervøs, glæder jeg mig bare til at fyre den af, siger den yngste deltager, Karoline.

27 på scenen på én gang

I anledning af finalen bliver det ikke kun én sang, de tre finalister skal fyre den af til – men hele tre. Først skal de synge solo.

Karoline - ’Genie In A Bottle'

Freja - ’This Will Be’

Oliver - ‘Ain’t no sunshine’

Efter soloen er det tid til, at deltagerne skal synge duet med deres coaches. Her er det endnu en gang Karoline, der lægger ud, men med selskab af Joey Moe, og de skal synge Burhan G’s ’Mest Ondt’.

Freja og Wafande skal synge en af Wafandes egne sange, nemlig ’Kom Og Tag Mig’. Ligeledes skal Oliver og Oh Land synge en af hendes egne sange - her er valget faldet på ’Love Me Better’.  

Som kirsebærret på toppen af kagen, så er der til sidst et glædeligt gensyn med alle dem, der har været med i fjerde sæson af ’Voice Junior’.

Sammen med de tre finalister kommer de tidligere deltagere på scenen til det store fællesnummer - her skal de sammen synge Megan Trainers ’Better When I’m dancing’.

Se og hør alle sangene fra 'Voice Junior' 2016 ved at klikke på linket nedenfor.