Alt det bedste fra Dybvaaaaad! Sådan kommer Dybvads nye komedieserie til at se ud

'Flow' bliver alt det bedste fra 'Dybvaaaaad!' - bare som komedieserie. Vi har derfor lavet et sammenklip af alt det bedste fra 'Dybvaaaaaad!'.

Tobias Dybvad og Rasmus Olsen vil lave en serie om tv-branchen med arbejdstitlen 'Flow'. Og de har derfor sat sig for at samle alle pengene ind selv via crowdfunding.

I skrivende stund mangler de 5.689.359 kroner ud af de 6 mio. kroner, de har efterspurgt. Så der er et stykke vej endnu.

- Det er vores første komedieserie sammen, så det bliver den helt unik af. Tag alt det, du kan lide ved Dybvaaaaad!, og lav det om til en tv-serie, lød det fra Rasmus Olsen, da han og Tobias Dybvad tog en snak med værterne fra TV 2 PLAY-programmet 'Serieland' om den store satsning.

TV 2 har taget Rasmus Olsens ord helt bogstaveligt. Så vi har lavet et sammenklip med alt det bedste fra denne sæson af 'Dybvaaaaad!' for at få en fornemmelse af, hvad det er for en komedie. Den får du øverst i artiklen.

Du kan også bare se den teaser, som Tobias Dybvad og Rasmus Olsen herunder.

6 mio. er vildt mange penge

Inde på redspeat.dk kan man donere en halvtredser til filmen, hvis man er interesseret i, at den bliver lavet. Får de to komikeren ikke samlet 6 mio. ind, så bliver filmen nemlig ikke til noget. 

Når de to komikere har valgt at gøre det selv, handler det til dels om, at tv-branchen er presset, men også om friheden til at være herre i eget hus.

- Der er et eller andet fedt i at have ryggen fri af tv-branchen, siger Tobias Dybvad.

Men de to komikere indrømmer, at det er kommet lidt bag på dem, hvor svært det er at samle så mange penge ind.

- På den ene side er det jo sindssygt mange penge. Hvis man snakker med folk, der har prøvet det, så ved man, hvor svært det er bare at kradse 5000 kroner ind. Så over 200.000 kroner er sindssygt vildt. Men 6 mio er mange penge, opdager man, når man er i gang, siger Rasmus Olsen i 'Serieland'.

Se hele interviewet med Tobias Dybvad og Rasmus Olsen herunder lavet af de to 'Serieland'-værter Frederik Dirks Gottlieb og Kasper Lundberg.

Husk du kan se 'Serieland' på TV 2 PLAY, hvor værterne i denne uge anmelder 'The Night Of' samt hiphop-serien 'The Get Down' med Anders Breinholt. Husk i øvrigt, at 'Serieland' dækker Emmy-uddelingen natten til mandag