Stadig på røven

'Stadig på røven?': Sådan går det et halvt år efter tv-optagelserne

De medvirkende i 'Stadig på røven?' har alle oplevet fremgang, siden optagelserne til TV 2s programserie sluttede først på året.

Torsdag aften rullede det fjerde og sidste afsnit af 'På røven i Nakskov'-opfølgeren, 'Stadig på røven?', over skærmen.

Og der er en god grund til, at titlen i sæson to er udformet som et spørgsmål. For i virkeligheden er ingen af de medvirkende rigtig "på røven" længere.

Nu, hvor der er gået lidt over et halvt år, siden optagelserne til programserien sluttede, er der nemlig fremgang at spore over hele linjen.

Julie skal i gang med drømmeuddannelsen

Ikke mindst for ægteparret Irene og Kenneths datter, den nu 18-årige Julie Rasmussen, er der sket en meget positiv udvikling, siden hun måtte opgive at uddanne sig til konditor på grund af sin dårlige ryg.

- Til november begynder jeg at læse til eventkoordinator. Det glæder jeg mig meget til, siger den nu 18-årige Julie Rasmussen til TV 2 og tilføjer, at hun snart forlader familien i Stokkemarke på Lolland for at rykke nordpå til Sjælland.

- Jeg flytter til Helsingør, hvor jeg kan bo billigt til leje hos min mors kusine. Jeg skal dele værelse med min grandkusine, fortæller Julie, som ifølge reglerne først kan søge om SU til oktober.

Da studiet foregår på CPH West i Taastrup, er det planen, at Julie skal pendle frem og tilbage mellem Helsingør og Taastrup hver dag. Læs mere her.

Kenneth og Irene har fundet fælles fodslag igen

Også for Julies forældre, den 46-årige tidligere lastbilschaufffør Kenneth Rasmussen og den 44-årige socialrådgiverstuderende Irene Rasmussen, er der kommet ro på i deres ellers så turbulente ægteskab.

Når Irene bliver spurgt om, hvorvidt hun har tilgivet Kenneth, at han forlod hende for at realisere sin spirituelle livsstil, svarer hun:

- Ja, selvfølgelig. Hvis jeg ikke havde tilgivet ham, havde jeg ikke været sammen med ham i dag. Man kan ikke have mistillid i et parforhold, siger hun.

Julie (yderst t.h.) ses her sammen med resten af familien, lillebror Janek på snart 13 år, mor Irene og far Kenneth, foran hjemmet i Stokkemarke på Lolland.

Asylcentret er lukket

Hvad angår Kenneth og Irenes fælles, frivillige indsats med at undervise flygtninge i dansk på det lokale asylcenter, er det dog ikke længere aktuelt.

- Asylcentret lukkede i marts, så nu er det desværre slut med det, siger Kenneth Rasmussen, der samtidig mistede sit nyerhvervede job som mentor for uledsagede flygtningebørn allerede efter halvanden måned.

- Drengene er nu sendt til andre asylcentre rundt om i landet. Det er super ærgerligt, for vi havde fået etableret et rigtigt godt forhold til hinanden, og det var noget, der virkelig gav mening for mig at arbejde med, konstaterer Kenneth, som stadig holder kontakt med flere af drengene og de voksne fra det nedlagte asylcenter.

Selvvalgt arbejdsløshed og politikerplaner

Indtil videre er Kenneth igen selvvalgt arbejdsløs, indtil han finder et arbejde, der giver mening for ham. I mellemtiden klarer han sig uden kontanthjælp og passer hus, have, husdyr og familien, mens han venter på at få sin arbejdsskadeerstatning.

Irene, der fortsat er glad for at læse til socialrådgiver og har to et halvt år tilbage af uddannelsen, ser frem til, at hun om ikke så lang tid skal i praktik, så hun kan gøre en forskel for sine medmennesker i virkelighedens verden.

- Jeg vil helst ud og arbejde med socialt udsatte mennesker på enten væresteder, opholdssteder eller krisecentre, fortæller hun og tilføjer, at hun nok i første omgang kommer til at arbejde på jobcentret i Nakskov.

På sigt har jeg planer om at gå ind i politik, så jeg forhåbentlig kan være med til at ændre systemet indefra.

Irene Rasmussen, socialrådgiverstuderende

Irene har dog også en anden drøm, som hun håber at kunne realisere lidt længere ude i fremtiden:

- På sigt har jeg planer om at gå ind i politik, så jeg forhåbentlig kan være med til at ændre systemet indefra. Men det bliver først, når jeg har været i arbejde i nogle år og set tingene fra den anden side af skranken, konstaterer hun.

Ib vil være byrådspolitiker

En anden af seriens medvirkende, der har planer om at blive politker, er den førtidspensionerede fisker Ib Andersen, som allerede har skaffet de 25 underskrifter, der kræves for at blive opstillet til byrådsvalget i 2017.

- Jeg mener det alvorligt. For folk presser jo også på mig. Jeg har jo deres stemmer, så hvorfor ikke gøre det?, har Ib Andersen for nylig udtalt til TV 2 Øst. Se videoklip øverst.

Ib Andersen, som i mellemtiden også er blevet husejer, planlægger at stille op som løsgænger i sit eget parti, som han vil kalde Udkantspartiet, og som gerne skulle hverve nogle flere medlemmer i den kommende tid.

Drømmen om en afrikansk kone er sat på stand-by

Som det fremgik af sæsonafslutningen på 'Stadig på røven', var det en knap så positiv oplevelse, som Ib Andersen fik med sig, kort før han forlod Kenya forrige gang, hvor veninden Jamie valgte at forlade ham med sit spædbarn på armen.

- Man kan ikke stole på en afrikaner, mener Ib, som i øvrigt blev ramt af et slemt malaria-anfald ved hjemkomsten til Danmark.

Siden tv-optagelserne har Ib imidlertid endnu engang været i Afrika - denne gang i to måneder, hvor han tilbragte halvanden måned i Uganda og 14 dage i Kenya.

- Jeg besøgte både Jamies storesøster og hendes familie. De vil altid gerne se mig, selv om det måske ikke ser sådan ud i tv-programmet. Jeg skriver også stadig med Tabita. Hun er taget til Bahrain for at arbejde på et børnehjem og sende penge hjem til sine børn, fortæller Ib, som ikke har aktuelle planer om at blive afrikansk gift.

- Det er alt for besværligt med alle de dokumenter, der skal udfyldes i Papirdanmark, lyder det fra Ib Andersen.

Nicolai trives hos DFDS

Ibs søn, 19-årige Nicolai Strand Andersen, er en af de medvirkende, som har gennemgået den største udvikling, siden seerne først mødte ham i 'På røven i Nakskov' i foråret 2015, hvor han boede i en saneringsmoden ejendom og blev mobbet i skolen.

I de seneste otte måneder har han passet sit job som ubefaren skibsassistent på DFDS-skibene Magnolia Seaways og Begonia Seaways, som i pendulfart sejler på ruten mellem Göteborg i Sverige og Gent i Belgien.

- Jeg har det rigtig godt. Nu tjener jeg min egen løn og kan købe de ting, jeg ønsker mig, siger Nicolai Strand Andersen, som trives i selskab med kollegerne på sin flydende arbejdsplads. Se hans to videohilsner til tv2.dk's brugere nedenfor.

Nicolai arbejder skiftevis i én måned og har 14 dage fri, hvor han tager hjem til sin far på Lolland.

Når Nicolais kontrakt med DFDS udløber i slutningen af juni 2017, skal han i gang med at tage kørekort, så han kan begynde at køre i den bil, han allerede har købt for sine egne penge. Bilen skal også bruges, når han fortsætter med at uddanne sig til næste efterår.

- Jeg har planer om at videreuddanne mig til befaren skibsassistent. Det foregår oppe i Frederikshavn, så jeg får brug for bilen til at køre frem og tilbage mellem Nordjylland og Lolland, siger Nicolai Strand Andersen, som også har mere langsigtede planer.

- Ude i fremtiden kunne jeg godt tænke mig at blive styrmand, og det ville da være spændende at komme ud at se mere af verden, konstaterer han.

Branko og Caty er blevet forlovet

Den småkriminelle, serbiske flygtning Branko Nica tog 9. april 2016 et stort skridt frem imod sin drøm om en lovformelig tilværelse, da han overraskede sin rumænske kæreste, Caty Dan, med et storstilet sigøjner-frieri i biografen i Lalandia i Rødby.

- Det var det største øjeblik i mit liv indtil nu, og jeg håber, at der vil komme mange flere store øjeblikke for os. Jeg vil gerne stifte familie med Branko og være en god reservemor for hans datter, forsikrer Caty Dan, som nu i et år har arbejdet i et firma, der renoverer udlejningsejendomme.

Samtidig er Branko, som i mellemtiden er blevet 27 år, ikke længere underlagt kriminalforsorgen, så han har nu fået tilkendt mere samvær med sin syvårige datter, der er i familiepleje.

- Nu ser jeg min datter hver 14. dag, og det foregår ikke under kommunens opsyn mere. Vi mødes enten hjemme hos hende eller ude i byen. Det betyder meget for mig, erkender Branko Nica.

Louise er flyttet i lejlighed

26-årige Louise Kanstrup, som har været mange svære ting igennem efter først sin lillebror Rasmus' død som 16-årig og derefter sin mor, Gittes, pludselige død for et par år siden, kæmper fortsat med mental ustabilitet og søvnmangel.

Men på boligfronten har tingene forbedret sig en hel del, siden kameraholdet forlod hende og stedfaren, Dennis i det faldefærdige hus uden for Nakskov.

- Nu er Dennis og jeg flyttet i lejlighed i Rødby, og huset er solgt til nedrivning, afslører en tydeligt mere afbalanceret Louise Kanstrup over for TV 2.

Louise Kanstrup kommer ofte på besøg på kirkegården. Ikke alene mistede hun sin mor, Gitte, der i en ung alder døde af hjertestop, også hendes lillebror Rasmus blev som 16-årig blev kørt ihjel af en spritbilist.

Louise Kanstrup har i øvrigt fået opbakning fra sin sagsbehandler til at søge revalideringsydelse, og hun venter nu på svar, mens hun fortsat passer sine besøg hos psykologen.

Hvad seerne ikke fik at vide i programserien, er, at Louise har en søn på fire et halvt år, Elias, som har boet hos en plejefamilie, siden han var få uger gammel. Familien har netop søgt om at adoptere Elias, hvilket Louise er glad for, da hun har mulighed for at se sin søn mindst en gang om ugen.

Gik du glip af sæsonafslutningen på 'Stadig på røven?', kan du se den lige nu på TV 2 Play