GO'

Hun sviner danske kvinder til: - Det grove sprog er nødvendigt

Kvinden bag 'Den Lyserøde Elefant' fortæller, at den grove karakter udelukkende skal opfattes som satire.

Instagram-profilen 'Den Lyserøde Elefant' deler vandene. 

På den ene side har profilen fået 10.000 nye følgere på et døgn. På den anden side er den 29-årige kvinde bag den populære side ramlet ind i kritik - blandt andet for at være anonym og iføre sig en lyserød elefanthue under sit interview i 'Go' aften Danmark'. 

- Nogle synes, det er svagt, at jeg kritiserer andre bag en elefanthue, men det er vigtigt, at folk adskiller tingene og glemmer personen bag huen – hun er uinteressant, siger kvinden bag 'Den Lyserøde Elefant' til TV 2.

Hun mener, at folk overfortolker hendes karakter.

- Personen bag huen kritiserer ikke nogen. Der er mange, der har misforstået, at det her er humor og satire og en karakter, der hedder 'Den Lyserøde Elefant', fortæller hun.

En konstrueret karakter

Over 75.000 følger i øjeblikket med i budskaberne fra 'en kælling, der er træt af kællinger', som hun selv formulerer det på sin side. Profilens formål er at svine de 'perfekte' Instagram-piger. 

TV 2 er bekendt med kvindens identitet, og hun fortæller, at 'Den Lyserøde Elefant' er en konstrueret karakter ligesom den fiktive figur Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm fra 'Den korte Radioavis' på Radio24syv. 

- Frederik Jørgensen (manden bag Kirsten Birgit-karakteren, red) skal heller ikke stå på mål for Kirstens holdninger, og jeg har ikke noget behov for at redegøre for min person som skaber af figuren, fortæller hun. 

Samtidig kan hun godt se, at det kan skabe forvirring, når hun stiller op til interviews som sig selv - bare med en maske på. 

- Det kan godt forvirre mennesker, når jeg ikke ligesom Kirsten Birgit er karikereret, og jeg tror, at det er der, den store misforståelse ligger, fortæller hun. 

Hård tone er en nødvendighed

'Den Lyserøde Elefant' opstod for to år siden, fordi den 29-årige kvinde var træt af, at ingen italesatte de opstillede billeder af skyr med blåbær, avocadomadder, fitness-selfies og Royal Copenhagen-stel, der florerede på de sociale medier. 

- Rigtig mange gik og talte om det i krogene, men ingen havde rigtigt italesat, hvor latterligt og komisk det er, at vi iscenesætter os selv på den måde. Jeg synes godt, at vi kan tage pis på os selv, fortæller hun. 

Derefter traf hun beslutningen om at fastholde en grov og hård tone. 

- Det handler i sidste ende om at holde folk engageret, og jeg ser den hårde tone og det grove sprog som en nødvendighed for karakterens eksistens. Dem, der bliver stødt og ikke kan se, at det er underholdning, er heldigvis ikke tvunget til at læse mine opslag, siger hun. 

Feminist eller antifeminist?

Hun mener, at debatten omkring 'Den Lyserøde Elefant' har to elementer:

- Der er både den om de sociale medier, men også debatten omkring hvorvidt jeg er feminist eller antifeminist. Jeg synes, det er ærgerligt, at vi er et sted, hvor vi ikke kan ironisere eller tage pis på vores eget køn, når mænd kan gøre det samme, siger hun og påpeger, at hverken hun eller 'Den Lyserøde Elefant' er moralens vogtere - hun er ikke imod selviscenesættelse, "men tager pis på trends og tendenser på de sociale medier".

- Det vigtigste er selvironi. Det gælder både, når jeg er i karakter og ikke i karakter. Jeg er ikke for fin til at indrømme, at både mig og karakteren har fejl og mangler, og det kan også sagtens være, at 'Den Lyserøde Elefant' er selvmodsigende og en kæmpe idiot,  fortæller hun. 

På sin Instagram-side har 'Den Lyserøde Elefant' onsdag aften svaret igen på kritikken og delt forordet fra sin aktuelle bog 'Den Lyserøde Elefants guide til de sociale medier'.