Serieland

Her er tre dødsdømte romancer, der får dit parforhold til at ligne en drøm

Serieland har fundet de tre mest håbløse og bogstavelig talt dødsdømte romancer på tv. Og det bliver ikke så lidt dramatisk.

Det er ikke tilfældigt, at 'Romeo & Julie' er en af de bedst kendte kærlighedsromancer. 

Forbudt kærlighed er nemlig noget af bedste på tv - måske fordi det er så håbløst. Indimellem så håbløst, at dit parforhold virker perfekt til sammenligning.

Frederik Dirks Gottlieb og Kasper Lundberg fra 'Serieland' på TV 2 PLAY har fundet frem til tre romancer fra serieuniverset, der ikke alene er håbløse, men også døsdømte. Forstået på den måde, at de ligefrem efterlader lig på deres vej.

Se klippet øverst i artiklen, og læs med herunder, hvor du også kan se trailers for de respektive serier.

De tre mest dødsdømte romancer på tv

  1. Brody og Carrie

    SPOILER(hvis du ikke har set de første to sæsoner af 'Homeland'):

    Det var dømt til at gå galt fra begyndelsen i tv-serien 'Homeland'. Men det var svært ikke at heppe på CIA-agenten Carrie Mathison, der mod alle odds forelsker sig i sin fjende nummer et: den hjemvendte soldat Nick Brody, der bliver terrorist. 

    Kan man forestille sig et mere umage par, end en terrorist og en CIA-agent?

    Homeland vises herhjemme på DR3.

  2. Buffy og Angel

    Før David Boreanaz slog sin folder i krimiserien 'Bones', så var han vampyr i 'Buffy the Vampire Slayer', hvor han på mere end en måde tørstede efter vampyrjægeren Buffy. De havde en kort romance, og så gik den konstellation vistnok i vasken.

    Hvis de får børn, går det helt galt. Den ene vil drikke barnets blod, og den anden vil slå det ihjel.

     

  3. Noah og Alison

    'The Affair' er historien om en ferieflirt, der vender op og ned på alting. Noah er forfatter og lykkelig gift familiefar, mens Alison er servitrice og lever et forholdsvist simpelt liv. 

    - Den ene er forfatter og supersnobbet. Det, han falder for er, at hun er en simpel servitrice, men i virkeligheden synes han, at det er røvkedeligt. Så derfor er det dødsdømt. 

    Du kan se hele første sæson af 'The Affair' lige nu på TV 2 PLAY.

Husk du kan se alle forrige afsnit af 'Serieland' på TV 2 PLAY.