Serieland

Er Jon Snow i live? Serieland anmelder sæsonpremieren på Game of Thrones

I nat havde 'Game of Thrones' sæsonpremiere i USA. Serieland giver dig den første tv-anmeldelse af det helt nye afsnit med spoileradvarsler.

Er Jon Snow i live?

'Game of Thrones' efterlod os sidste år med en af seriehistoriens største og mest smertefulde cliffhangers nogensinde. 

Der advares, når der spoiles

Af hensyn til alle, der ikke har set sæsonpremieren, når anmeldelsen går live, har de to værter lovet, at de første 10 minutter vil være helt fri for spoilere - altså afsløringer om, hvad det sker i første afsnit. Mens de sidste fem minutter kun er for dem, der kan tåle spoilermosten - dem som måske allerede har set første afsnit eller bare ikke kan vente længere.

Det er knap et år siden, at vi forlod Jon Snow blødende og døende i sneen, efter han var blevet stukket ned af sine våbenbrødre i sidste afsnit af sæson fem. Siden har seriens skabere, HBO og Kit Harrington, der spiller Jon Snow, selv spredt flere livstegn, der peger på, at Jon Snow vender tilbage i sjette sæson.

Spørgsmålet er snarere i hvilken form?

Det giver værterne på 'Serieland', Frederik Dirks Gottlieb og Kasper Lundberg, dig nogenlunde svar på, når de anmelder det allerførste afsnit af den nye sæson. Du kan se en bid an anmeldelsen herover, der blev sendt live mandag formiddag. Hvis du vil se hele anmeldelsen, så kan du det på 'Serielands' egen Facebook-side lige her. 

Slipper Sansa fri - og er Arya blind for evigt?

Ud over Jon Snow var sæsonafslutningen også skæbnesvanger for en række andre karakterer. Stannis Baratheon endte med at ofre sin vansirede datter til djævlen. Det fik han ikke noget ud af. Han tabte sit store slag og blev endeligt henrettet af Brienne of Tarth. Så er han ligesom dømt ude af spillet om tronen.

Arya tog også livet af en mand - nærmere bestemt Meryn Tant, som hævn over mordet på den mand, der lærte hende at bruge en sværd, Syrio Forel. Hun får frataget synet for den handling - og hvorvidt hun skal være blind for bestandig, får vi måske også svar på i denne sæson.

På en mere positiv note lykkedes det efter alt at dømme Sansa Stark og Theon Greyjoy i at flygte fra voldpsykopaten Bolton. Hvad der skal ske herefter - og om de slipper helt væk, får vi måske også svar på videre i afsnittet.

Du kan se det nyeste afsnit af 'Serieland' på TV 2 PLAY onsdag, hvor de blandt andet taler om den seneste sæson af 'Girls'.