Pædofili, bjørnetæsk og finanskrise: Her er de sande historier bag Oscar-favoritterne
Vi tager et kig på tre af de historier, der ligger til grund for nogle af dette års nominerede i kategorien ”bedste film”.
”Based on a True Story” er en hyppigt brugt betegnelse, når det kommer til film. Også i år har tre historier fra virkelighedens verden fundet vejen frem til en ”bedste film”-nominering. Fra den barske fortælling om overlevelse i vildmarken til fordækt pædofili og historien om, hvad der ledte frem til finanskrisen i 2007 og 2008, har der ikke været mangel på historier, der kan chokere.
Bemærk: Nedenstående indeholder plotelementer fra de enkelte film.
Spotlight: Pædofili i den katolske kirke
Det seksdobbelt Oscar-nominerede drama ’Spotlight’ tager udgangspunkt i en sag fra starten af 00’erne. Filmens titel er en reference til avisen Boston Globes gravergruppe, der afslørede systematisk børnemisbrug inden for den katolske kirke i Boston igennem flere årtier.
At det netop skulle ske i Boston gjorde kun ondt værre; katolicisme er en dominerende religion i byen - ifølge tænketanken Pew Research Center er 29 % af indbyggerne katolikker - og som filmen viser, var det selv for Spotlight-journalisterne et følsomt tema at gå i krig med.
Hvad man troede blot var få isolerede tilfælde af pædofili viste sig at gå langt tilbage i tiden med mange ofre. Én af præsterne havde angiveligt misbrugt op mod 130 børn.
Kardinalen Bernard Law måtte trække sig fra sit embede i Boston, da det kom frem, at han havde medvirket til at feje anklagerne mod sine præster under gulvtæppet. Law blev ellers anset som det bedste bud på en amerikansk pave.
Han er den dag i dag pensioneret og bosiddende i Rom. Ifølge den britiske avis The Guardian anser andre kardinaler ham som et offer i sagen.
The Revenant: En barsk kamp for at overleve
Filmen, der kan give Leonardo DiCaprio sin første Oscar for bedste mandlige hovedrolle, hører næsten i ”utroligt men sandt”-kategorien. Pelsjægeren Hugh Glass blev faktisk godt og grundigt gennemtæsket af en bjørn i den amerikanske vildmark tilbage i 1823.
Ligesom i filmen blev han derefter efterladt af John Fitzgerald (spillet af Tom Hardy i filmen) og overlevede ved egen viljestyrke en kravle- og tømmerflådetur tilbage til den nærmeste civilisation - en tur på godt og vel 320 km, der tog ham seks uger.
Hugh Glass var dog i virkeligheden en mere tilgivende herre end sit filmiske sidestykke. Det blev aldrig til en kamp til døden mod Fitzgerald. Da Glass fandt frem til Fitzgerald, var sidstnævnte blevet soldat i den amerikanske hær. Fitzgerald returnerede Glass’ gevær, som han havde stjålet, og Glass slog ham ikke ihjel - måske fordi straffen for at dræbe en amerikansk soldat var temmelig hård dengang.
Hugh Glass døde i 1833 i et indianerangreb - en dødsårsag, der ikke ligefrem var sjælden dengang.
The Big Short: Da finanskrisen ramte USA
Det er nok gået de færreste forbi, at verden blev ramt af en økonomisk krise i 2007 og 2008. Som den fem gange Oscar-nominerede film ’The Big Short’ fortæller, havde krisen sin oprindelse i USA, hvor fald i boligpriser gjorde, at friværdien i folks huse forsvandt. Derfor kunne der lige pludselig ikke lånes penge til at betale afdrag og renter på allerede eksisterende lån.
Det kom som et chok for mange i finansbranchen såvel i USA som i resten af verden, og den efterfølgende panik spredte sig til en række andre brancher. Slutresultatet blev, at mange virksomheder måtte dreje nøglen om, og arbejdsløsheden steg.
Men selvom det var et chok for mange, så var der faktisk nogle finansfolk, der havde regnet ud, hvad der ville ske, og derfor kunne de tjene penge på kollapset. Én af disse mænd var Michael Burry (i filmen spillet af den Oscar-nominerede Christian Bale), der med sin investeringsfond satsede stort på et muligt kollaps. Så stort, at mange af hans investorer blev nervøse og ville trække deres penge ud af fonden, hvilket Burry gjorde sit bedste for at forhindre.
Det gav pote: Burry selv kunne indkassere 100 millioner dollars på satset. Hans investorer fik til sammen over 700 millioner. Det blev til en samlet profit på 489%!
Og det globale finansmarked fik sig en ordentlig lussing, der gav genlyd i de efterfølgende år, og hvor vi stadig den dag i dag kan mærke effekterne.