Underholdning

Her er fem superheltefilm du bare SKAL se

The Avengers, Captain America, Spiderman, Guardians of the Galaxy - den ene superhelte-film efter den anden får millioner af seere til at strømme ind i biograferne.

Kort efter årtusindskiftet satte Spiderman-trilogien og X-Men-filmene gang i det, filmekspert Ann Lind Andersen beskriver som superhelte-filmenes guldalder.

- "Hvor mange superhelte-film kan vi holde ud at se?", kan jeg huske, at jeg tænkte dengang. Og svaret er åbentbart uendelig mange. Her snart 15 år efter vælter superhelte-film stadigvæk ind over os, siger Ann Lind Andersen i denne uges afsnit af Film på tv2.dk. 

Marvel har planer om, at superhelte-guldalderen skal strække sig de næste 10 år frem, hvor de vil gøre en række af forskellige nye superhelte-film klar til lærredet.

Kapper, masker og noble hjerter er her altså for at blive. Og Ann Lind Andersen er da heller ikke blevet helt træt af det, for der er både nye og gamle klassikere på hendes liste over de fem bedste superhelte-film nogensinde.

Se Ann Lind Andersen præsentere de fem bedste superhelte-film nogensinde i filmmagasinet øverst i artiklen.

Sendt første gang 2. maj 2015

Se også filmmagasinet om historiens bedste bilscener

Eller se filmmagasinet om de største flops i filmhistorien.

Ann Lind Andersen

Ann Lind Andersen er Go' morgen og Go' aften Danmarks faste filmanmelder og er også fast filmjournalist på programmerne, når filmstjerner skal interviewes.

Hun har været filmanmelder siden 1995 og har bl.a. anmeldt for Aarhus Stiftstidende og Berlingske fra 2002-2011.

Hun er uddannet cand.mag. i Æstetik & Kultur fra Aarhus Universitet med speciale i Filmvidenskab,

Se flere lister over gode film på close-up.dk

Hvilken top 5 skal vi lave?

Send os dit bud på, hvilket emne vi skal kigge på, næste gang vi laver en top 5.

Kontakt Ann Lind Andersen via Facebook