Underholdning

Prinsesse Marie forgyldt: Får 'hustru'-gave til 17 millioner

17,25 millioner kroner. Så meget har prins Joachim sikret sin hustru, prinsesse Marie, i en såkaldt gaveægtepagt.

Beløbet svarer til halvdelen af de 34,5 millioner kroner, som prins Joachim i november betalte for parrets nye villa i Klampenborg. Af gaveægtepagten fremgår det, at halvdelen af huset indgår som prinsesse Maries ”fuldstændige særeje”.

Læs også: Joachim køber palæet kontant: Smider 34,5 millioner

Det skriver BT, som har fået indsigt i gaveægtepagten.

Gennem det seneste års tid har der både fra politisk side og i befolkningen været stor debat om de cirka to millioner kroner, grevinde Alexandra årligt modtager af staten. Ifølge ekstern lektor ved Københavns Universitet og historiker, Lars Hovbakke Sørensen, er den særlige gaveægtepagt med prinsesse Marie indgået for at sikre, at Kongehuset ikke havner i samme situation, som da prins Joachim blev separeret fra prinsesse Alexandra i 2004. Dengang forpligtede prins Joachim sig nemlig til at anskaffe en bolig til Alexandra i tilfælde af skilsmisse. Det undgår han altså nu at gøre med prinsesse Marie, hvis deres ægteskab skulle gå i opløsning.

Læs også: Joachim køber palæet kontant: Smider 34,5 millioner

- Man vil undgå at stå i samme situation som med Alexandra, og det er sandsynligvis også en erkendelse af, at den folkelige og politiske opbakning til også at give Marie apanage i tilfælde af en skilsmisse ikke er til stede, siger Lars Hovbakke Sørensen til BT.

Kongehusets pressechef, Lene Balleby, oplyser til BT, at hoffet ikke har nogle kommentarer til prins Joachims private forhold.