Vild med dans

Erik Brandt mindes Margit: Det er lidt vemodigt

I fredagens udgave af 'Vild med dans' blev der danset i den gode sags tjeneste. Derfor var flere tidligere deltagere mødt op for at støtte den gode sag Knæk Cancer. Erik Brandt har mistet sin egen kone til sygdom.

Husk at du kan se Vild med dans på TV 2 PLAY

Den tidligere 'Vild med dans'-deltager Erik Brandt havde egentlig besluttet sig for ikke at dukke op til fredagens store Knæk Cancer-arrangement, hvor en lang række tidligere deltagere sad ved telefonen for at modtage seernes donationer til det gode formål.

Det er nemlig tre år siden, han mistede sin kone Margit Brandt, og derfor er den slags altid lidt ekstra vemodigt for modeskaberen. Han skiftede dog alligevel mening. I den gode sags tjeneste.

- I dag er det lidt mere trist. Jeg havde ikke regnet med at komme. Men for den gode sags skyld og den gode sportsånd, så ringede jeg og sagde, at jeg godt kunne alligevel. Når jeg ikke kan danse mig til succes, må jeg tale mig til at skrabe en masse penge sammen til Knæk Cancer, fortæller Erik Brandt.

Hør hvordan Erik havde mindet sin afdøde kone fredag i klippet i toppen af artiklen.

Han dansede denne sæson sammen med Vivi Siggaard, men de røg ud som de første par allerede efter en dans.

Læs også: Eriks exit: Jeg havde ellers gjort mig umage

Danseparret ser stadig hinanden, selvom de ikke er med i konkurrencen mere. Og selvom det var en vemodig aften, havde den altid underfundige og lunefulde Erik Brandt et frækt bud på, hvornår de ses.

- Jeg ser hende hver nat. Men vi har ikke danset så meget, siger Erik Brandt i et kækt smil.

Læs også: Historisk: Erik Brandt dårligere end Allan Simonsen

Blandt andet takket være Erik Brandt og selvfølgelig de mange andre tidligere deltagere blev der samlet i alt 27.915.250 kroner ind til Kræftens Bekæmpelse og Knæk Cancer fredag aften.

Læs også: Dans for dans: Laxholm vandt og alle gik videre

Læs også: Kvinde forstår det ikke: Har jeg vundet en bil?!

Vi skrev tidligere i denne artikel, at Margit Brandt døde af kræft. Det er ikke tilfældet. Hun døde af lungesygdommen KOL. Vi har rettet indholdet og beklager den store fejl.