Underholdning

Jussi Adler-Olsen: Sådan forvalter jeg min magt

Torsdag aften chattede Jussi Adler-Olsen med læserne på tv2.dk. Her fortalte han om, hvordan han bruger den magt, som hans succes har givet ham.

Jussi Adler-Olsen er klar sin nye bog 'Den Grænseløse'. Det er den sjette bog i serien om Afdeling Q.

Bøgerne har givet ham en enorm succes, og med succes følger også magt. Netop hans måde at forvalte magten på, fortalte han om, da han onsdag aften gæstede TV 2's webtv-studie.

- Jeg bruger den godt, for jeg prøver at gøre det rart i min verden. Jeg prøver at tage mig af de mennesker, som jeg holder af på en måde, så de kan mærke, at jeg har mulighed for det, fortalte Jussi Adler-Olsen.

Når han optræder offentligt, forsøger han ligeledes at udnytte sin magt.

- Da jeg fik De Gyldne Laurbær, brugte jeg det til at fortælle om, hvor svært boghandlerne har det, og hvor vigtigt det var, at vi fik nogle faste priser i en kort periode. Vi fik ikke faste priser, men bare det at have magten til at få ordet er meget betydningsfuld. Og det tager jeg gerne, fortalte Jussi Adler-Olsen i webtv-studiet.

Her kan du se hele chatten med Jussi Adler-Olsen.