Frederik og Mary i 10 år: Husker du disse klip
Onsdag fejrer kronprinsparret ti års bryllupsdag og i den anledning har vi samlet en række af de gamle klip, fra dengang parret mødte hinanden til og med deres store dag d. 14. maj 2004.
Gennem hele sit liv er kronprins Frederik, som Danmarks kommende konge, blevet fulgt nøje af både danskerne og pressen. Det samme er hans forskellige kærester, for hver gang han kom gående med en ny pige i hånden, spekulerede folk på, om hun var kvinden, han skulle giftes med og dermed landets kommende dronning.
Kysset hele pressen gik amok over
Men først i år 2000 viste der sig at være bingo, her mødte Frederik nemlig australske Mary Donaldson. Det lykkedes parret at holde kærligheden skjult i et stykke tid, men efterhånden kom pressen på sporet af dem, og i januar 2003 kyssede de for første gang hinanden, imens pressens kameraer kørte løs.
LÆS OGSÅ: 10 år med Mary og Frederik: Se det nye familiefoto
De første danske ord
I efteråret 2003 annoncerede dronningen endelig, at hun havde givet sit samtykke til, at kronprins Frederik og Mary kunne blive gift, og det var her danskerne for første gang fik lov at høre en overvældet og koncentreret Mary tale dansk og stolt vise sin forlovelsesring frem.
Kæmpede med at holde tårerne tilbage
Og den 14. maj 2004 kom den store dag, hvor parret sagde ja til hinanden i Vor Frue Kirke, og her havde selv granvoksne mænd svært ved ikke at blive lidt rørte, da kronprins Frederik kæmpede for at holde tårerne tilbage, da hans kommende brud gik op ad kirkegulvet.
Vi har samlet en række klip fra programmet 'Frederik og Mary: Kongelig kærlighed', som kan ses på TV 2 PLAY,
Her kan du se nogle af de store øjeblikke fra før Mary og Frederik blev gift og highlights fra selve brylluppet.