Underholdning

Det skal Uffe Holms lille datter hedde

I dag er det 14 dage siden, Uffe Holms kone Malene Kristensen, også kaldet Tulle, fødte parrets andet barn.

Der var levering lige til tiden, da lille Holly kom til verden for præcis 14 dage siden.

'Vild med dans'-finalisten Uffe Holms kone havde termin den 23. december - og sådan blev det.

Læs også: Uffe og Karina: Folk er jo før blevet kærester i programmet

Datteren meldte sin ankomst lige på det rette tidspunkt, så det passede med farmands sidegesjæft som juletræshandler.

Læs også: Derfor har Uffe Holm ikke netbank

Handlen var lukket for sæsonen, da parret kørte på hospitalet, og på under en time kom pigen til verden.

- Hun er så nem. Hun sover, spiser og gør den slags, som babyer nu gør, siger en stolt far, som glædede sig over, at familien blev udvidet lige før jul. 

- Det er rigtig hyggeligt at være en større familie. Vi har nydt julen helt vildt, og jeg har haft stikket trukket ud lige siden den 23., hvor hun kom til verden, fortæller han til tv2.dk.

Læs også: Her går Uffe amok over sin røde ansigtsfarve

Parret havde allerede inden fødslen navnet på plads.

- Hun skal hedde Holly. Det, synes vi begge, er et rigtigt fint pigenavn. Min kone fandt på det, og det var mig, der fandt på navnet til vores søn Texas, så det kan ikke være bedre.

Femårige Texas er ved at vænne sig til rollen som storebror.

- Han er vild med hende nu. Han skulle selvfølgelig lige vænne sig til en lille ny i familien. Men nu går han hen og kysser hende og giver hende sutten, siger komikeren om familieidyllen.

Læs også: Uffe om andenpladsen: Mine fans ser ikke Vild med dans

- Skal du så være far til tre, Uffe?

- Ahhh, skal vi nu ikke lige tage den med ro? Lige nu nyder vi bare, at vi er blevet en større familie. Det er nok for nu, smiler Uffe Holm.

Læs også: Karina: Havde aldrig troet Uffe ville nå finalen