Underholdning

TV: Rørt Michael Bundesen modtager ærespris ved DMA

Lørdag aften løb Danish Music Award 2013 over skærmen på TV 2, og et af showets helt store højdepunkter var da Shubidua var på scenen for at modtage årets ærespris for 40 års bidrag til dansk musik.

Det var ganske rørende at se forsanger gennem alle 40 år, Michael Bundesen, på scenen sammen med kollegerne Michael Hardinger og Kim Daugaard.

Bundesen har været bundet til en kørestol, siden han for over to år siden fik en blodprop i hjernen, og det var første gang siden blodproppen, at han viste sig offentligt og udtalte sig.

- Jeg vil bare sige, at det er meget overvældende det her. Og fantastisk at få lov til at stå foran jer. Det er faktisk tre eller fire år siden, jeg har siddet eller stået på en scene sidst. Dengang sad jeg jo ikke. det gør jeg nu. Det er fantastisk det her, sagde Michael Bundesen.

Se hele det bevægende øjeblik i videoen i toppen af denne artikel.

TV2.dk livebloggede desuden fra hele DMA med højdepunkter, videoer og eksklusivt backstage-materiale. Læs hvordan det gik for sig her.

Du kan også se hele tv-showet på TV 2 Play ved at klikke her.

ADGANG TIL TV 2 PLAY

Tilgår du denne artikel fra en smartphone eller tablet skal du åbne vores TV 2 Play-app for at se det. Hvis du ikke har den, kan den hentes gratis i App Store (iPhone/iPad/IPodTouch), Google Play (Android 4.x) eller Marketplace (Windows Phone/Windows 8).

Hvis du ikke allerede er tilmeldt TV 2 Play, kan du gratis oprette dig som bruger på tv2play.dk. Første måned er gratis.