Nikolaj Lie Kaas: Jeg blev overvældet over Afdeling Q
- Det er en film, man tager stort ansvar for! Sådan svarer Nikolaj Lie Kaas, der spiller den bærende rolle, som den indebrændte og bitre politimand Carl Mørck i filmen.
Den længe ventede filmatisering af Jussi Adler Olsens krimi-bestseller ”Kvinden i buret” ruller over biografernes lærreder fra på torsdag – og der er store forventninger til filmudgaven af bogen, som har solgt i flere end 400.000 eksemplarer i Danmark.
Her til morgen er Nikolaj Lie Kaas og Mikkel Nørgaard, der har instrueret filmen, på besøg i Go’ morgen – og de bekræfter, at jo, der er nerver på op til den store finale.
- Helt sikket, det er noget, man brænder for. Det er en film, man har taget stort ansvar for. Jeg håber, folk tager den til sig. Der er store forventninger på grund af bøgerne, og til dem, der ikke har læst den, så håber jeg da også, at de kan lide. Jeg synes, vi har gjort, hvad vi kunne, siger Nikolaj Lie Kaas.
- Jeg blev overvældet
Arbejdet med filmen har været undervejs i to år, og der er blevet satset stort på filmen, som allerede nu er solgt til mere end 30 lande.
Carl Mørck bliver sendt ned i Afdeling Q, hvor han skal arbejde med gamle, henlagte sager.
- At skabe det univers var en utrolig vigtig opgave. Vi brugte et års tid på at skabe kontoret, Afdeling Q og hele universet og den stemning, som vi synes skulle være i den her film, fortæller Mikkel Nørgaard.
- Det er sjældent, man på dansk går ind i en location og bliver overvældet på den her måde. Første gang, jeg kom ind i den færdige dekoration, tænkte jeg, det er simpelthen løgn. Det var så stort, kæmpe, kæmpe stort. Et fiktivt univers, der ikke findes nogle steder, fortæller Lie Kaas.
En anden location, der spiller en vigtig rolle i filmen, er den klaustrofobiske tank, som Sonja Richter, der spiller rollen som den kidnappede politiker Merete Lynggaard, sidder indespærret i:
- En af de største udfordringer ved at filmatisere den her bog er, at store dele af handlingen foregår i et lukket rum, hvor Sonja Richter ikke har nogen at spille med. Rummet bliver næsten en karakter i sig selv, Sonja skulle have noget rum at arbejde i, og samtidig skulle vi holde fast i den klaustrofobiske tanke, fortæller Mikkel Nørgaard.